Til.

det kan gøre ondt at lade arrene hele, og ondt at lade dem gro sammen. det kan gøre ondt, når man husker dem igen og prøver at glemme, hvorfor man glemte, at huske sig selv på dem. det kan gøre ondt, når man husker, hvorfor man ikke kan holde til at blive såret og endnu mere ondt, når man kan blive nødt til at fortælle det til en person, som eventuelt kunne sårer en. det gør ondt at lade folk rører, hvor det nu er næsten usynligt, og det gør stadig ondt, at gå grædende i seng, selvom du fortæller mig, at det ikke er for sjov. man kan ikke holde af mig for sjov, det er ikke sjovt, bliver ikke sjovt. det kan gøre ondt at miste, ondt at være en svigter, ondt at blive svigtet. det gør ondt at græde sig selv i søvn, at besøge dig selvom du ikke længere er her, ondt at besøge først din grav og så hendes. det gør ondt, når han falder i søvn før jeg lukker øjnene, men det føles rart, når han holder om mig, så ingen smerte, ingen svigt, intet ondt, kan nå mig. vi kan kun nå hinanden, hvis jeg fortæller sandheden.