torsdag den 29. april 2010
med elastikker om håndleddet og vågne lyse øjne, danser de afsted hen over det gamle gulve med sjatter, knuste glas og knuste drømme. de smiler til fyrene, der stille står i hjørnet og glemmer at fortælle dem, hvor smukke de er, men i stedet venter på, at de selv kommer og byder op til dans. Drengen, der står ved bordet yderst til højre i rummet, har smilt til pigen med det lyse hår længe. men hun har kun øjne for fyren, der står ved det baren, og han har vidst nok i sig selv. pigen med det lyse hår tager lange bade, og bader sammen med fantasier, ideer og drømme i skum og duftende olier, mens hun gør sig smuk for at fyrene ved baren skal opdage hende. det gør de sjældent. hun lader sig selv opløse, sammen med det hele dagen efter - kun med vand. der er kun spejlblanke billeder af de drømme, der udspillede sig dagen i forvejen, og vandet er koldere. hendes forældre brokker sig over, at hun bruger for meget vand. for meget varmt vand. men halvdelen af hendes bad er kolde, og de afspejler følelsen, hun bærer godt gemt inde i sit bryst. det ene øjeblik fortæller hendes mor hende, at hun er for tyk, og det næste sekund må hun ikke tabe et enkelt kg. Drengen der står ved bordet yderst til højre i rummet, synes hun er smuk lige som hun er. han er 1.80 høj, står med sin lyseblå skjorte og kigger beundrende på alt det, der kunne være mellem dem. hun efterlader små sjatter hvor end hun går, og hun griner lidt for højlydt, når hun bliver overvældet af glæde. han har lagt mærke til hvordan ordene snubler ud af munden på hende, når hun bliver ivrig efter at fortælle en historie. særligt når den er til fyren i baren. han har lagt mærke til, hvordan hun hælder al sin værdighed ud af glasset, når hun tager med fyren i baren hjem, og han forestiller sig hvordan, hun ligger efterladt i den ene side af sengen efter alt for mange drinks og sex og mangel på det hun egentlig søgte, da hun satte sig ind i taxaen og lod fyren smage hendes mund. Drengen ved bordet tager altid alene hjem, og han går stille gennem københavns sneryddede gader, for at indse og forstå, hvad fyren i baren har, som han ikke har. den hvide kant på hans sko er ikke længere lys, og bukserne en smule hullet fra engang, han faldt på skateboard. han er en Dreng. pigen med det lyse hår elskes ikke af drenge, men foretrækker at blive efterladt og glemt af fyrene i baren, der har alt, undtagen et hjerte, der banker for pigen med det lyse hår.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar