og det er ikke fordi at jeg har noget imod at drikke, men jeg har noget imod at drikke for at glemme.

og jeg vil danse til mine fødder gør ondt, og lade samtlige fyre give mig komplimenter og smile og grine. Jeg vil danse med dem alle sammen, hver og en. Lade dem smile til mig, begære mig, få dem til at spørge om jeg vil med dem hjem. Jeg vil lade musikken fylde mit liv, mit hoved, min krop, forsvinde. jeg vil sige hej til dørmanden, og han ville kunne huske mig fra sidst og "hvilken-hånd-vil-du-have"? jeg vil møde ham, og vi vil danse og grine ligesom sidst og diskutere verdenssituationen og blive enige om, at vi ses når de vil normalisere staden. bagefter vil jeg bestille en øl og nyde den, mens jeg nyder musikken og pulten. Jeg vil nyde dub'en og dancehall'en. Jeg vil kigge mig omkring og lede efter en kendt ansigt. Til sidst vil jeg gå alene hjem, uden ham og jeg vil ikke ringe til dig - overhovedet. jeg er så træt af, at du ikke vil have mig, om jeg så var blond og havde lange tynde ben. der er bare ikke noget at gøre. jeg kan spilde endeløse timer på at beundrer din ryg og forestille mig om du ville ligne ham, når du løfter dig op af svømmehallens klare vand, men jeg ved det ikke, det gør du heller ikke, og du kan ringe, hvis du vil vide det. Imens vil jeg svinge mine ungpigekrop i takt til musikken og glemme, at jeg ikke føler dig, men kun musikken. og vi vil ikke ses, når de normalisere staden, vi vil ikke ses på støberiet eller på loppen. Vi vil ikke ses på staden eller på Nørrebro eller i NV. Du vil måske en sjælden gang sætte dine ben på vesterbro, men aldrig i mit vesterbro. Hyg dig i din hvide ghetto, den er ikke noget for mig. 

Baby.