er ingenting uden noget.

Panodiler er gode når man har ondt i hovedet og i hjertet, men aller mest når kroppen dirrer og man ikke ved hvad man skal sige, og man er bange for at han kommer, men han ikke gør det. Alle andre kommer, alle andre puffer og skubber til min krop, som ikke står for fast allerede, både på grund af alt det han siger og på grund af så mange andre ting. Mit hjerte skælver, men jeg vender mig bare om og vandrer ud fra hans rækkevidde, selvom jeg aldrig var indenfor den. Jeg venter altid på han kommer, men han kommer aldrig og til sidst rejser jeg mig og går ud i regnen og venter i stedet på min mor. hun kommer altid. han er ikke dig, og det bliver han heller ikke. Han siger flere rigtige ting til mig, end du nogensinde har gjort, fordi det eneste pæne du nogensinde har kaldt mig var baby, og det var vidst mere af vane, en fortalelse, og du fuldte aldrig op på den. I ved begge to ikke hvad i skal sige, han fortæller det, mens du ingenting siger. Jeg ventede ikke på dig, fordi du aldrig bad mig om det. Hvis du havde bedt mig om det, havde jeg gjort det, selvfølgelig havde jeg det. Du tog engang min hånd halvt i søvne, men jeg flyttede min egen, fordi jeg frygtede, at den ville forsvinde ind i din, og at jeg aldrig fik den igen. Jeg tror jeg stoppede med at elske din afslappede gang, dine henkastede ord og den måde din ryg dansede på, når du løb. Jeg stoppede med at elske, måden du holdt om mig på, mens du grinende sagde, at jeg ikke kunne nå. Jeg tror bare det stoppede. Den blev begravet i min barndoms sandkasse sammen med andre drenge, som ligger i din kategori: Perfektionister. Jeg elsker dem længe, men kan ikke følge med dem i længden. Du viste det glimrende, da jeg stod helt fortabt, og du bare sagde, at nu skulle du fejre en masse, som jeg ikke var en del af, og jeg svarede ikke, men gik bare. Efterlod dig alene med mit hemmelighedsfulde begær, som du måske først så, da det ikke eksisterede længere. sådan er du nemlig. jeg ved alt om dig og ingeting om ham. Jeg kender dine mål, dit liv, din familie. Jeg kender dit skema, ved når jeg ringer til dine venner på arbejdet, og de ved også hvem jeg er... det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg kender ikke hans fremtidsplaner, men jeg ved at han er ligesom mig, misforstået.

Du misforstod mig, var selv engang misforstået.

Han misforstår mig ikke, jeg misforstod ham.

Han gjorde måske bare det jeg ikke kunne.

Fortalte det.