tirsdag den 20. april 2010

vi er for gode til hinanden, derfor er vi gode for hinanden.

Jeg havde sådan glemt at dine læber smager af solskin, og at din hånd føles som tomme ord, der bevæger sig mellem os to, når du holder om mig med den. ikke som tomme ord fyldt med tomme ord, men lidt mere som alt det du gerne ville love mig, hvis du kunne. Vi gør os ikke i den slags - løfter. vi ved de gør os kede af det, splitter os. de giver genlyd i rungende tommer hjerter, som er blevet fyldt om med løfter, så de helt glemmer at føle. jeg har glemt hvordan det var for 5 dage siden, da mit hjerte hverken besad dig eller løfter eller tomme ord og jeg håber du også har glemt det. Selvfølgelig tvivler vi nogle gange på hinanden. mest fordi vi begge to er for gode til hinanden, det er derfor vi er gode sammen. men jeg tvivler aldrig nok til at gøre noget, tvivler aldrig nok til at lade tvivlen komme dig til gode, det er både en god og dårlig ting. Fra nu er af det en god ting. vi to er ærlige overfor hinanden, og selv når de andre siger, at det er fordi jeg ikke stoler på dig, at vi ikke kender hinanden godt nok, at det er derfor. så har det intet med det at gøre. vi to lever bare ikke som alle andre, det vil vi ikke. vi ville kede os. for at være ærlig, har jeg det fint med at græde mig i søvn nogle gange. jeg har det fint nok med at være vred på dig og skændes med dig, og lade dig omfavne mig. jeg har det fint nok med at have make up sex med dig i min seng, eller på toilettet, eller hvad der nu lige er nærmest i øjeblikket, sekundet, på daværende tidspunkt. jeg er bare glad for at du kysser mig, og at vi kan blive forårsforelsket. også selvom solen ikke altid skinner i mit hjerte, såvel som i foråret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar