Du siler ned ad ruden, mens jeg fortaber mig i blanke sider med blanke ord. jeg sørger for, at mit vindue bliver isoleret, så jeg ikke kan se dig, ikke kan høre dig, ikke kan føle dig. jeg er ikke i tvivl om det jeg føler, men mit ego er for stort til at bære det, og jeg har ikke plads til dig i mit værelse, mens han er her. splittelsen spreder sig, men jeg klistrer den sammen med lim, der består af kærlighed, begær og blind forelskelse, og de er der begge to, når vi elsker. du synes hun er smuk, du siger at jeg ikke bør gemme hende, men som sagt kan mit hjerte ikke ligge åbent og sårbart i vores seng. den seng som engang kun var min. du siger du er forelsket, jeg siger det samme til dig. mens der siler små fine diamanter ned ad mine kinder og inspirerer mig til at glemme mig selv.

Er vågen, mens du siler ned ad ruden og ned ad mine vindrøde kinder.