genlyd

ekko af alt der engang var imellem hænderne på dem. han glemmer at det hele ikke bare går ud ad landevejen og ud ad hendes hjerte. glemmer at intet af det går over af sig selv. det er for nemt at lade det hele køre afsted, selvom det ikke køre på skinner. Det hele er skubbet i gang, og når det går ned ad bakke ved han, at man ikke behøves at holde gang i motoren. han glemmer, at hendes sanser er selektive og blændet af alt det, der har været, og alt det hun ser komme. Han tager chancen, opgiver, tager konsekvenserne og gør det om. men hun rammer ham i ryggen med fuld styrke. alt den kraft hun har opnået i faldet rammer ham med fuld styrke for at opnå den fulde destruktion. han forsøger ikke at gribe hende, at dæmpe sammenstødet. hans ord hjælper ikke, hendes hjælper ikke. desperationen. "HVORFOR VIL DU IK HA MIG?". der er ingen døre på klem, efterladte smil, der er sange og tårer og "jeg er helt grædefærdig over ham." ikke at være uerstattelig, ikke at være tilstrækkelig. at indse at man aldrig har kunne mætte en person, man har elsket. han skylder hende al verdens undskyldninger og skylder at fortælle hende om pigerne i hans liv, og det gør han selvom hun har ydmyget sig selv. og jeg er der bare, føler det samme, har de samme tårer i mine øjne. forskellen er bare, at det er mig han holder om og trøster ...