du kysser mig med unge uerfarne drengelæber og din tunge smager af alle de fine ord og bløde sætninger, du fylder min krop med, når du hvisker dem, mens vi elsker. vi klamrer os kejtet ind til hinanden og du får min krop til at opføre sig akavet og gøre alle de forkerte ting på de rigtige tidspunkter og de rigtige ting på de forkerte tidspunkter. det samme gør du, men det er lige meget. dine hænder smyger sig omkring mig. dine hænder, som har rørt ved andre piger og holdt om andre piger kan ikke holde mig ordentligt fast, fordi jeg for dig ikke bare, er en helt tilfældig pige. vi er helt normale, laver banale ting, har den sædvanlige omgangskreds. vi er så bange for ikke at være tilstrækkelige over for hinanden og anstrengelsen gør det så smukt, at vi i en tid glemmer, at det ikke var tilstrækkeligt, ikke var fyldestgørende. i andre øjne er vi middelmådige, men min lejlighed forvandler sig til det store eventyr, når du træder ind. du overstiger mine forventninger og som en ung pige kan jeg bare ikke komme langt nok ud over kanten og overskride nok grænser eller overse nok behov med dig. vi falder aldrig. om aften, når du sover holder jeg mig vågen. jeg betragter og beskytter, taler og lytter. når forlader min lejlighed er alt som før. køkkenbordet er ikke længere den smukkeste scene, hvor vi natten før udfoldede os som en enhed, men står nu bare med virkeligheden spredt udover sig. breve fra banken, der fortæller mig, at han stadig betaler regningerne og breve fra ham, der fortæller mig, at han snart træder ind og betaler mig tilbage. jeg brænder det hele, invitere dig til middag, hvor jeg ikke planlægger en menu, fordi vi to allerede bliver mættet bare ved at se på hinanden. du rydder op efter dig, da du forlader mig om morgenen. tager scenen med, samt din trøje som jeg har knuget ind til mig de nætter, hvor vi ikke skabte hinandens historier sammen. jeg står i vindueskarmen, da du kører, står der i timer ind til jeg ser den sorte peugeot svinge ind og ham bag rattet, tager mig sammen og vasker det sidste tryllestøv er bordet, før nøglen klikker i låsen. og døren låses op, mens jeg stille låser mig inde.