han prøver at sige det, som det er. at deres drømme ligger knust sammen med planlægningen på hendes hvide natbord, der snart er så tynget, at det braser sammen under ulykkeligheder og tårer. det gamle natbord blev smidt ud. det var sort og fyldt med elskov og rester af gnister og smukt fyrværkeri, som de udfoldede for få måneder siden. det var ikke stærkt nok til at bære passionerne og drømmene. de knuste drømme er lettere at håndtere for det hvide natbord. der er ingen forventninger, knuste drømme er ikke trivielle eller banale, som drømmen om lykken er det. utopier var kun en del af de gamle nætter. de nye nætter er målbevidste, rationelle, og de glemmer hvorfor hun er der, og hvorfor han er der. de er der bare. kedsomheden trykker sig på, og det nye undertøj på hendes hud gør ingen forskel, selvom hun ville værdig i enhver drengefantasi. gnisten er forsvundet og flammens fremtid dør stille hen, sammen med intentionerne og ideerne. afgrunden er der, og det handler ikke længere om, om de kører ud over den, men mere hvor mange kilometer i timen speedometeret viser. det handler om, hvor ondt det gør, når de rammer muren, når henrettelsen bliver deres endeligt, men indtil videre leger de bare med hinanden. kan ikke tage sig sammen til at afslutte byttet, slå det ihjel, slå hinanden ihjel. de elsker bare, elsker ligegyldigt. han fortæller hende ikke længere, at hun er smuk og hvisker ikke længere ind i hendes øre, når de er ude. Hun taler aldrig om, hvor meget hun har lyst til ham, for hun har lyst til hans gamle jeg, og det gamle ham er væk, sammen med drømmen om lykken, sammen med de lyshårede piger, der sover i hans seng, når han skal dulme savnet. det savn, som hun er skyld i. det savn som hun var skyld i, for nu er hun der hele tiden. de anretter maden på tallerknerne og lader være med at spise det. hun ligger sig henslængt og sexet, men han lader være med at spise hende. er allerede mættet af hende og vil ikke have mere. vil ikke have flere knuste drømme, flere planer på hendes hvide natbord, vil ikke have hendes liv eller visioner. han vil ikke have hende.

alligevel ligger han ved hendes side nat efter nat og knuger de sidste tårer ud af hende, og de minder ham om tiden før, det hele brast. før de begge blev voksne og kun kun elske sig selv og ikke længere hinanden.