Kære læser.

Jeg bliver nødt til at starte helt forfra.

www.wintherwords.wordpress.com

kys fra amanda.

Synonym

Du er: forårsforelskelse, sex, ensomhed, ligegyldighed, my fantasy

in the real life

i dag har jeg modtaget blomster.

fine hvide tulipaner.

men uden afsender...

Følelser:

Sympati

Apati

Sygdom:

Psykopati

Sociopati

Psykologi:

Empati

Apati er dig.

ordets i dens fine rene form, det er et smukt ord

ligesom hendes lange lyse hår og drengenes smil og grin på gaden

efter alt for mange øl.

Apati er en tilstand af ligegyldighed,

følelsesmæssig ligegyldighed.

Den kommer af stress, depressioner, sorg

du finder den hos skizofrene, deprimerede

og hos tusindvis af mennesker

afstumpethed og følelsesløse går de på gaden

sammen og uden hinanden,

men uden at vide hvor de går hen,

eller hvad de skal sige, for at gøre det hele mere rigtigt.

og man vælger at prøve at elske

med andre drenge

med andre hjerter

med andre smukke ord

og svarer ikke på deres sms'er dagen efter.

man har ikke overskud til at elske

andre end hinanden.

og vi to bliver aldrig som hinanden

Apati var engang ideelt

nu kan det ikke længere forholde sig til følelser

Apati er ikke kun dig, men måske nærmere os

Apati er et smukt ord

ligesom vi to engang var det.

der ligger kugler af sølvpapir og glemte hverdags-problemer under min seng.

oven på ligger min dyne uden mig, med billeder der er blevet tabt og glemt af alle andre.

I FEEL OLD

BUT NOT VERY WISE

jeg har aldrig elsket et hjerte som dit,

dit hjerte er ikke af sten eller af guld

det er af kød og blod som mit eget,

fyldt med små fine splinter af træ og metal

og blandt disse splinter bærer det en på en sorg

som jeg ikke kender.

som det ikke ønskes at jeg skal kende til

mit hjerte er for rødt og fyldt med for mange ting

det er det du gerne vil sige,

men du får det aldrig rigtig sagt

der er en tid til enhver ting

der bliver måske også tid til os en dag.

u can cut me into pieces

when ur heart is broken

smiler

If I'd known you were cheating me,
I would have saved myself and set you free.
If I learned you weren't the loving kind,
I would have saved some peace of mind.

My friends told me you would break my heart,
And never last, we would surely part.

There's no smoke without fire,
Baby, baby you're a liar.

People talk in this little town,
Rumours keep spreading all around.
And now word has it you've been foolin' me,
I'm so blind that I cannot see.

My friends told me never to believe in you,
You never loved me you were never true.

There's no smoke without fire

jeg har brug for en der lyver lidt

og siger det nok skal gå.

your kiss tastes like love.

med elastikker om håndleddet og vågne lyse øjne, danser de afsted hen over det gamle gulve med sjatter, knuste glas og knuste drømme. de smiler til fyrene, der stille står i hjørnet og glemmer at fortælle dem, hvor smukke de er, men i stedet venter på, at de selv kommer og byder op til dans. Drengen, der står ved bordet yderst til højre i rummet, har smilt til pigen med det lyse hår længe. men hun har kun øjne for fyren, der står ved det baren, og han har vidst nok i sig selv. pigen med det lyse hår tager lange bade, og bader sammen med fantasier, ideer og drømme i skum og duftende olier, mens hun gør sig smuk for at fyrene ved baren skal opdage hende. det gør de sjældent. hun lader sig selv opløse, sammen med det hele dagen efter - kun med vand. der er kun spejlblanke billeder af de drømme, der udspillede sig dagen i forvejen, og vandet er koldere. hendes forældre brokker sig over, at hun bruger for meget vand. for meget varmt vand. men halvdelen af hendes bad er kolde, og de afspejler følelsen, hun bærer godt gemt inde i sit bryst. det ene øjeblik fortæller hendes mor hende, at hun er for tyk, og det næste sekund må hun ikke tabe et enkelt kg. Drengen der står ved bordet yderst til højre i rummet, synes hun er smuk lige som hun er. han er 1.80 høj, står med sin lyseblå skjorte og kigger beundrende på alt det, der kunne være mellem dem. hun efterlader små sjatter hvor end hun går, og hun griner lidt for højlydt, når hun bliver overvældet af glæde. han har lagt mærke til hvordan ordene snubler ud af munden på hende, når hun bliver ivrig efter at fortælle en historie. særligt når den er til fyren i baren. han har lagt mærke til, hvordan hun hælder al sin værdighed ud af glasset, når hun tager med fyren i baren hjem, og han forestiller sig hvordan, hun ligger efterladt i den ene side af sengen efter alt for mange drinks og sex og mangel på det hun egentlig søgte, da hun satte sig ind i taxaen og lod fyren smage hendes mund. Drengen ved bordet tager altid alene hjem, og han går stille gennem københavns sneryddede gader, for at indse og forstå, hvad fyren i baren har, som han ikke har. den hvide kant på hans sko er ikke længere lys, og bukserne en smule hullet fra engang, han faldt på skateboard. han er en Dreng. pigen med det lyse hår elskes ikke af drenge, men foretrækker at blive efterladt og glemt af fyrene i baren, der har alt, undtagen et hjerte, der banker for pigen med det lyse hår.

"that girl you used to know? she left. just like you did."

to night i'm gonna let you be the captain

til jer.

denne besked er ikke rettet mod mine faste læsere, men mere alle de hemmelighedsfulde mennesker, der åbenbart læser min blog - og som kender mig i virkeligheden. siden i ikke selv tør spørge, men snakker om det i krogene i stedet, så er det jeg skriver fiktivt ja - jeg bruger ikke min blog som dagbog, selvom det nok ødelægger jeres motiver for at læse med lidt.

im sorry.

vi tager det i étaper. som cykelrytterne, der køre Tour De France. vi tager de hårde løb lidt efter lidt, for til sidst at gennemfører det og komme ud som unge, smukke, mennesker, der lever uden hinanden. helt alene knokler vi afsted - i få øjeblikke tager vi hensyn til gruppen, men kun vores egen gruppe. vi sletter, smider ud, realisere os selv, med ensomhed. ensomheden som et tilvalg. vi var glade, for dengang vi var flere, og bedre, og stærke. vi savner dengang, der fandtes tosomhed og tresomhed, måske endda firsomhed. men ensomhed. en som hed er ensomhed. ensom mig og dig og en som mig og dig. to som i os to og to som i os to uden hinanden, men med en anden. jeg ville aldrig være sammen med andre på grund af dig, men mest for mig selv. hemmeligheder, hemmelige beskeder, hemmelige møder med fremmede mennesker på fremmede cafeer, og vi ligger der alle sammen i fremmede menneskers senge og føler os elsket, af noget, som hverken kender til dagen eller sorgen, men som fremmedgør os fra det liv vi ellers lever. at føle os elsket, fordi vi må havde glemt hvordan det føltes i børn, og skilsmisse og hvem sagde hvad, og hvorfor sårede du mig, og du forstår dig ikke på mig, eller på andre, og alle forstår sig på dig, uden at du ved det. vi brænder dem af, og lader dem vente. jeg kan godt lide at gøre mennesker lige så ulykkelige som du er, for jeg bliver det aldrig selv.

du vil ikke have det hele, og det gjorde hende tændt.

i wanna make it worth the FIGHT

your pain is painful and its tearin me down.

dengang var hun den eneste, der endnu ikke lå i sin seng klokken 6 om morgenen, nu ligger hun i den hele tiden, og de ringer om aftenen med søde ord og spørger om hun ikke vil med ud. de fortæller hende om hans fine brune hår, der er blevet klippet. de fortæller at han er blevet clean, men at han har brug for hende. hun er ligeglad. hun er ikke clean, ikke at hun nogensinde var beskidt på den måde, han var det på, men de er ikke gode nok til hinanden. hun glemte, at fortælle ham hvor smuk, han egentlig var den aften, og at hun i virkeligheden havde brug for ham. han glemte hvor meget han elskede hende, efter alt for meget af alt det, hun ikke ville have han gjorde. de kan ødelægge hinanden, så meget og så grundigt, at det tager flere måneder for dem at restituere. hun kan ikke bruge savnet til noget. der er ingen andre, der kan få hende til at kaste alt sit tøj ud af skabet og i hovedet på ham. der ingen som hende, der kan få ham til at tage så mange stoffer, at han går ud, som et lys. det er kun hende der slæber ham ud i badekarret og prøver den kolde bruser, før hun ringer efter ambulancen - alle andre lader ham ligge. de sender hinanden ud og ind af hospitalet - i en ond cyklus. Lægerne taler med hende og siger hun skal droppe ham, hun giver dem ret og holder det i nogle måneder, derefter er hun tilbage på sporet igen. hans læger siger, at han skal holde fast i hende, at han ikke må lade hende gå. det kan han ikke. han lader hende gå og sårer hende, knalder med hendes veninde, efter et telefonopkald, hvor han sagde, at han elskede hende. og når de endelig finder noget, der fungere, med andre end hinanden - så kan de ikke. der er for mange frustrationer, gamle tårer, det fylder for meget til at noget andet kan fylde. der er andre drenge og andre piger, der er de gamle piller og de nye. hun holder sig altid til sovepiller, som hun ikke længere kan få på recept - hun kan kun få dem af ham. han referer til sangtekster, fortæller hende at hun er pillen, og det er hende, der bliver ved med at gøre ham syg. hun siger han skal søge hjælp, han siger det samme til hende, og hun går, smækker døren efter sig og smækker sig selv ude. de har brug for hinanden, for at få frustrationerne ud. eller jeg havde i hvert fald brug for dig, du ringer stadig.

A, you're just like a pill, instead of makin' me better you keep makin' me ill.

adorable

han træder ind over hendes dørtrin med to øl i hånden, et smil på læberne og masser af overskud, der lyser ud af hans fine blå øjne, der har set hende for så mange år siden, set hende i så mange år og som kender hende bedre end de fleste, andre, der ikke ser det hun gemmer, mellem linierne. han spørger hende ikke, hvornår han kommer igen, i hendes hjem, om han kommer igen. han har ingen betydning for det, der udfoldes mellem dem, og de ved begge, at der ikke er følelser tilbage i hende. han vil give hende tid, uendeligt meget tid, fordi han kender hende. ved hvad der har været, og at det stadig er der, gemt væk under overfladen, klar til at eksplodere i enhver presset situation. de griner, drikker sig fulde, han hånd der nusser hendes nakke, da hun fortæller ham historien, og han siger ikke noget. ved ikke hvad han skal sige, men det er smukt, når hun taler, så han lader hende blive ved. lader ordene strømme, og hun fortæller ham historier hun selv kreere, og han tolker dem allesammen, og ved, at det i virkeligheden er hende selv, hun fortæller ham om. han forestiller sig, hvordan han har betragtet ham og hende i så mange måneder, deres skænderier, deres tårer, men hun taler aldrig om det, som om det aldrig har fyldt noget. han bærer hende op i seng, da hun falder i søvn på sofaen. han holder om hende og tænker stille, at der aldrig er nogen eller noget, der kommer til at fylde så meget, som det der er sket.

jeg tror jeg havde glemt,

at jeg slet ikke elskede dig.

jeg lader dig trække mig længere og længere ind og jeg opgiver og spiser min følelser med dig i morgen, så kan vi altid finde ud af at spise hinanden senere.

Ægtefolk.

Du henter mig ved bussen klokken 2 om natten. står der med din fine rygsæk på ryggen og hætten trukket godt op over hovedet. du hjælper mig galant ned og smiler til mig. vi går stille ved siden af hinanden. byen sover, og jeg kan dufte dig helt herhen på den anden side af fortovet. jeg siger det som det er, at jeg har brug for ham. jeg vil hverken have kærlighed eller sex eller noget som helst. jeg har bare brug for, at han er der. men han ved det allerede - har det selvfølgelig på samme måde. vi to har det altid så nemt, måske for nemt. jeg føler mig lidt som t omvandrende værtshus, da du smiler til mig helt sober og stille rækker mig din jakke, fordi du ved jeg fryser. da jeg låser os ind bevæger du dig lydløst op af trapperne. jeg sidder nøgen i min seng ved siden af dig og spiser 5 knuste flødeboller, som jeg kastede på gulvet dagen i forvejen. jeg har ikke lyst til dig, og du ved det, for du har heller ikke lyst til mig. vi griner lidt, jeg skriver lidt. om lidt slukker jeg lyset, og du holder om mig hele natten, men mere som en bror eller en far, der beskytter noget de holder af. du fortæller mig, at der findes tre typer piger. piger du knalder, piger du elsker og piger som mig. jeg har min egen kategori. du hverken elsker eller knepper mig længere, vi er der bare.

i siger aldrig hvad i føler, det siger han selv til mig, mens han rækker mig en halv varm øl. "sådan er vi bare." han smiler på samme måde, som han har gjort altid. det er en ting, der aldrig ændre sig. lige meget hvor mange drengekys andre drenge planter på min mund og lige meget hvor mange piger, der lader ham passere deres dørtrin, så ændre smilet sig aldrig, og jeg er stadig sødest når jeg sover, siger han mens smilet er fint og velbevaret. de siger jeg er lidt langt ude, lidt skør, og jeg beder dem om at stoppe med at tale om følelser med mig. jeg er en af drengene, når vi er sammen, og de skal ikke spørge mig, hvordan jeg har det. De får altid det samme svar: fint. jeg falder sikkert i søvn på sofaen når jeg plejer. A henter et tæppe og putter mig, mens de hjælpes ad med at bære mig ind i sengen. jeg er stadig for meget pige til, at jeg sover i samme rum som dem. jeg er sur over det i morgen, når jeg vågner. så driller de mig lidt, og kalder mig pigesur. han har allerede lagt dem på bordet, hvis jeg får brug for dem. det gør jeg ikke, når der dufter af drengerøv.

u cant love me
i cant love pride.

always love the bitch.

Brooke, One Tree Hill:

"Here's my philosophy on dating. It's important to have somebody that can make you laugh, somebody you can trust, and somebody that, you know..turns you on....And it's really, really important that these three people don't know each other."

"Don't cry for a guy, let a guy cry for you. Cause girls give and forgive, but guys get and forget."

"The bad guys lie to get in your bed; the good guys lie to get in your heart."

"I wanted you to fight for me. And tell me that you would rather be alone than with anyone else!"

Blair, Gossip Girl:

"Better bored than ashamed of myself"

"Forget boys. Keep your eye on the prize, Jenny Humphrey. You can't make people love you, but you can make them fear you. For what it's worth, you're my Queen. I choose you."

"Despite what attraction my body has for you, my brain knows better, and yours should too. Gotta go! I have a disciplinary hearing."

"Vi behøves jo ikke ses."

"Jeg synes ikke vi skal ses"

"Det vidste jeg godt."

vi er for gode til hinanden, derfor er vi gode for hinanden.

Jeg havde sådan glemt at dine læber smager af solskin, og at din hånd føles som tomme ord, der bevæger sig mellem os to, når du holder om mig med den. ikke som tomme ord fyldt med tomme ord, men lidt mere som alt det du gerne ville love mig, hvis du kunne. Vi gør os ikke i den slags - løfter. vi ved de gør os kede af det, splitter os. de giver genlyd i rungende tommer hjerter, som er blevet fyldt om med løfter, så de helt glemmer at føle. jeg har glemt hvordan det var for 5 dage siden, da mit hjerte hverken besad dig eller løfter eller tomme ord og jeg håber du også har glemt det. Selvfølgelig tvivler vi nogle gange på hinanden. mest fordi vi begge to er for gode til hinanden, det er derfor vi er gode sammen. men jeg tvivler aldrig nok til at gøre noget, tvivler aldrig nok til at lade tvivlen komme dig til gode, det er både en god og dårlig ting. Fra nu er af det en god ting. vi to er ærlige overfor hinanden, og selv når de andre siger, at det er fordi jeg ikke stoler på dig, at vi ikke kender hinanden godt nok, at det er derfor. så har det intet med det at gøre. vi to lever bare ikke som alle andre, det vil vi ikke. vi ville kede os. for at være ærlig, har jeg det fint med at græde mig i søvn nogle gange. jeg har det fint nok med at være vred på dig og skændes med dig, og lade dig omfavne mig. jeg har det fint nok med at have make up sex med dig i min seng, eller på toilettet, eller hvad der nu lige er nærmest i øjeblikket, sekundet, på daværende tidspunkt. jeg er bare glad for at du kysser mig, og at vi kan blive forårsforelsket. også selvom solen ikke altid skinner i mit hjerte, såvel som i foråret.

læser du mig?

store piger græder ikke.

Jeg græder, jeg græder, jeg græder dig ud og græder følelserne ud, men uden rigtig at gøre det alligevel. jeg siger jeg har det fint, jeg har det godt, jeg har det fremragende, og jeg græder ikke lige meget hvor du er, og med hvem, og hvad du laver. jeg mærker hvordan jeg taber dig, ud af lommen, ud af hullet i lommen, som jeg har været alt for lang tid om at lappe, og som du har gjort mig opmærksom på i dage og nætter, i nætter og dage. jeg drikker mig fuld, jeg griner, jeg smiler. jeg græder ikke. jeg pakker gaver ind, pakker dem op, pakker følelserne ind, pakker dem ikke ud. måske er jeg ked af det, måske er jeg ikke. måske kan jeg bare ikke styre mig, måske er jeg hidsig og måske har jeg råbt ad dig, slået dig, men du glemmer, at jeg også har elsket dig, og trøstet dig, delt mine hemmeligheder, grædt ned i dine arme, ikke naboens, eller drengen med tartoveringen eller en helt anden fremmede, som kunne havde taget mig med hjem en af de tusinde gange, hvor du ville have forladt mig, uden du gjorde det alligevel. du glemmer, når jeg fortæller, at jeg er kompleks, og du glemmer at du har løjet for mig. man lyver ikke overfor folk man elsker. du og jeg, vi to, os to, vi føles som en sjælden utopi, men vi er en banal en af slagsen. der findes tusindvis, millioner, af vores slags, men vi føler os alene med vores problemer og med vores skænderier, og ingen er som dig, siger du. men det er dig, der gør det svært for mig, at elske. nogle gange tror jeg, jeg burde havde gjort noget på forhånd. at jeg bare skulle være stoppet, stoppet med at elske. "hvordan kan man miste noget, man aldrig har haft, hvad har jeg haft?" og jeg bebrejder mig selv tusindvis af gange ned i dynen, men uden at skrive til dig. jeg græder nu, ja, endelig. jeg græder, når jeg er alene. det gør alle mennesker.

genlyd

ekko af alt der engang var imellem hænderne på dem. han glemmer at det hele ikke bare går ud ad landevejen og ud ad hendes hjerte. glemmer at intet af det går over af sig selv. det er for nemt at lade det hele køre afsted, selvom det ikke køre på skinner. Det hele er skubbet i gang, og når det går ned ad bakke ved han, at man ikke behøves at holde gang i motoren. han glemmer, at hendes sanser er selektive og blændet af alt det, der har været, og alt det hun ser komme. Han tager chancen, opgiver, tager konsekvenserne og gør det om. men hun rammer ham i ryggen med fuld styrke. alt den kraft hun har opnået i faldet rammer ham med fuld styrke for at opnå den fulde destruktion. han forsøger ikke at gribe hende, at dæmpe sammenstødet. hans ord hjælper ikke, hendes hjælper ikke. desperationen. "HVORFOR VIL DU IK HA MIG?". der er ingen døre på klem, efterladte smil, der er sange og tårer og "jeg er helt grædefærdig over ham." ikke at være uerstattelig, ikke at være tilstrækkelig. at indse at man aldrig har kunne mætte en person, man har elsket. han skylder hende al verdens undskyldninger og skylder at fortælle hende om pigerne i hans liv, og det gør han selvom hun har ydmyget sig selv. og jeg er der bare, føler det samme, har de samme tårer i mine øjne. forskellen er bare, at det er mig han holder om og trøster ...

overbevisning.

jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige.

er skrevet uden hjælp fra copy+paste.

Bassen er høj, den pumper blodet rundt i kroppen på ham og følger hans hjertes høje banken. det hele snurrer rundt. han bruger ikke lang tid på at glemme. glemme hendes mørke hår og den måde det bevæger sig på, når de knepper, eller hendes smukke krop, bukket ned over spisestuebordet, helt perfekt. hun er allerede skyllet væk, for mere end en promille siden. skyllet ud på samme måde som afløbet, da han trækker ud efter, at han har brækket sig for første gang den aften. han har ikke planlagt noget, lavet optegnelser, bestemt det på forhånd. det er ikke fordi han vil gøre det, skal gøre det, men fordi han kan gøre det og har lyst til at gøre det. det hele er bestilt på forhånd. han behøves ikke gøre meget andet end at sige det som det er. hun har ikke glemt det mørke hår, som lige nu flagrer i københavns sneryddede gader, men håret og pigen, der bærer på det tunge hjerte fyldt med savn og glæder, betyder ingenting. det betyder ingenting, når bassen fører dem sammen og han hvisker i hendes øre, hvad der skal ske.

jeg græder ikke om søndagen. ikke efter du har ringet til mig klokken 1 natten til denne søndag, og bedt mig om at hente dig, hvilket jeg naturligvis ikke kunne. så du kom af dig selv og puttede dig ned under dynen, og jeg smilede, mens du lagde din arm rundt om mit hjerte, der har været så ensomt hele weekenden. det gør så ondt, når du ikke er der.

og selvom vi har skændtes tit

og du har grædt og lidt

og det har været slemt

så glem det nu, for jeg er din

og jeg huslet

og spillet tosset

og jeg har snydt dig ja, og skammet mig

og stjålet al din kærlighed

du ved bedsked.

split

jeg er et med det dybe vand, der stille kysser bådene på svanemøllehavn. de isflager der flyder ovenpå er dig. tårerne der triller ned ad min kind er ham. jeg blev overvældet, da jeg stod i din lejlighed, og du ikke var der, og da drengen sagde: "nårh, du skulle bare aflevere en bog." som om der var noget mere, noget andet, noget dybere, noget som han vidste, noget som drengen vidste. en hemmelighed, som var mig, men som jeg ikke var en del af. jeg har ikke kunne gøre noget i dag uden at det var dig der gjorde det. jeg har ikke kunne gøre noget i dag, uden at tænke på det der kunne have været, men som jeg ikke føler for længere, men som alligevel ligger i kortene, fra fortiden. jeg græd mig i søvn i går, jeg græd mig ikke i søvn natten før i går. der holdt du om mig, og passede på så tårerne ikke kunne nå op i mine øjne, men du ved det ikke, og det er det, der gør det smukt for mig. bagefter tog jeg derhen, hvor jeg ikke måtte komme, fordi jeg skulle kunne sove i nat, og det gjorde ondt i ryggen og i hovedet, og jeg endte med at gå derfra uden det jeg kom for, fordi jeg ikke kunne længere. vi blev lidt vrede, og jeg spyttede, du græd. hun kom. jeg husker ikke mere. sort. det burde være anderledes, men det er anderledes. jeg har ikke længere ondt i ryggen på grund af smadrede glasskår i hjertet og på benet, fra al den kærlighed vi fyldte rummene op med. med dine rum er stadig fyldt med skrig, og hævn, og chancer. jeg tog hjem. lod mig opløse i et badekar, der kun bestod af vand og af mig, og min krop, som slet ikke føltes som min egen. bagefter skyllede jeg det hele væk, følelserne, sandheden, skuffelsen, fortiden. jeg tager en revanche, mens de dør, mens du ikke svarer og tårer er der ikke mange flere af. jeg tror godt jeg kan sove i nat, fordi jeg er ligeglad med hans tjavsede brune hår, deres intelligente brune øjne og dig. jeg ved efterhånden ikke hvad jeg skal skrive om dig, derfor lader jeg være.

Jeg ville ønske, at jeg ikke kunne se igennem det.

Jeg sidder fast, har lyst til at skrive nogle ord om det, men de er allerede blevet skrevet.

derfor er der bare

stilhed.

jeg har slet ikke plads til, at du skuffer mig og giver dem ret.

for lidt plads.

jeg har haft for lidt plads i mit liv. for lidt plads til tøj i mine skabe, for lidt plads til tøj i dine skabe. du har proppet mit hjerte helt op, så det ikke kunne bære mere, og det bristede i mange stykker, til gengæld var du sød og samlede dem med mig igen. jeg har haft for lidt plads i mit liv til sandheder, som er løgne, som bliver afsløret, fordi de sandheder som er løgne altid vil fylde meget mere end den rigtige sandhed, uanset hvad den så end måtte være. jeg har hverken haft plads eller overskud til andre end dem, som er en stor del af mig, fordi de på en måde er mig. jeg har grædt mange tårer ned i din dyne om natten, mens du sov, selvom jeg sikkert har grædt flere ned i min egen, men dem har jeg nok glemt, fordi der er ikke var mere plads i min seng og i mine tanker. jeg har glemt hvordan det føles at kreere og leve og elske sig selv, og jeg glemmer mine egne behov og målsætninger og jeg glemmer hvad jeg normalt acceptere og kan kapere. men det er jo bare sådan det er.

der er ikke mere sne, til gengæld ligger du overalt.

& one day i realized that every lie i thought was a lie was a

L I E

it doesn't matter anyway.

LIES.

og de ligger i papiret på dit sofabord og på din mobil. de ligger i hans øjne og i smilet fra pige med det lyse hår og hendes mørke solbriller. løgnen ligger i det pigenavn, der er streget ud på gæstelisten og erstattet med mit ved siden af. løgnen ligger i kindkys eller kys eller kærlighed på gaden med mørkhåret en pige, som kommer for sent, når det handler om os to, og for sent når det handler om dig og hende. løgnene ligger mest de steder, som du skjuler og som viser mig løgnene, når jeg opdager dem. og løgnene har ligget i andre pigers indbakker, før mig, på samme tid som mig, måske gør de det ikke mere. løgnene ligger på sommerferier i sverige og i hans øjne samtidig med dine øjne. og du prøver at beskytte alt det jeg føler for dig med dem, eller det er i hvert fald det jeg håber på. jeg håber i hvert fald på, at der er en grund til, at de er der. løgnene ligger der når du siger, "at vi to er noget specielt, og at du ikke vil ses med andre. løgnene er der, når det omhandler følelser, som fandtes før vi to fandtes og særligt dem som fandtes mens vi to fandtes. du burde vide, at løgnene tynger den fuldkomne konstruktion, som bliver for tung at bære en dag, hvis de ikke snart stopper. Løgnene ligger i andre pigers hjerte, i mit hjerte, og det var dig selv, der valgt at plante dem der.

Det er lidt som om, at du er den eneste i hele verden, der forstår, at jeg skal græde nogle gange, for at jeg kan give dig kærlighed. jeg beundrer dig fordi du ikke behøves græde og bare kan give mig kærlighed hele tiden.

He offered her the world. She said she had her own.

2007

"sig at du vil være min for evigt."

"sådan noget kan jeg ikke love, det kan ingen love."

"jeg vil altid elske dig, tror jeg."

"selvfølgelig vil du ikke det."

story of our life.

YOU WANT MORE FANS

I WANT MORE STAGE

du er god til,

at være god for mig.

jeg har dig i hjertet og min mobil i hånden. jeg har lovet mig selv ikke at græde, og derfor har jeg ikke taget vandfast mascara på, selvom jeg godt ved, det ikke holder noget tilbage. jeg kunne sagtens stå på den anden side af vejen og betragte dig hele livet, og det knuser mit hjerte, lidt, igen. du gør det lige meget hvem jeg har kysset på dronning louises bro og hvem der har kysset mig og hvem der har sovet i min seng før dig, og hvilke senge jeg har sovet i. du varmer mine hænder og mit hjerte, men ikke på en dag som i dag, hvor isen på sortedamssøen stadig er frosset til, og minderne frosset sammen med dem. jeg tror bare godt, at jeg vil have det af mig tilbage, som du har, men det går op for mig selv, at jeg vil miste endnu mere om af mig selv til intetheden og tomheden, hvis jeg prøver at tage det tilbage, så du får lov til at beholde det.

Jeg vil bare gerne vise verden,

hvor vi står.

og helst også give dem placering og serienummer

tomhed.

tomrummet forsvinder ikke af fremmedes fysiske udfoldelser med en selv i hovedrollen. tosomheden opstår ikke i fælles fysiske udfoldelser, og fremmed sex bliver aldrig så smukt, som bekendt sex.

Du siler ned ad ruden, mens jeg fortaber mig i blanke sider med blanke ord. jeg sørger for, at mit vindue bliver isoleret, så jeg ikke kan se dig, ikke kan høre dig, ikke kan føle dig. jeg er ikke i tvivl om det jeg føler, men mit ego er for stort til at bære det, og jeg har ikke plads til dig i mit værelse, mens han er her. splittelsen spreder sig, men jeg klistrer den sammen med lim, der består af kærlighed, begær og blind forelskelse, og de er der begge to, når vi elsker. du synes hun er smuk, du siger at jeg ikke bør gemme hende, men som sagt kan mit hjerte ikke ligge åbent og sårbart i vores seng. den seng som engang kun var min. du siger du er forelsket, jeg siger det samme til dig. mens der siler små fine diamanter ned ad mine kinder og inspirerer mig til at glemme mig selv.

Er vågen, mens du siler ned ad ruden og ned ad mine vindrøde kinder.

Hverdagens problemer,

bliver først hverdag

når de er der hver dag.

Sagt til Mikael Simpson af en fælles ven søndag morgen klokken 7.

"Min veninde Amanda, hun elsker din musik,

hun er en af vores, og hun har købt alt din musik.

Og når jeg siger, hvad jeg siger nu vil du forstå,

hvad jeg mener. Men næste gang, du ser sulten ud,

giver hun dig en 20'er"

Mikael Simpson lyser helt op, giver vores fælles ven et kram og bestiller en til durum.

Lykke.

Gid jeg selv havde været der!

jeg sidder ikke længere fast, jeg ligger fast i sengen. gør det hele natten og glemmer at sove. glemmer at græde, glemmer at svare mit hjerte, og lader det være ligeglad. jeg glemmer hænder og følelser og hvorfor jeg skriver, jeg gør det bare. Når jeg husker det, græder jeg for det meste, og så er jeg ikke ligeglad. men ellers er natten ligeglad, og dynger sit sorte kedelige lys på mit vindue, men jeg ænser det ikke. jeg er jo ligeglad. Jeg vågner af drømmeverden, da han ringer. han ringer fordi han forstår mig, og min kunst. han forstår den del af mig, som jeg ikke selv forstår. jeg har det på samme måde med ham.jeg tager ikke telefonen, fordi jeg er for meget mig til at kunne tale med ham. jeg river erkendelsen og teksterne og nøgenheden og sårbarheden over. jeg er ikke klar, du er ikke klar, vi er ikke klar. jeg lader hende, der har fyldt mig så meget lege skjul, når du er i mit hjem. jeg håber hun gemmer sig godt.

misforstå mig ret.

livskvalitet

minder mig sgu mest om varerne i supermarkedet.

og det minder mig om kvaliteten af os to

og kvaliteten af de ord,

vi bruger,

når vi elsker.

livskvalitet, kvaliteten af livet.

den findes ikke,

hvis man er i vakuum

men så forældes man aldrig

sindet forældes.

vi forældes

kærlighed forældes

jeg tror ikke på livskvalitet

jeg tror på

kærlighedskvalitet.

du kvæler langsomt smøgen,

på samme tid glemmer de at kvæle hinanden

og erotikken udfolder sig på de lyse lagener.

på livets scene, må man leve uden manuskript.

"En ting er at være ked af det. Men jeg sidder fast, Amanda. Jeg sidder fast!"

han prøver at sige det, som det er. at deres drømme ligger knust sammen med planlægningen på hendes hvide natbord, der snart er så tynget, at det braser sammen under ulykkeligheder og tårer. det gamle natbord blev smidt ud. det var sort og fyldt med elskov og rester af gnister og smukt fyrværkeri, som de udfoldede for få måneder siden. det var ikke stærkt nok til at bære passionerne og drømmene. de knuste drømme er lettere at håndtere for det hvide natbord. der er ingen forventninger, knuste drømme er ikke trivielle eller banale, som drømmen om lykken er det. utopier var kun en del af de gamle nætter. de nye nætter er målbevidste, rationelle, og de glemmer hvorfor hun er der, og hvorfor han er der. de er der bare. kedsomheden trykker sig på, og det nye undertøj på hendes hud gør ingen forskel, selvom hun ville værdig i enhver drengefantasi. gnisten er forsvundet og flammens fremtid dør stille hen, sammen med intentionerne og ideerne. afgrunden er der, og det handler ikke længere om, om de kører ud over den, men mere hvor mange kilometer i timen speedometeret viser. det handler om, hvor ondt det gør, når de rammer muren, når henrettelsen bliver deres endeligt, men indtil videre leger de bare med hinanden. kan ikke tage sig sammen til at afslutte byttet, slå det ihjel, slå hinanden ihjel. de elsker bare, elsker ligegyldigt. han fortæller hende ikke længere, at hun er smuk og hvisker ikke længere ind i hendes øre, når de er ude. Hun taler aldrig om, hvor meget hun har lyst til ham, for hun har lyst til hans gamle jeg, og det gamle ham er væk, sammen med drømmen om lykken, sammen med de lyshårede piger, der sover i hans seng, når han skal dulme savnet. det savn, som hun er skyld i. det savn som hun var skyld i, for nu er hun der hele tiden. de anretter maden på tallerknerne og lader være med at spise det. hun ligger sig henslængt og sexet, men han lader være med at spise hende. er allerede mættet af hende og vil ikke have mere. vil ikke have flere knuste drømme, flere planer på hendes hvide natbord, vil ikke have hendes liv eller visioner. han vil ikke have hende.

alligevel ligger han ved hendes side nat efter nat og knuger de sidste tårer ud af hende, og de minder ham om tiden før, det hele brast. før de begge blev voksne og kun kun elske sig selv og ikke længere hinanden.

du kyssede altid mit hjerte godnat før du stille rev det ud i dine drømme. dine drømme, der forvandlede sig til mareridt i min sjæl og stadig hjemsøger mig den dag i dag. til sidst havde vi været hele ordbogen igennem, følt det hele, sagt det hele, givet det hele - væk. men vi blev ved med at føle og sige og give. men mest af alt glemme. vi glemte at tale om hinanden, med hinanden, fra hinanden. vi glemte at finde tilbage, den dag vi gik fra hinanden, og jeg efterlod dig med blødende hjerte i det sommer grønne græstæppe, der lå spredt ud over fælledparken. jeg fik ingen tårer på min fine cardigan den dag jeg virkelig forlod dig, dem havde du ikke flere af til mig, tror jeg. du havde allerede givet mig for mange fine små diamanter, som jeg ikke værdsatte. og jeg plantede ingen tårer i dit sommerlyse hår, som solen endnu kun havde brugt få måneder på at lysne. dit hjerte var sort, mit var hvidt, men ingen af os følte noget, for nogen eller noget, vi følte kun det, du følte for mig. du føler det stadig, jeg føler en masse andet. jeg lovede dig hverken et evigt liv, evig kærlighed eller noget der indbefattede mig. jeg lovede dig for lidt, var for rationel, var for gammel og du var for ung. jeg var aldrig ung, når det handlede om kærlighed, har aldrig været ung. Tror ikke på noget, troede ikke på dig eller os. sådan noget gør jeg ikke. du bar et halstørklæde den aften. du fortalte mig, at det var for at beskytte din læber for andre end mig. du var fanget imellem lyst, begær, kærlighed. du ville sårer mig og få det til at gøre ondt, som når du rev mit hjerte ud om natten i mine drømme. men det var allerede blevet klaret nogle år i for vejen, og jeg sagde stille til dig, før jeg tog en taxa til mit livs ende, at det aldrig havde været dit, for jeg havde aldrig besiddet det og kunne derfor ikke give det til dig.

tårer opstår, grædes, kysses bort. kysses bedst bort af den, der fik dem til at opstå, og den der græd dem med dig, i dine tanker. i mine tanker er der tomt, ligegyldighed, fjernhed. vi to, når det aldrig. når aldrig hinanden, eller bussen eller i skole til tiden. vi glemmer at nå al ting, fordi vi prøver at nå hinanden. det hele handler om tid, kærlighed tager tid, vi tager tid, tid købes bedst, når man er på røven. man kan købe tid i metroen, tid til frisøren, tid til at glemme. tid købes ikke for penge, men købes nærmere på bekostning af en selv, andre, både en selv og andre. jeg tror ikke på dig, du tror på mig. vi er forbrugere af tid, penge, kærlighed. storforbrugere af hinanden. al ting skal hele tiden bevises, påvises, henvises. enden er den samme hver gang. spørgsmålet er om det efterlader ar i hjertet. det gør mine sjældent. jeg går med mine ar udenpå, under tøjer. der ser folk dem ikke. de ser altid dem i hjertet. det er det ironiske. mennesket kan gennemskue hjertet, intet andet.

I woke up one morning and I just knew, what I was never sure of with you.

Expectations vs Reality

Vi er kærester ll Vi er ikke kærester

I dag nåede jeg til den konklusion, at drenge slet ikke ved, hvor kold en badeværelses væg er.

I nat fik jeg masser af blå mærker og både ondt i fødderne, knæet og hovedet. mit hjerte har det godt, og du har lovet mig at kysse det hele natten.

"Some people hate football, some people hate people. I hate beeing alive, simple is that."

05012006

I dag plejer altid at være en dårlig dag.

Lad den blive god i dag, tak!

truth doesn't make a noise.

Du siger, at jeg ikke kan forstå det, når jeg lever i en kerne-familie, der i weekenderne spiser morgenmad sammen, laver lækker aftensmad lørdag aften, ser fjersyn, taler, går på arbejde, går i skole. du siger jeg ikke forstår, hvordan det er at passe på andre end mig selv, på trods af du er det egoistiske enebarn, mens jeg bare går med dig, fordi du giver mig lyst til at gøre det. Jeg trækker mit tøj omkring mig og lukker mig inde, hvor du ikke kan nå mig. giver mig selv flere og flere fine lag på, så du ikke kan se det der gemmer sig under det hele. Det der rent faktisk er mig. "Er du gået tilbage til overklassen," siger hun i sjov, mens A kigger. A forstår ikke hvad hun mener, han forstår aldrig hvad hun mener. I hvert fald aldrig som han forstår mig. A minder mig om Steso-Thomas fra Nordkraft. Det er han også. Det er mig, der opfandt ham. Det ved han bare ikke selv. Jeg opfandt ikke guitaren, eller det brune hår, eller det han ryger. Men jeg opfandt ham, den han er, når han er sammen med mig. Vi har elsket hinanden, elsker hinanden, elsket med hinanden. Det ved hun også godt, og det er næsten tragisk, at hun taler om overklasse, når hun godt ved, at A og jeg er klassen over hende, sammen. Du ved godt, der er noget under overfladen, men du lærer aldrig hvad det er. Det sårer dig dybt, tanken om A sårer dig dybt. Det er ikke nok, at jeg siger, at det er dig, jeg vil være sammen med. Han har noget du ikke kan få, og selvom jeg aldrig kommer til at mangle det, så nager det dig. Du spørger mig tit, om det er derfor, jeg ikke vil kysse dig på gaden eller holde din hånd. Du ved godt, at jeg bare ikke er sådan, men jeg har opgivet at overbevise dig om det. Jeg vælger bare at kigge på dig og sige, at du er gør mig glad. Så må du stole på mig, ligesom jeg må lærer at stole på dig. det skal gøre ondt ellers betyder det ikke noget. Det ved du godt.

jeg har det ligesom om ordene knækker sammen inden de overhovedet er fløjet ud gennem mine læber. som om der står en person på min tunge og skyder dem alle sammen en efter en. men personen er ingen andre end mig selv. det er mig selv, der skyder ordene. mig selv de frembringer tårerne. mig selv, der straffer mig selv for at jeg er: mig selv. Når mit hoved lægger sig ned på puden, kan jeg ikke få billederne til at stoppe, og tankerne vil ikke gå væk. det er ligesom dengang, for fire år siden, da du lå ved min side og fortalte mig flere ord, end jeg kunne nå at græde tårer. jeg brugte dig, havde brug for dig. det må ikke blive sådan igen. jeg kan ikke fortælle dig det hele, det gør alt for ondt. det gør ondt, fordi det minder mig om, hvor meget jeg egentlig ikke kan lide det her, og hvor meget jeg ville ønske, at jeg ikke var her. men værst af alt: det er pinligt. jeg føler mig beskidt, uren. over de ting andre har gjort ved mig og over de ting, som jeg selv har gjort ved mig. jeg føler mig uærlig og utroværdig over, at jeg ikke kan fortælle dig. men det gør for ondt. jeg prøvede at forklare smerten for dig. det er kvalmende, stikkende. jeg får ondt i hovedet i maven. men værst af alt, jeg bliver svimmel og kan ikke fokusere før du kigger på mig, tager fat i mine arme, låser mine øjne fast og beder mig om at stole på dig.

undskyld.

jeg nåede til den konklusion, at jeg var nødt til at lukke op og lukke dig ind, selvom det gjorde mig bange. bange fordi du ikke lukkede mig ind. men vi endte med at lukke hinanden ind og tale en hel nat væk. nu er det næsten som om, det hele lige er startet, og dine ord stadig er nye og det hele løser sig selv. Men det undrer mig, at du nogle gange ikke er der, og først blev jeg sur, nu er jeg bare bange for, at du ikke er okay.