lørdag den 14. november 2009

creme

hun smører sig med ham hver evig eneste dag, og sådan har det sgu altid været. kører ham hen over sin fine lyse krop, som altid har været så uskyldig, at man fik det helt dårligt, når man så på den. han ringer til mig og vi diskutere lidt, alt i mens jeg i baggrunden kan høre, hvordan hun presser ham ud af kroppen og stille og roligt bruger hans fine hvide sjæl op, så den kan bevare hendes fine lyse skind. jeg siger en masse ting jeg ikke mener, han siger, at han kommer forbi, hun siger at det gør han ikke og presser så det sidste af ham ud af tuben, og der bliver lagt på og jeg forstår, at jeg må købe min egen krop og smøre mig ind i den. om få måneder starter det hele forfra, når han er blevet fyldt op endnu engang, enten fordi han har reddet verden eller fordi han har taget så mange svampe, at hans sjæl igen bliver lys, men hun skal nok presse det ud af ham endnu engang, og jeg tager ikke telefonen om få måneder. Om få måneder har jeg sparet op og købt min egen håndcreme, som kan lære mig på ny at røre ved verden, uden at det gør ondt.

2 kommentarer:

  1. (Ej(!), hvor ville jeg gerne, jeg kunne gøre det. Hmpf.)


    Det er godt, Amanda.

    SvarSlet
  2. ja, du får besked, når jeg finder den.
    og tak skal du have!

    SvarSlet