Hvor er det mærkeligt at se dig lige der, 

lige der er du. 

Foran kirken.

 At se hvordan politiet slog på dig, 

lige i dit ansigt, hvor jeg har været. 

Mærkeligt. 

Men mest mærkeligt,

fordi det ikke var mærkeligt 

på den mærkelige måde, 

men mest mærkeligt, 

fordi jeg kendte dig en gang 

og alligevel lige i det øjeblik 

kendte jeg dig mere end jeg nogensinde har gjort. 

Fordi det var det, jeg var helt vild med. 

Jeg kunne mærke dit liv 

og din besættelse og dine visioner. 

Du minder mig om alexander

søde BZ'er Alexander

med den flotte ryg og de flotte øjne-

men det er jo ikke ham du er

du er jo bare dig

Jeg er vild med dit frisind og din stædighed

at du åbenbart ikke giver op.

Men jeg er ikke vild med dig!

P.S. er du ok?