søndag den 31. januar 2010
jeg har dig i hjertet og min mobil i hånden. jeg har lovet mig selv ikke at græde, og derfor har jeg ikke taget vandfast mascara på, selvom jeg godt ved, det ikke holder noget tilbage. jeg kunne sagtens stå på den anden side af vejen og betragte dig hele livet, og det knuser mit hjerte, lidt, igen. du gør det lige meget hvem jeg har kysset på dronning louises bro og hvem der har kysset mig og hvem der har sovet i min seng før dig, og hvilke senge jeg har sovet i. du varmer mine hænder og mit hjerte, men ikke på en dag som i dag, hvor isen på sortedamssøen stadig er frosset til, og minderne frosset sammen med dem. jeg tror bare godt, at jeg vil have det af mig tilbage, som du har, men det går op for mig selv, at jeg vil miste endnu mere om af mig selv til intetheden og tomheden, hvis jeg prøver at tage det tilbage, så du får lov til at beholde det.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar