"Jeg er fra Reykjavik - rygende viking med andre ord - født på Rigshospitalets fødeafdeling d. 30. marts 1949, samme dag som Island trådte ind i NATO. 

Og dog vil jeg ikke begynde på at sammenligne NATO med mig selv, dets militære slagkræft med min egen magtesløshed, dets hovedkvarter med Kleppur eller blokkene for invalide pensionister.

Derimod kan det ikke nægtes, at godt og vel fyrre år efter min fødsel, dengang jeg tog mit gode tøj og forlod denne jordiske tilværelse, stod også NATO ved et vendepunkt.

Alt det, som denne magtfulde militæralliance havde kæmpet imod, var styrtet i grus, og der var ikke udsigt til andet end den ensomhedsfølelse, som man har, når man er parat til at slås, men ikke har nogen at slås med.

Jeg kan huske, da Berlinmuren faldt, ikke fordi jeg syntes den fald spillede nogen rolle eller vedkom mig, men fordi jeg tænkte:

Den mur kan falde, men murene mellem mig og verden, de vil aldrig falde; de står urokkeligt solide, selv om ingen ser dem med det blotte øje."

- Einar Már guðmunsson - "Universets Engle"