jeg elskede

Jeg elskede da du stod og betragtede mig, mens jeg sad fordybet i Huntington og Civilisationernes sammenstød. Jeg elskede, at jeg lod som om, at jeg ikke så dig, og du nærmede dig langsomt og stod pludselig foran mig og sagde: "Hej Amanda." Jeg smilede bare, gav dig et kram. og jeg gjorde det selvfølgelig på den rigtige måde. Du stod lidt og kiggede på mig uden og sige noget, og undskyldte dig med, at du skulle hen til nogle af dine venner. Det elskede jeg. Senere elskede jeg, da du igen stod og betragtede mig fra det samme sted, mens jeg pakkede mine ting sammen og sagde farvel til drengene. Da jeg vendte mig om, kunne jeg se din krop forsvinde ud af døren, og jeg fulgte dig, ikke for at følge dig, men fordi vi skulle den samme vej. Da jeg kom ud stod du og hang ved cyklerne, jeg smilede til dig og gav dig et kram til farvel. Du sagde en masse, som du alligevel ikke rigtig sagde, og jeg lod som om jeg ikke forstod de små tegn. jeg råbte vi ses, med det der tonefald, der betyder, at det gør vi jo nok ikke. Jeg gik og vendte mig om og så, at du stadig stod og betragtede mig. Jeg vinkede en sidste gang. Jeg frydede mig over, at du endelig elskede mig, som jeg havde elsket dig dengang, og at du var dig, der kunne tænke på mig, hver aften inden du faldt i søvn. farvel.