Nobody said it was easy

It's such a shame for us to part

Nobody said it was easy

No one ever said it would be this hard

Aww take me back to the start.

count.

antal timer jeg har grædt: 5 plus det løse

antal beskeder jeg har skrevet til dig: 2

antal beskeder du har skrevet til mig: 4

antal opkald fra dig: 1 (ubesvaret)

antal timer jeg har sovet: 0

antal timer jeg har prøvet at blive opløst i badekarret: 2 - snart

antal timer siden din sidste besked: 3 timer og 24 min

antal minutter siden min sidste besked: 22

antal ord i din korteste besked: 2

antal ord i min korteste besked: 1

antal gange jeg har haft lyst til at gøre det jeg ikke må: 1,5

antal gange jeg rent faktisk har gjort det: 0

antal gange min mor er kommet ind: 2

antal ord hun skulle bruge for at få mig til at græde igen: 5

antal tårer: utællelige

kulde.

mit hjerte var så koldt, da jeg gik i seng i går. selvom jeg var omgivet af varme, smil, kolde øl og kærlighed, frøs jeg. og du bar mig ind i seng, lukkede drengene ud, låste døren. da du kom op igen lå jeg og rystede, og du måtte holde om mig i noget der føltes som timer, før det stoppede. i den tid var det eneste jeg frygtede, at jeg ville gøre dit hjerte koldt. du sagde ikke godnat, vi sover alligevel aldrig rigtigt, når vi er sammen.

Next time you look back, I think you should look again.

Du ringer ikke mere, der er ingen af os der høre fra dig længere, vi kan ikke høre fra dig. Jeg savner at holde af dig, at blive en del af dig. Jeg finder min iPod frem. Jeg skruer op for min musik, fordi jeg håber at mindet om dig vil drukne i den. Håber at solen vil drukne i havet. Jeg ser nætterne for mit indre, ser mig selv som en junkie med abstinenser, en junkie med forstærkede følelser, jeg ser mig selv, liggende på gulvet i kramper og tårer. For det var sådan det var, det kan jeg ikke fornægte, og jeg endte med at blive sådan. Afhængig af alt hvad man kunne blive afhængig af. Afhængig af at spise, afhængig af at lade være med at spise, afhængig af stoffer, afhængig af smøger, alkohol. De var ikke dig, men de fik mig til at glemme dig. Det fjernede ikke smerten, men gjorde den usynlig. Jeg hader at se mig selv sådan, og slukker for fjernsynet, fordi jeg bare gerne vil leve med et eneste billede af mig selv. Et billede af mig selv med dig. Uden dig er der ikke noget billede. Jeg vil gerne have mit liv til at ligne de glansbilleder, jeg havde som barn. Jeg vil gerne have et glansbillede af dig. Måske endda et glansbillede af os to. Det skulle indrammes, hænges op på væggen. Hænges over det hele. mine vægge skulle tapetseres med dem alle sammen, og du måtte ikke smile på dem. Jeg ville tvinge dig til at lade være. Jeg ville forme dig. Bestemme. Men stadig ikke misbruge dig, og jeg ved, at du ikke ville føle dig misbrugt, fordi du kender mig så godt og ved, at jeg har behov for at bestemme. Mine skridt nærmer sig stedet. Stilheden er øredøvende. Jeg kan se rovdyret i det fjerne, håber på at det også er hos dig. Jeg håber på, at det ikke kun er mig det æder op indefra. Jeg håber snart den har taget det hele, også mine tårer. Måske er der slet ikke noget rovdyr, måske er det bare noget, jeg prøver at overbevise mig selv om, måske er rovdyret min egen fantasi, måske er det mig selv, der spiser mine varme følelser, fordi jeg ikke kan bære at føle dem længere. De kolde følelser er nemmere at håndtere, nemmere at slippe af med, og de skuffer dig aldrig. Jeg ankommer dertil, ser det hele omkring mig. Dufter den nyopgravede jord, dufter blomsterne, dufter fortiden. Jeg smiler mit skæve smil, fordi jeg ved, at det ville havde fået dig til at smile. Det er hvad der er tilbage af os. Jeg ligger stille blomsten, og forlader dig.

jeg har lyst til at skrive om noget sørgeligt og trist. det er svært, når man ikke føler sig sørgelig og trist. det må jeg arbejde lidt på.

du er lige gået. mit værelse dufter stadig af sex, dig, mig - toenighed. jeg spiser ikke aftensmad og forklarer, at du lige har været her til middag. ingen spørger om menuen, sådan en laver vi ikke på forhånd, og det ved de godt. vi gør det hele lidt på øjemål og føler os frem. det er ikke noget for noget, nærmere noget, for noget andet. mine hænder på din ryg, dine hænder omkring mig, læber der mødes, passere halsen. du forcerer, og det okay. der svajes og bøjes. it's just love, baby.

You're sexy, you're cute, take off the riot suit!

Jeg sover i lidt af dig, hver aften.

mit hår dufter af sne og drengekys.

mit hjerte dufter stadig lidt af dig, selvom det gør ondt, at du er slettet fra det, og fra så mange andre steder. til gengæld dufter mit sengetøj af ham, på mit bord ligger der en stil han skrev i starten af sin gymnasietid. det kan godt være, at han er ikke er en topkarakter ligesom dig. men mit hjerte dufter mere af den rigtige ham, end den nogensinde duftede af den dig, som slet ikke var den rigtige. du burde fortælle mig, hvad du føler. ikke fordi jeg ville føle det samme, men fordi jeg ville forstå det - muligvis anderkende det og dig igen.

Det gjorde ondt på kinden, senere lidt ondt i hjertet. til sidst gjorde det ondt alle steder, og jeg havde lyst til at kaste op. kaste mit hjerte op. jeg havde lyst til at gøre det, låse mig inde og gemme mig for dig, men det er svært, når du ikke er her. jeg har lyst til at tage fat i dit hjerte og bede det fortælle mig alt og give mig svar, men det kan jeg selvfølgelig ikke. om lidt ringer jeg til dig. vi bliver nødt til at tale sammen. jeg bliver nødt til at fortælle dig, hvordan jeg har det.

"kan jeg ringe nu?"

You will lose, if you choose, to refuse to put her first

When you see me, you see everything i want to be.

and still. you want to stay.

don't stop it.

vi kører ud af vejen med så mange kilometer i timen, at jeg ikke kan tyde de ansigter, vi passere. jeg spørger dig om de smiler, men du svarer ikke, og jeg ved stille i mig selv, at de smiler. de smiler ad os, ikke over os. jeg hører dem, når jeg smækker døren, og når din hånd køre ned over min ryg og du kysser mig i nakken. jeg beder dig sætte farten op, beder dig om at lade os fortabe os i alt det grønne, det hvide og det sorte. og jeg giver dig ikke lov til at holde om mig, før du indrømmer dine intentioner og bagtanker, og først da du står på mit trappetrin, hvor du sagde farvel til mig for bare 10 minutter siden, ved jeg, at du selv ikke ved, hvad din intention er, eller hvor vi kører hen, men du beder mig om ikke at hoppe af, selvom det bliver farligere og folk kommer til at smile mere, tale mere. jeg siger, jeg er ligeglad. du ved jeg ikke er ligeglad. vi skændes, og du ved, at det kun er fordi, mit hjerte ikke må ligge åbent og sårbart i min seng, og jeg prøver at grave det ned, og gøre det mørkt, som du har gjort så mange gange med dit eget, uden egentlig at ville det, måske. du siger, at det ikke er rigtigt, hvis jeg gør det, og jeg siger, at jeg ikke ved, hvad der er rigtigt, og at jeg ikke ved om du er oprigtig. du siger, at du ikke ville være her, hvis det ikke var rigtigt, og jeg kigger ikke på dig, men siger bare, at det ville du jo, især hvis jeg havde haft lidt mere tilfælles med Megan Fox. Jeg får dig til at smile, og du ligger dig ved siden af mig, og hvisker ind i mit ører: "hun ringede til mig i går, men jeg sagde til hende, at jeg havde mødt den mest fantastiske pige." og jeg falder i søvn med dig, og bliver hverken megan fox eller din den aften, men du bliver min.

and a real woman knows a real man ain't afraid to please her.

Til.

det kan gøre ondt at lade arrene hele, og ondt at lade dem gro sammen. det kan gøre ondt, når man husker dem igen og prøver at glemme, hvorfor man glemte, at huske sig selv på dem. det kan gøre ondt, når man husker, hvorfor man ikke kan holde til at blive såret og endnu mere ondt, når man kan blive nødt til at fortælle det til en person, som eventuelt kunne sårer en. det gør ondt at lade folk rører, hvor det nu er næsten usynligt, og det gør stadig ondt, at gå grædende i seng, selvom du fortæller mig, at det ikke er for sjov. man kan ikke holde af mig for sjov, det er ikke sjovt, bliver ikke sjovt. det kan gøre ondt at miste, ondt at være en svigter, ondt at blive svigtet. det gør ondt at græde sig selv i søvn, at besøge dig selvom du ikke længere er her, ondt at besøge først din grav og så hendes. det gør ondt, når han falder i søvn før jeg lukker øjnene, men det føles rart, når han holder om mig, så ingen smerte, ingen svigt, intet ondt, kan nå mig. vi kan kun nå hinanden, hvis jeg fortæller sandheden.

jeg vil bare gerne elskes af dig og fortabe mig i lange nætter, jeg vil bare gerne bekræftes eller afkræftes og give mig selv plads, så der også bliver plads til dig en dag.

jeg saboterer det selv, når jeg glemmer at føle.

We're just ordinary people
We don't know which way to go

I know i misbehaved
And you made your mistakes
And we both still got room left to grow
And though love sometimes hurts
I still put you first
And we'll make this thing work
But I think we should take it slow

det gør lidt ondt i hjertet, og jeg er ikke sur, heller ikke skuffet. vi går ned ad gaden og mit hår flagrer i den kolde december luft. Du smiler og nikker til pigen, der går imod os, men jeg lader være med at spørge, hvor du kender hende fra. jeg trækker jakken lidt tættere om mig, så du ikke kan nå ind til mig og ham, og alt det der skulle have været der i dag. Det er dejligt varmt, at gå her ved siden af dig og hvis det havde været for bare 3 måneder siden, ville jeg ikke havde talt om andet, og jeg ville havde ringet til mine veninder, fortalt det til alle der overhovedet gad høre på mig, men det gør jeg ikke nu. Min telefon ringer, og jeg hører hans stemme, der fortæller mig alt det, du kunne have sagt til mig engang. Han spørger om det er okay, jeg siger bare at det ikke er okay, men at jeg er sammen med en nu, og ikke kan tale. han spørger hvem jeg er sammen med, men jeg lægger bare på. Jeg spørger jo aldrig ham, og forpligter mig derfor heller ikke til at svare. Hvis det ikke betød noget, kunne jeg har kaldt dig ven, eller bekendt, sagt dit navn, hvor jeg kender dig fra, hvordan jeg har det med dig og hvordan jeg engang havde det med dig. men du er mit personlige hemmelige lille univers, og det er ikke fordi jeg længere ikke eksistere uden dig, men jeg eksisterer heller ikke med dig. Musikken breder sig fra julens musikanter, og jeg smiler til dig, siger at jeg skal denne vej. Jeg vil ikke længere følge dig til verdens ende. Jeg ringer tilbage til ham, og spørger om vi ikke kan mødes i morgen og tale om det hele, jeg kan ikke rumme ham alene mere.

They say love ain't nothing but a sore
I don't even know what love is

"Lad os spille det der spil om Israel-Palæstina-konflikten. Du ved, det far har fortalt dig om."
- sagt af min historie lærer til sin 4-årige datter.

Hvis du er i tvivl, er det den rigtige, der sidder ved siden af dig.

Vi venter alle på en, der vil styre vores liv,

men lader os sidde på passagersædet,

så vi stadig føler, at vi har lidt indflydelse.

"I rather feel pain than nothing at all"

dårlig timing. du er dårlig timing, vi er dårlig timing. han er dårlig timing. de ting du siger, bliver sagt på dårlige tidspunkter, og han skriver igen, når det er dårlig timing, og jeg ikke i for vejen ved hvad jeg vil. det er dårlig timing at forelske sig lige før jul og det er dårlig timing at drømme om de forkerte drenge, når den rigtige, eventuelt er lige ved siden af dig. det er dårlig timing, at begynde noget, når man ikke ved hvad man føler, endnu mere dårlig timing at elske med en, man ikke ved, hvad man føler for, og når man måske stadig føler noget for en anden. og det er dårlig timing, at det hele sker samtidig med store opgaver og store spørgsmål. det hele ryger bare ind i rækken. jeg kan bare det der med dårlig timing, det kan han også. vi elsker begge to at virke bedre end hinanden, og kører en evig konkurrence som aldrig ender, lige meget hvor mange drengehjerter, der sover i min seng. konklusion. slut.

er glad. ved ikke hvad jeg skal skrive...

LOVE MAKES YOU BEAUTIFUL

"jeg gider kraftedme ikke sidde og vente ved den lorte telefon."

Mod

Jeg ønsker mig mod til at fortælle dig, hvordan jeg har det med dig, i stedet for bare at kysse det på dine læber. Jeg ønsker mig mod til at fortælle dig, hvordan jeg har det nu, og jeg ville måske gøre det, hvis du ringede. Jeg ønsker mig mod til at lade mig høre sandheden om dig, og alle de mennesker du har kendt og mod til at spørge, om det her er nok til alt det, du har prøvet og om alt det jeg gør er ok. Jeg vil have mod til at fortælle om dig til hele verden og ikke bare, hviske mine tanker ned i dynen, mens jeg betragter din ryg, der sover ved siden af mig. Jeg vil have mod til at sige alle de ting, som du tør sige til mig og til at bede dig om, at holde om mig, når det gør ondt. Jeg vil have mod til at se på mig selv og mod til at forestille mig, om jeg kan se dig ved siden af mig og ikke bare i den anden side af sengen.

Din ryg fortæller mig så mange historier,

at jeg helt taber pusten og vælger

at betragte den, når du sover,

så det hele ikke går så hurtigt.

A

du har efterladt mig i ingenting, med ikke nogen som ikke ved noget. jeg husker dengang, vi legede i det fine røde legehus. du var altid drengen, selvom din feminine udstråling dengang overskyggede alt det, jeg var. du var drengen, fordi jeg havde brug for at blive elsket af en drengefigur og ikke en pige. vi har holdt om hinanden nætter igennem, hvor dagslyset var det eneste, der gav os vished om, at der stadig var en verden udenfor vores univers. vi har elsket hinandens venner og knust deres hjerter for hinanden. Millimeterdemokrati var sgu ikke vores stil, for så ville du skylde mig et kys fra den søde dreng med det brune hår, der havde den samme frisure som en kunstner, jeg aldrig kom til at kende, og jeg ville skylde dig tusindvis af opkald og beskeder, hvor jeg intet svar fik, fordi du altid tabte dem ud af hovedet og glemte at ringe tilbage. Du ville nok også skylde mig et grin her og et smil der, mens jeg ville skylde, at fortælle dig, at han fortalte mig, at han var forelsket og at det var i dig. Jeg skylder dig 20 kr, et kram og en samvittighed, som jeg ikke har over for folk som jeg har elsket, som jeg elskede dig. Vi er stadig kun børn i hinandens øjne, og det nytter jo ikke noget, når man ikke længere kan være i det fine røde legehus, og du ikke længere vil være drengen, når vi leger.

on my own, pretending he's beside me

all alone, i walk with him till morning.

Vores forhold er som den cigaret, der langsomt forsvinder mellem dine læber. Du suger ind og puster ud, og jeg kan ane ordene der forsvinder op i luften sammen med røgen. Jeg skutter mig i den kolde november, der sidder stadig regndrys på din jakke, og jeg ville ønske, der var nok til, at det kunne vaske dine ord væk. Jeg havde kørt kortet igennem. "enkeltbillet". og hvis du nogensinde smilede, så gør du det i hvert fald ikke mere. din drøm er noget, som jeg allerede havde bestilt en returbillet til, jeg glemte bare at tage turen retur, det gør jeg så nu og må nøjes med en enkeltbillet og det har du nok hele tiden vidst. Jeg vil følge dig helt til enden, men jeg vil ikke nøjes med at sidde med skyklapper på og lade dig udleve vores passion, du må nøjes med din egen. stilheden i lufthavnen er øredøvende. vi står her ved siden af hinanden og glemmer helt at sige alt det, vi burde sige. din hånd rækker ud efter noget, der engang var mig, men du kan hverken røre mig, eller det der engang var mig og selvom den når mig, er jeg allerede flere tusinde kilometer væk. Det er ikke fordi der er en anden, og det er ikke fordi, at jeg ikke elsker dig. det prøvede jeg at forklare dig i går. Alle de almindelige sætninger, alt det, der kunne få det her til at virke normalt har jeg opbrugt min kvote på. Det er sidste udkald for os to, sidste udkald til livet, lykken og drømmen. og det er ikke banalt eller utopisk for sådan nogle som os, vi er drømmere, og først, da rulletrappen endelig gør det, som vi har ventet på i timer, går det op for mig, at din drøm er brast, men det er for sent. du er væk, ligesom den tobak, der langsomt er brændt op i din cigaret, der nok stadig ligger foran indgangen til vores lykke.

har ikke stemt på dig i aften, men derimod på Signe Færch.

Utopia.

Det er ikke længere det samme, at spise dig med fingrene og vågne op i dine arme, når vi allerede er mætte og svedige, af at fortælle hinanden alt det, vi skal nå at fortælle inden solen den står op. Det er ikke længere det samme, at betragte mennesker på vores café, at høre hvad de taler om, hvem de taler om og hvor de er på vej hen. Det betyder ikke længere noget, hvor sort min the er, eller om jeg drikker den med mælk eller sukker eller begge dele. Jeg rejser mig stadig på samme måde, trækker stadig vejret tungt, når jeg har kysset med andre drenge, selvom de ikke er dig, og selvom de aldrig bliver dig, og selvom jeg tager mig selv i at vågne op i dine arme, for blot at forveksle dig med en anden, med en, som slet ikke ligger ved siden af mig, men som jeg hører elske sin kæreste et par etager over en fremmedes lejlighed. Det er den fremmedes arme, der holder om mig og jeg finder det absurd og dybt tragisk, at jeg kan ligge i dine arme, uden at gøre det. Der er ingen der forstår hvordan mit brød skal ristes, hvornår der må komme smør på, om jeg vil have juice, the eller kaffe. udover dig, selvfølgelig. Der er ingen der ved, om jeg foretrækker sex om morgenen, aftenen eller om natten, om der skal være forspil, om jeg vil kysses på halsen, i nakken eller på munden. Men det gør du. Der er ingen, der giver mig lyst til at høre mere på deres stemme end på min egen. kun dig. du er mit helt personlige utopi, som kun findes i den ideelle verden, som vi skaber sammen og som ikke findes, når du forlader den.

real story.

jeg gemmer virkeligheden under et tyndt lag pudder og gør det til mit naturlige look ved at tillægge det en smule rouge. min sindssyge kommer kun til udtryk i de lysglimt, som man så tydeligt ser på motorvejen om natten, og ligesom lysene er den evigt tilbagevendende. jeg fortæller om det, og min smukke maske krakelere i få sekunder, når jeg beskriver, hvordan jeg i virkeligheden har det, og hvordan frygten nærmest æder alt det smukke op inden i mig. jeg har lyst til at skrige og græde lidt på samme tid, men gør det i det mindste ikke, det lader jeg andre om. jeg glemmer det i få sekunder, alt det der kan være sket, når jeg fortæller om, hvad der er sket og jeg hører sukkende pigehjerte, der bekræfter mig i, at det ikke er helt normalt, at jeg har det sådan med alt det, der bliver sagt mellem linierne. jeg fortæller mig selv, at jeg bare er en helt normal kvinde, der nægter sig selv at blive noget så almindeligt som forelsket i en helt almindelig dreng, fordi hun på almindeligvis er bange for, at han som så mange andre gør noget, der er helt almindeligt. svigter hende.

"det er som om, at der er lidt mere, der taler for end imod."

et minus ved dig er, at jeg ikke længere har det privilege, at jeg kan græde mig selv i søvn.

creme

hun smører sig med ham hver evig eneste dag, og sådan har det sgu altid været. kører ham hen over sin fine lyse krop, som altid har været så uskyldig, at man fik det helt dårligt, når man så på den. han ringer til mig og vi diskutere lidt, alt i mens jeg i baggrunden kan høre, hvordan hun presser ham ud af kroppen og stille og roligt bruger hans fine hvide sjæl op, så den kan bevare hendes fine lyse skind. jeg siger en masse ting jeg ikke mener, han siger, at han kommer forbi, hun siger at det gør han ikke og presser så det sidste af ham ud af tuben, og der bliver lagt på og jeg forstår, at jeg må købe min egen krop og smøre mig ind i den. om få måneder starter det hele forfra, når han er blevet fyldt op endnu engang, enten fordi han har reddet verden eller fordi han har taget så mange svampe, at hans sjæl igen bliver lys, men hun skal nok presse det ud af ham endnu engang, og jeg tager ikke telefonen om få måneder. Om få måneder har jeg sparet op og købt min egen håndcreme, som kan lære mig på ny at røre ved verden, uden at det gør ondt.

"she's fine too, but i want you."

Det er altid nemmere, at love mig hele verden, når du kigger ind i mine øjne, og jeg smiler til dig. det har du selv indrømmet, halvt, du kan simpelthen ikke lade være. Hvad du lover resten af verden af gyldne løfter er ikke noget jeg forstår mig på, fordi det ikke interesserer mig. og du indrømmer, at du er bange for at jeg går i stykker og jeg forstår ikke, hvilken del af mig, du er mest bange for at ødelægge. jeg beder dig ikke om noget, forlanger ikke noget, fordi det ikke gør nogen forskel med én som dig. Du er en løftebryder, særligt bryder du løfter som andre får dig til at lave, så jeg beder dig om ikke at love mig noget, jeg har ikke brug for, at du lover mig noget, men samtidig kender du spillets regler. og når de ringer er jeg ligeglad, og spørger dig kun, hvem det var og virker derefter ligeglad. der hænger mange masker i dine skabe, tror jeg, men højst sandsynligt hænger der flere kvinder. og du taler om dem alle i ligegyldige tonefald, og gør det hele ligegyldigt, får mig til at føle at de er ligegyldige. men det er noget jeg er ligeglad med og lige meget hvor mange gange du siger, at du har ændret spillet for min skyld, så skal du ikke bryde mange regler, før du bliver slået hjem.

... close your eyes and i'll kiss you

tomorrow i'll miss you

remember i'll always be true

and then while i'm away

i'll write home everyday

and i'll send all my loving to you...

Vi ses på den anden side af blod, sved og tårer. du siger, at det hele ikke er for sjov, mens jeg bare siger, at jeg ikke ved, hvad der skal blive af os. det er som om, vi flyver afsted med alt for mange km i timen, og man har ikke en chance for at springe af, ved mindre man ønsker at dø lidt, indeni. det er bare ikke godt nok for mig at sidde i flyet, det samme fly, og få dig til at sige de samme ting samtidig. du må kunne mere end det, og jeg regner med at se det på den anden side, når vi begge to springer og vores overlevelse udelukkende afhænger af hinanden.

Det er måske mere magisk at kysse dig i elevatoren, når den kører op, end når den kører ned.

og selvom du ikke dufter af sommer, eller opfører dig ædelt og majestætisk, så giver du mig stadig lyst til at gøre alle de ting, som man kun gør i tanken og på film. Du giver mig lyst til at lade dig bære mig til verdens ende og elske i en stationens elevator, hvor der intet smukt er omkring os på nær det vi kunne skabe. du kysser mig, som om vi aldrig har bestilt andet, end at kysse på andre og endelig har fundet hinanden. men drømmen eksistere kun, når vi er sammen, og der findes ingen længsel, når togdørene lukkes.

og du skriver bare:

And if you really love me won't you tell me?

Then I won't have to be
Playing around

Du kan få lov til at kysse mig og til at holde om mig. Jeg kan give dig lov til at høre på mig, lytte til mit hjerte og overhører min gråd. Jeg kan ikke give dig lov til at elske mig. Det skal du give dig selv lov til.

It's all about timing, baby.

Don't send them back.

LET THEM STAY

I dag bliver flere tvangsudsendt.

Jeg håber på at en masse er i gang med at forhindre det, der bør være til at undgå!

Har hørt at der er over 100 mennesker i blokade.

Bak op om sagen, hvis i ikke er tvangsindlagt til at være hjemme,

ligesom mig, der er på krykker.

God aften.

Soraya M.

Materialisme fremfor Mennesker

indbegrebet af global politik i dag.

Rør det dig?

græder.

du kysser mig med unge uerfarne drengelæber og din tunge smager af alle de fine ord og bløde sætninger, du fylder min krop med, når du hvisker dem, mens vi elsker. vi klamrer os kejtet ind til hinanden og du får min krop til at opføre sig akavet og gøre alle de forkerte ting på de rigtige tidspunkter og de rigtige ting på de forkerte tidspunkter. det samme gør du, men det er lige meget. dine hænder smyger sig omkring mig. dine hænder, som har rørt ved andre piger og holdt om andre piger kan ikke holde mig ordentligt fast, fordi jeg for dig ikke bare, er en helt tilfældig pige. vi er helt normale, laver banale ting, har den sædvanlige omgangskreds. vi er så bange for ikke at være tilstrækkelige over for hinanden og anstrengelsen gør det så smukt, at vi i en tid glemmer, at det ikke var tilstrækkeligt, ikke var fyldestgørende. i andre øjne er vi middelmådige, men min lejlighed forvandler sig til det store eventyr, når du træder ind. du overstiger mine forventninger og som en ung pige kan jeg bare ikke komme langt nok ud over kanten og overskride nok grænser eller overse nok behov med dig. vi falder aldrig. om aften, når du sover holder jeg mig vågen. jeg betragter og beskytter, taler og lytter. når forlader min lejlighed er alt som før. køkkenbordet er ikke længere den smukkeste scene, hvor vi natten før udfoldede os som en enhed, men står nu bare med virkeligheden spredt udover sig. breve fra banken, der fortæller mig, at han stadig betaler regningerne og breve fra ham, der fortæller mig, at han snart træder ind og betaler mig tilbage. jeg brænder det hele, invitere dig til middag, hvor jeg ikke planlægger en menu, fordi vi to allerede bliver mættet bare ved at se på hinanden. du rydder op efter dig, da du forlader mig om morgenen. tager scenen med, samt din trøje som jeg har knuget ind til mig de nætter, hvor vi ikke skabte hinandens historier sammen. jeg står i vindueskarmen, da du kører, står der i timer ind til jeg ser den sorte peugeot svinge ind og ham bag rattet, tager mig sammen og vasker det sidste tryllestøv er bordet, før nøglen klikker i låsen. og døren låses op, mens jeg stille låser mig inde.

Kan det ikke blive i dag?

din silhuet der afspejles på fronten af den dråbe, der stille triller ned af min kind, er forestillingen om den utopiske drøm, der nu ligger knust på gulvet. som dengang du smadrede mit sjælespejl og jeg bristede i tusindvis af små mikroskopiske stykker af samme størrelse, som når du knækkede et knækbrød over, fordi vi skulle dele. du spiste altid det hele selv alligevel og tænkte aldrig på de krummer, der var fortabt som følge af din gerning. på samme måde spiser du i dag mig, uden at dele, men glemmer som altid de små stykker, der forsvandt i splittelsen.

velbekomme.

du sluger min spinkle krop i en omfavnelse, og jeg føler hvordan dine arme stille tygger mig helt uformelig og usmagelig. Jeg prøver at slippe fri, men jeg forsvinder stille ind i dig og til sidst gør jeg ikke længere modstand. det er måske også alligevel dejligt og trygt at ligge her, hvor kun du kan nå mig. jeg kan mærke hvordan dine muskler spændes, for til sidst at blive slappe og iskolde.

Du ved ikke, hvor mange drenge, der har sagt at jeg er smuk, eller hvor mange gange jeg har klamret mig til en ung drengehånd. jeg ved ikke, hvor mange gange du har ladet dig forføre af unge piger eller forført dem. du ved ikke, hvor mange drengerygge jeg har haft fingrene i, og hvor mange af dem, jeg har elsket med, alt imens du ikke ved, om du mon bliver den næste.

du ringer på en dørklokke, der kun findes i mit hjerte.

den siger sådan en fin lyd, når du trykker på den.

the boy next door.

Hun ringer ikke længere på hos naboen for at spørge, om han kan låne hende noget sukker. Han er sikkert flyttet alligevel, alt i mens skiltet foran hans aflagte gamle parcelhus vokser sig større og større. Hun havde håbet, han kom og sagde farvel, men det gjorde han ikke. Hun husker cykelturene, hun husker aller mest dengang han sagde, at hun var smuk, og at hun var den eneste han ville have lige her og nu. hun troede på det, for det gør man, når man er forelsket. det er for sent i aften, at trække fortiden frem og servere den på et sølvfad til drengen, der nu sidder inde i hendes stue. hun ved ikke hvorfor han er kommet, selvom hun selv bad ham om det. hun ved ikke, hvorfor han siger alle de rigtige ting til hende, som han alligevel ikke mener i sidste ende. hun sætter sig ved siden af ham på sofaen og lader ham sige alt det, som naboen også engang sagde, og som hun ikke længere tror på. hun fortæller ham, at hun kender ham og godt ved hvad han vil. han kigger bedende på hende og hun spørger hvad han havde tænkt sig, og han spørger henkastet, om han ikke må kysse hende. det må han ikke. hun kigger på ham, og kaster lidt rundt med de følelser, som han lader som om han har. hun hvisker noget i hans ører og smiler, mens verden bliver helt stille omkring dem. hun rejser sig og siger at han hellere må gå, at maden alligevel aldrig bliver færdig, når hun ikke har noget sukker. Han tilbyder at gå over til naboen, mens hun tilbyder ham, at han bare skal gå. Han tilbyder hende, at han vil elske hende, altid. hun tilbyder ham bare, at hun lader være med at elske ham. og hun nævner de tre point, og han siger, at det ikke er muligt, at hans fejlprocent med 3 point er på 75, så siger hun, at han må satse og han kysser hende på kinden og siger, at han prøver. Imens ringer naboen på døren, men ingen åbner.

2 lost in u.

Single white female addicted to retail and well.

når det er ligemeget, skal du sige, at det er det ikke.

sådan noget er aldrig ligemeget.

Efterår.

Jeg tager lange bade og vasker alle de gule blade ud af mit hår. Lader vandet ramme mit krop og kigger ned, men kan ikke kende det, der er tilbage. Der er kun vandet der trommer, musikken der giver bassen, og så er der det, der engang var mig. Jeg bruger lang tid på at stå foran spejlet, nøgen, og tænke på alt det der ikke længere er mig. Lader hånden kører forbi alt det der engang var muskler og ser, at der nu ikke er noget tilbage. Så græder jeg lidt, mens jeg tørrer mit hår, fordi det er nemmest, at gøre det der. Så tørrer jeg tårerne væk samtidig. Jeg sætter mig på gulvet, og låser mig selv inde i igen, men det er fint nok. Når jeg ligger på gulvet får jeg lyst til at græde, mens sveden stille pibler frem, og det gør jeg også. Det hele er salt alligevel, salt i såret. Jeg lader mig selv græde, fordi jeg græder for mig selv, og det er rarere end at græde for andre. og jeg er bare glad på deres vegne, fordi de får det, de alle sammen drømmer om, selvom det ikke er det jeg drømmer om. Jeg drømmer om, at hjælpe palæstinensere i Libanon, at forstå mellemøsten, kulturen og religionen. Jeg drømmer om at rejse, og det betyder ikke noget for mig, om det er med ham eller hende, eller ingen. Det betyder ikke noget for mig, om den jeg elsker er på den anden side af jorden, for drømmen er der altid, det er du ikke.

Why live life from dream to dream
And dread the day that dreaming ends

Jeg savner at bruge timer på at tænke på alle de spørgsmål, som du aldrig besvarede af dig selv.

Hvor er du? Hvad laver du? Hvem er du sammen med? Tænker du på mig? Jeg savner at bruge timer på at elske dig i hemmelighed og drømme om, at du opdagede det og også elskede mig. Jeg savner ikke mere. Det er mærkeligt, at jeg kun kigger på dig, når jeg kommer i tanke om, at jeg ikke har gjort det og ikke længere trykker dit navn i søgefeltet mindst 5 gange dagligt. det er mærkeligt ikke at tænke på dig, når jeg vågner og når jeg sover. Det er mærkeligt, når de alle sammen smiler og spørger hvordan jeg har det med dig nu. Helt fint, tror jeg nok.

"Baby, I'm all about three points."

"Jamen, jeg kan slet ikke lave en 3'er, jeg er center."

"Så må du jo finde ud af hvordan du gør."

"Du er bare altid lige to skridt foran."

ville gerne elske dig hele natten, og mærke din store muskuløse krop, når solen står op vil jeg foretrække, at vi var fremmede for hinanden, og helst lade mig elske af en som ikke er dig.

Kan du ikke bare skrive:

"Undskyld jeg ikke gav lyd på mig, men du var så smuk i dag, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige."

tror det må være meningen med livet at ligge i din seng og høre dit hjerte slå,mens du slår søm ind i væggen. gid jeg er skyld i, at det hele lyder så højt.

er ingenting uden noget.

Panodiler er gode når man har ondt i hovedet og i hjertet, men aller mest når kroppen dirrer og man ikke ved hvad man skal sige, og man er bange for at han kommer, men han ikke gør det. Alle andre kommer, alle andre puffer og skubber til min krop, som ikke står for fast allerede, både på grund af alt det han siger og på grund af så mange andre ting. Mit hjerte skælver, men jeg vender mig bare om og vandrer ud fra hans rækkevidde, selvom jeg aldrig var indenfor den. Jeg venter altid på han kommer, men han kommer aldrig og til sidst rejser jeg mig og går ud i regnen og venter i stedet på min mor. hun kommer altid. han er ikke dig, og det bliver han heller ikke. Han siger flere rigtige ting til mig, end du nogensinde har gjort, fordi det eneste pæne du nogensinde har kaldt mig var baby, og det var vidst mere af vane, en fortalelse, og du fuldte aldrig op på den. I ved begge to ikke hvad i skal sige, han fortæller det, mens du ingenting siger. Jeg ventede ikke på dig, fordi du aldrig bad mig om det. Hvis du havde bedt mig om det, havde jeg gjort det, selvfølgelig havde jeg det. Du tog engang min hånd halvt i søvne, men jeg flyttede min egen, fordi jeg frygtede, at den ville forsvinde ind i din, og at jeg aldrig fik den igen. Jeg tror jeg stoppede med at elske din afslappede gang, dine henkastede ord og den måde din ryg dansede på, når du løb. Jeg stoppede med at elske, måden du holdt om mig på, mens du grinende sagde, at jeg ikke kunne nå. Jeg tror bare det stoppede. Den blev begravet i min barndoms sandkasse sammen med andre drenge, som ligger i din kategori: Perfektionister. Jeg elsker dem længe, men kan ikke følge med dem i længden. Du viste det glimrende, da jeg stod helt fortabt, og du bare sagde, at nu skulle du fejre en masse, som jeg ikke var en del af, og jeg svarede ikke, men gik bare. Efterlod dig alene med mit hemmelighedsfulde begær, som du måske først så, da det ikke eksisterede længere. sådan er du nemlig. jeg ved alt om dig og ingeting om ham. Jeg kender dine mål, dit liv, din familie. Jeg kender dit skema, ved når jeg ringer til dine venner på arbejdet, og de ved også hvem jeg er... det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg kender ikke hans fremtidsplaner, men jeg ved at han er ligesom mig, misforstået.

Du misforstod mig, var selv engang misforstået.

Han misforstår mig ikke, jeg misforstod ham.

Han gjorde måske bare det jeg ikke kunne.

Fortalte det.

STATUS: FØLER INGENTING.

She almost lost her mind.

og vi elsker alle en eller noget. vi synger om det, fortæller om det, beretter, gestikulere, kysser, hvisker. jeg fortæller ingenting, stopper med at berette. det er helt slut med at hviske. jeg sætter batterier i min lommeregner og laver matematik, bliver væk, glemmer dig. du er i alle de tal jeg skriver, og jeg ser det ikke før nu, da dit navn står øverst på siden, i stedet for mit eget. jeg prøver at hviske dig ud af min bevidsthed, men dit navn bliver stående med store fede blokbogstaver, og jeg overvejer om du mon har skrevet det med den fine tusch, du elsker mere end mig. det er sygdom på globalt plan, og min veninde spørger hvad jeg mener, og jeg siger bare: ingenting. men jeg taler om sygdommen, om de grædende piger, der bruger timer på at få deres følelser ud og skrive dem ned, jeg taler om mig og hende, og de piger jeg kender. "jeg er ikke forelsket." "er du ikke?" "jo." og sådan er det hele tiden, og ingen må deltage eller blande sig, slet ikke blive en del af det. alle skal føle alt det man føler, på nær når man elsker nogen. vi vil bekræftes i alle andre følelser. jeg ligger mig ned og skruer højt om for min musik og tænker på alt det der ikke er der og ikke passer og "with a love like that, you know you should be glad."

The first K.

"”It ain’t about how low you can fall, but how low you can fall and keep movin’”

– måske syntes du det lyder sindssygt, men sådan ser jeg det."

Persongalleri

A = alting

B = bredrøvet

C = cykelhjelm

D = diva

E = elsket

F = fine

G = gemen

H = hiphop

I = interessant

J = ja-mentalitet

K = kærligheden (forsvandt)

L = lyspunkt

M = mangler

N = nætters eventyr

O = orgi-e

P = perle

Q = (...)

R = rar

S = smuk

T = tvetydig

U = uden værd

V = vellidt

"jeg er da smigret,

men du skal endelig ikke tro

at du kan købe mig for slik"

dumt sagt, meget dumt.

today.

du er bare endnu én, jeg er endnu én. vi er begge bare endnu én i hinanden. og du vil ikke være til, hvor jeg ser det, men jeg finder det jo altid, alligevel. der er mørkt omkring mig, og jeg fortæller dig, at jeg er træt af det hele. det er du også. heldigvis. vi taler om alt det der var og lidt af det der stadig er der griber sig fat om ordene og lader dem hænge i luften, som det hvide vasketøj, der blafrer i vinden i min ikke-længere-grønne have. efteråret får mig til at græde, mens du får mig til at grine og jeg spørger mig selv, om det ikke bare er sådan det skal være. at jeg ved en masse om global politik kan ikke redde verden, det kunne det heller ikke hvis du vidste lidt mere. en gammel veninde skriver, at hun ikke vidste, men jeg ved alt for godt, at det ikke gør mig glad, og derfor svarer jeg ikke, jeg ved jo heller ingenting. jeg drømmer lidt om sommerhede ferie romancer, der udvikler sig til stormende forelskelser, for det er jo ikke sådan det er. det var sådan det var engang. det var hverken sådan det var dengang for mig eller for ham forrige sommer. han fortæller mig ikke længere om alt det jeg holder af, men jeg holder heller ikke af ham, så det kan vel være det samme. det blev for meget, han var for meget, vi talte for meget. om ingenting. og du er ogå for meget, men på den overdrevne måde. du siger alt for meget, han sagde for lidt. det er utilfredsstillende, trættende og en smule skuffende. selvom du gemmer dig fra billederne i dit hoved og fra virkeligheden, finder jeg det altid, ser det, husker det og skriver ikke tilbage til dig, mere.

kan ikke finde på noget at skrive

jeg er tom for ord

intet er godt nok til os.

Yes it's all false love and affection

You don't want me

You just like the attention.

What took you so long?

Han spørger ikke, han spørger aldrig. Jeg undrer mig i en uendelighed. Spørger mig selv, hvorfor han ikke bare siger det igennem de bløde læber og igennem mit nu lyse hår, der er blevet bleget af solens sommerstråler. Han kigger på mig på sådan en almindelig måde, han er helt almindelig. Han trækker sin grå hættetrøje lidt frem, fordi han havde sat sig oven på den, så den strammede om halsen. Hans helt almindelige grå hættetrøje. Jeg smiler til ham, og jeg bliver væk i hans helt almindelige blå øjne, men ikke på samme måde som jeg blev væk i dem, dengang det var en anden og øjnene var brune og alt andet end almindelige. Jeg opvejer deres talenter og deres smil. Jeg sammenligner deres øjne og den måde de siger hej til mig på. Jeg tager dem op i hånden og har aller mest lyst til at slå dem mod hinanden og se hvem der splintres først. Jeg kender allerede svaret. Jeg pakker de ekstraordinære brune øjne ned i kassen nærmest min seng, kigger på dem og klistre så kassen til med gaffatape, og selvom han prøver at komme frem i mit sind igen er det umuligt. Sådan må det gerne være om en uges tid. Så bliver jeg glad.

frustrationer.

just leave. du er kedelig, godnat og god tur.

hvad mener du? ingenting. jeg er træt af dig.

jeg mener ingenting, vi skal ingenting, men måske al ting.

forvirringen er total, når du kommer hen til mig

når du kigger på mig, når du smiler og ikke siger andet

end ingenting.

det der var engang, er der stadig.

de ved det, alle ved det

jeg ved ikke om jeg ved det mere

men jeg vidste det engang

og det her er kun smukt i mine øjne,

fordi jeg ser mig selv igennem dine

og det er kun os to der forstår det,

når vi to ses uden at vi ser hinanden.

og jeg fortæller dig om det jeg elsker

du nævner det for mig,

fordi du allerede har læst mig,

selvom jeg aldrig bad dig om det.

det er min hemmelighed det her,

og du findes kun endnu,

fordi du ikke kender den.

Louisiana.

Tro, håb og kærlighed.

Jakob Holdt.

er ensom uden dig selvom du aldrig var her.

siger altid så mange ting, jeg fortryder.

Har villet turde elske dig.

resultat: 0 gange

Scared love don't make none

let's picture you and me. fail.

let's picture you and her. fail.

let's picture him and me. fail.

FAILURE

nej til normalisering. nej til fjendtlighed. nej til afleveringer. nej til fortabte drømme. nej til oprydning. nej til løgnen. nej til brudte løfter. nej til utopien. nej til omsorg. nej til dk. nej til kapitalister. nej til teorier. nej til idealer. nej til sprogfejl. nej til falske kys. nej til falske forhåbninger. nej til bedrag. nej til grøn. nej til arrogance. nej til nutids-r. nej til kolde sture. nej til sorg. nej til masker. nej til guldalderen. nej til biologisk familie. nej til danske drenge. nej til forskelsbehandling. nej til banaliteter.

ja til brune øjne. ja til drengerygge. ja til kærlighed. ja til omsorg. ja til varme vafler. ja til kærtegn. ja til tolerance. ja til skjulte kys. ja til street art. ja til slang. ja til sandheden. ja til chancer. ja til staden. ja til billeder. ja til fremtiden. ja til charme. ja til jimi. ja til tårer. ja til begær. ja til grin. ja til hygge. ja til oplysning. ja til bøger. ja til overholdte løfter. ja til erkendelser. ja til indrømmelser. ja til dagdrømmeri. ja til varme. ja til uldne strømper. ja til orkideer.

"skal vi ses?"

"nej til dig."

bare fordi du tror du er ligesom ham.

han fortæller mig om drengeryggen og basketballen.

jeg vender mig ikke om, når han fløjter.

det har jeg aldrig gjort.

han minder mig lidt om dig.

du fløjter aldrig.

About a boy.

Gangen er altid længere om mandagen. Vejen derhen er altid den sværeste, når han først er der, er det bare det der er, det der sker. Hans hoved føles tungt af alle de ord, det gør ondt indeni ham med alt det han skal bevise. Han har tusindvis af masker hængende i skabet. En til enhver lejlighed, en til enhver han kender. Der hænger både grimme og smukke, men han bærer kun de smukke. Han elsker at blive betragtet, bekræftet. Det er nemt, når man bærer smukke masker. Det har han erkendt. han er frikendt for de blikke, for de ord, for alt det de engang sagde. Han har bevidst sit værd. Han definerer masker hver dag, masker der skal dække over den usikkerhed, der nogle gange titter frem. Han elsker maskerne og laver sin egen maskerade på sit værelse. Viser sig selv, hvad han skal vise verden. Han øver sig i badet, på gaden, i sengen, ved spisebordet. Han imiterer, kontrollerer. Han er fikseret på sit udtryk. og når de andre drenge tager i byen, tager han med, ikke fordi det er ham, men fordi det er hans omdømme. Han er ikke en del af det de er, men er ellers en del af fællesskabet. Han har ændret sit renommé. Han fortæller ikke historien, om hvordan det hele var, før de smukke masker og narcissismen og erkendelsen. Det er hårdt om morgenen, mandag morgen, fordi han sidder oppe hele natten, hører den rigtige musik, læser de rigtige bøger, læser om de rigtige historiske begivenheder. Det bliver en del af ham, del af hans image, del af hans omdømme. Når han går i seng, tænker han på hende, men tanken bliver kun sjældent en realitet, fordi hun er så langt væk. hun var i hvert fald i hans tanker engang. Han kender ikke sig selv, kan ikke gennemskue usikkerheden. Han er charmerende med sine fine smukke masker.

Jeg har gennemskuet ham, en dag masken faldt. og jeg har ikke noget imod usikkerheden, men jeg har noget imod at erkende noget, han ikke selv begriber. Næste gang han kommer i mit teater, må han selv møde op til audition, jeg stopper ham ikke længere på gaden.

jeg kan se det, at du ved det.

Hun grinede da jeg præsenterede mig. jeg har ikke engang lyst til at vide, hvad du har fortalt. hendes let arrogante kæmphøje misk mask mentalitet. det lange lyse hår snyder os ikke, kun dig.

Once again the smart girl is stupid.

0.01 minut til at du er ude af mine tanker og mit liv.

Dit barnlige sind har gjort, at jeg har begravet drømmen om din kærlighed i min sandkasse.

Faktisk græd jeg ikke engang under bisættelsen.

"Jeg vil have alt der ikke er dansk."

jeg hader piller.

Min krop dirrer, ryster. mine stemme skælver, da jeg takker nej. det gør ikke ondt. hun bliver ved, skubber og jeg er alt for træt til at stå imod. jeg tager dem for hendes skyld ikke for min egen, uden at vide hvad det er. hun skal fjerne slangen, det gør ondt, det er kun slangen der gør ondt. Luk øjnene, jeg gør det. tænker på, at tænke på dig, men min krop fryser dig ude. det er koldt. jeg kaster op, kan ikke tåle morphica, men kan ikke sige det til hende, har ikke kræfterne. jeg vil bare væk fra hende, væk fra den kolde stue og den ældre damer der nærmest skriger fra den anden ende af stuen. hun siger, at min puls er for lav, at hun ikke kan fjerne slangen. Da hun går tager jeg iltmåleren af, og endelig bliver jeg kørt væk. Portøren er sød. Jeg ligger på stuen og smiler til den nye sygeplejerske, der også er sød. Jeg ligger her, det er fredag og jeg kan ikke drikke mig fuld eller glemme dig, men du glemmer sikkert dig selv på sådan en fredag som denne. Jeg vil bare danse, og det er vel egentlig det eneste jeg ikke kan.

Min hånd kører hen over hans fine blå cykel. Den har den samme fine blå farve, som den t-shirt han har på i dag, og det får mig til at smile. Vi cykler ned af Nørrebrogade. Han fortæller mig han er sulten og peger på det sted, hvor vi har siddet 100 gange før. Han går ind og bestiller, men kun til sig selv. Han kender mig, og ved at jeg ikke spiser frokost før klokken 14. Vi sætter os langt væk fra vinduet, fordi vi ikke skilter med det vi har sammen. Han sætter stille sin taske på gulvet, den klirer ikke længere, som den gjorde dengang, vi mødte hinanden. Han spiser og taler med mad i munden, og det er kun okay, fordi det er ham, og han ved, at jeg elsker ham for, at han aldrig gør, som jeg beder ham om. Han spørger til mit liv, til mit knæ og til alt det banale, men undlader dig, fordi jeg har sagt, at jeg ikke har brug for dig længere. Jeg har fortalt mig selv, at det er en utopi. De gule blade lander tungt på gaden og får muren og vejen til at gå i et. Han skutter sig lidt i sin skjorte og tager sin rygsæk på, da den hårde efterårsvind rammer ham. Blæsten får hans hår til at efterligne Dylans. Han kysser mig i håret og fortæller mig, at jeg ser ud til at havde det bedre, og han siger det kun, fordi han ved, at jeg har brug for, at han siger det. Vi cykler hjem og siger ikke et ord til hinanden. Jeg vil kun tale om dig, og det kan jeg ikke, ikke længere. Han spørger om vi ikke skal cykle ned til boldbanerne, jeg svarer ja. Vi kommer derned og den ligger stille og øde hen. vi stiller cyklerne og jeg låser omhyggeligt min. Da vi forlader dem ser jeg, at låsen står urørt hen hos ham, men jeg siger ikke noget, fordi jeg ved, at det er derfor at han har ladet den stå. For at jeg skal sige noget, der ikke handler om dig. Jeg hopper op på ryggen af ham og han bærer mig de sidste 10 meter hen til vores sted, og vi ligger os begge ned i græsset. Jeg siger til ham, at jeg ikke forstår verden, og han siger, at det heller ikke er meningen. Jeg siger at jeg ikke forstår ham, og han siger, at det heller ikke meningen. Så siger jeg, at jeg er ligeglad, men at jeg bare gerne vil forstå dig og han siger bare, at det ved han godt. Det begynder at regne, men vi bliver liggende. "Det skal gøre ondt," siger han. Og vi er begge glade for regnen, så vi kan ignorere hinandens tårer.

kysser munde i drømme, mens jeg drømmer om at kysse din mund.

Jeg smiler til dig hele vejen gennem gulvet og op til dit hjerte, men ikke mens du ser det. Jeg kigger væk, mens du kigger hen, så du ikke opdager, at jeg betragter din smukke drengekrop. Du prøver at få min opmærksomhed og kan sikkert mærke sejrens sødme, da det lykkes, selvom det altid lykkes. vi snakker ikke meget sammen. jeg ville gerne fortælle dig, at vi snart ses, men jeg dropper det. jeg går på den kolde gade, og kan mærke efterårets brise, der stille vugger hele verden i søvn. jeg stopper op for at føle mig selv, føle dig, selvom du ikke er der. to sekunder efter er du der, og det er enkelt og lige til, men jeg siger ikke noget. jeg kunne fortælle, at det her var til dig, men det er jo ikke sådan jeg er. Jeg er ikke det her. Jeg er bare også det her. Jeg fortæller side op og side ned om dig i min dagbog, og det er mærkeligt at se dit navn, så mange steder at det gør ondt. Vi drømmer om et andet sted, begge to. Muligvis om det samme. Jeg husker altid, det går folk og fortæller mig, men jeg husker alt der kommer ud af din mund, og jeg tager mig nogle gange i at citere dig i skolen, hvor efter jeg følger op med et emne, der står os begge nært. Jeg omtaler dig altid som min ven, "Jeg har en ven", "Min ven fortalte". Al ting lyder så fint i min mund, når jeg ved, det handler om dig. Alle drenge bliver til dig, når de rører ved mig. Og selv da han endelig fik mig med hjem, hviskede jeg blot ud i mørket: "jeg kender en fyr..."

kan ikke høre andet.

hvis bare du så var
i armene på en anden
for det her ka ik' vende
det blir' ik' godt igen
det ik' lettere for mig
det som at råbe under vand
du kun en meter fra mig
men vi kan ik' når hindanden
det det sidste vi har at holde fast ved
det som at råbe under vand
ka ik' synke for klumpen i halsen
det som at råbe under vand
det fine på facaden er nu lagt bag ved
det som at råbe under vand
ka ik' få mig selv til at sige vi to ik' skal være for altid

vores barndom.

jeg samler kastanjer, men du spiller ikke guitar længere. du bærer den stadig på ryggen ligesom jimi hendrix, selvom i to nu har alt tilfælles på nær guitaren. du får mig stadig til at grine og fnise som en skolepige og du tager stadig fat om mig og holder mig fast med dine smukke mørke øjne, men du kysser mig stadig ikke. det vi har sammen er alt for fint og spinkelt. vi står med lukkede øjne foran lyskrydsene og følger bippene, der eskalerer, så vi nu ved, at vi kan gå sikkert over vejen. og min hånd glider langsomt op og holder fast i din nakke og jeg kan mærke du smiler, selvom jeg ikke kan se det. jeg har samlet så mange kastanjer siden, og du har også samlet. du er en samler. du samler på alt det, man ikke burde samle på, alle de oplevelser man ikke burde opleve. det vi har sammen er så fint og spinkelt, og jeg overvejer stadig til tider at kysse dig for at ødelægge både dig og dine smukke mørke øjne.

jeg vil have alt der ikke er dansk og...

vil ikke have et varme romantisk sydeuropæisk hjerte, der kimer mig ned. jeg vil ikke have de mørke rytmer og et: skal du ikke med hjem? jeg vil ikke have nok til dagen og vejen. jeg vil ikke have et højreorienteret jakkesæt, der kan betale for mere end bare mig. jeg vil ikke have en drengerøv, der ikke ved hvordan han skal bærer sin egen drengerøv. jeg vil ikke have en musiker, hvis hjerte banker mere for mig end for musikken. Jeg vil ikke have en fyr der slår sig ned eller slår mig ned. jeg vil ikkehave en uambitiøs mand, der vil have børn, hvis de begrænser ham.

jeg vil ikke have blå blink eller for meget revolution på bekostning af principper. jeg vil ikke have evig harmoni.

giv mig lidt af dit iskolde velformulerede hjerte og gerne noget, der kan stå imod min dominerende hjerne.

Barndommens gade.

har gået der så mange gange, men ikke siden du forlod mig.

morgenmad. solskin. pesto. fjernsyn. dyne. vasketøj. street art. skateboard. macbook. lektier. afleveringer. sms'er. musik. kram. smil. grin. oprydning. søvn. vand. juice. rugbrød. rosiner. opkald. sladder. bekendelser. erkendelser. opfindelser. ideer. planer. visioner. fredag. fri. september. efterår. blå himmel. karbad. tid. gin&tonic. accept. sushi. nana. suppe. cola. laks. sneakers. hænder. berøring. nysgerrighed. opdagelser. billeder. børn. gåtur. natur. kultur. bøger. kærlighedbøger. biografier. historie. skønlitteratur. fiktion. aktion. usa. obama. republikanerne. dem. os. jeg. dig.

GLÆDE.

mit hjerte begærer:

Disse smukke fyrer.

siger snart farvel.

• til min blog

og intet andet faktisk.

jeg har bare ikke brug for den længere,

det hele kommer ud af sig selv.

det er på en måde lidt rart,

men også lidt sørgmodigt.

Da jeg er af den opfattelse,

at min blog ikke er så læser relateret,

så kan jeg lige så godt lave et fint dokument i word

det er vel lige så godt.

eller hvad?

og jeg har blå mærker på kroppen og i hjertet, men mest i hjertet. jeg føler mig som et dårligt menneske. jeg ved, at du hader det jeg skriver, fordi du mener, at det er en omgang pladder - det kan du selv være. mine skuldre er smadret af at bære på sorg, og en stor rygsæk og mit kamera. mine fingre trætte af at knipse billeder og røre ved ældre drengekroppe. min stemme af træt af, at tale om fremtiden og at rappe, fordi det er noget jeg gør, så jeg kan tænke på dig, uden at gøre det alligevel. min hud er træt efter kærtegn. jeg ville ønske du vidste hvor meget jeg kunne få, hvis jeg ikke brugte så mange ressourcer på at glemme dig. det eneste du går op i er alligevel at vinde respekt og at være street. måske også søde lyshårede piger. jeg er ikke lyshåret.

bitch.

Nu vil jeg sige farvel Danmark og goddag Sevilla, og i mellemtiden vil jeg hverken tænke på vasketøj, opvasken, sure opstød eller dig.

Jeg vil gerne danse, synge og drikke mig fuld. Jeg vil gerne gå på gaden, sludre med min veninde, grine og smile til den søde dreng, der går imod mig på gaden. Jeg vil gerne gøre al ting højere og vildere og være lidt sødere ved alle mennesker, også selvom jeg ikke kan lide dem og ikke er enige med dem. Jeg vil gerne blive god til at rydde op, god til at lave mine aflevering til tiden, god til at lave lektier, god til at bestemme mig, god til at sige, hvad det er jeg tænker præcist i stedet for bare at sige hvad jeg mener. Jeg ville gerne blive bedre til at fortælle dig hvad jeg vil og blive bedre til at forstå, hvad det er du vil. Jeg vil gerne blive bedre til at spare og til at spise sund mad. Jeg vil gerne være stærkere og ikke være nervøs for min operation eller for at det gør ondt. Jeg vil gerne bruge længere tid på at skrive og læse, blive klog og altvidende.

men helst ville jeg gøre det hele uden at diskutere dig hver eneste dag.

Jeg er en kosmisk perle

i et kosmisk kaos

og du ved det alt for godt,

fordi du er så fandens oplyst.

Jeg kan ikke alt det, du kan. desværre.

one day our generation, is gonna rule the population!

Me and all my friends 
We're all misunderstood 
They say we stand for nothing and 
There's no way we ever could 

Now we see everything that's going wrong 
With the world and those who lead it 
We just feel like we don't have the means 
To rise above and beat it 

So we keep waiting 
Waiting on the world to change 
We keep on waiting 
Waiting on the world to change 

It's hard to beat the system 
When we're standing at a distance 
So we keep waiting 
Waiting on the world to change 

Now if we had the power 
To bring our neighbors home from war 
They would have never missed a Christmas 
No more ribbons on their door 
And when you trust your television 
What you get is what you got 
Cause when they own the information, oh 
They can bend it all they want 

That's why we're waiting 
Waiting on the world to change 
We keep on waiting 
Waiting on the world to change 

It's not that we don't care, 
We just know that the fight ain't fair 
So we keep on waiting 
Waiting on the world to change 

And we're still waiting 
Waiting on the world to change 
We keep on waiting waiting on the world to change 
One day our generation 
Is gonna rule the population 
So we keep on waiting 
Waiting on the world to change 

We keep on waiting 
Waiting on the world to change

jeg kunne godt tænke mig, at vælge og vrage mellem de smukke drengehjerter.

men aller mest elsker jeg din 

drengeryg, 

fordi den er sin helt egen.

Shame on you!

jeg elskede, at du blev anholdt i nat,

og brugte to timer af din nat på at sidde i detentionen

og så blev du løsladt, uden sigtelse eller noget.

men du kunne ikke hjælp irakerne, 

det kunne jeg heller ikke.

derfor tænder vi begge lys i nat i vinduet.

fordi vi to stadig kæmper videre

sammen med de andre unge ved brorsons kirken

og sammen med alle dem i københavns gader

og alle folkene i hele danmark

vi kæmper med vores hjerter,

og på mit arbejde,

og på dit arbejde

og jeg bærer flaget med stolthed

skam dig danmark!!

jeg er bange, når de kører forbi i deres store blå vogne.

deres ansigter kigger ud på os med døde blikke

jeg ved at de gør det, fordi det skal de,

men det er ikke derfor jeg frygter dem

det er fordi, de kan lide at gøre det.

og i nat forsvandt endnu en del,

i nattens mulm og mørke

de kan ikke bilde os ind

at natten tog dem.

"Jeg er fra Reykjavik - rygende viking med andre ord - født på Rigshospitalets fødeafdeling d. 30. marts 1949, samme dag som Island trådte ind i NATO. 

Og dog vil jeg ikke begynde på at sammenligne NATO med mig selv, dets militære slagkræft med min egen magtesløshed, dets hovedkvarter med Kleppur eller blokkene for invalide pensionister.

Derimod kan det ikke nægtes, at godt og vel fyrre år efter min fødsel, dengang jeg tog mit gode tøj og forlod denne jordiske tilværelse, stod også NATO ved et vendepunkt.

Alt det, som denne magtfulde militæralliance havde kæmpet imod, var styrtet i grus, og der var ikke udsigt til andet end den ensomhedsfølelse, som man har, når man er parat til at slås, men ikke har nogen at slås med.

Jeg kan huske, da Berlinmuren faldt, ikke fordi jeg syntes den fald spillede nogen rolle eller vedkom mig, men fordi jeg tænkte:

Den mur kan falde, men murene mellem mig og verden, de vil aldrig falde; de står urokkeligt solide, selv om ingen ser dem med det blotte øje."

- Einar Már guðmunsson - "Universets Engle"