Hvis du er i tvivl, er det den rigtige, der sidder ved siden af dig.

Vi venter alle på en, der vil styre vores liv,

men lader os sidde på passagersædet,

så vi stadig føler, at vi har lidt indflydelse.

"I rather feel pain than nothing at all"

dårlig timing. du er dårlig timing, vi er dårlig timing. han er dårlig timing. de ting du siger, bliver sagt på dårlige tidspunkter, og han skriver igen, når det er dårlig timing, og jeg ikke i for vejen ved hvad jeg vil. det er dårlig timing at forelske sig lige før jul og det er dårlig timing at drømme om de forkerte drenge, når den rigtige, eventuelt er lige ved siden af dig. det er dårlig timing, at begynde noget, når man ikke ved hvad man føler, endnu mere dårlig timing at elske med en, man ikke ved, hvad man føler for, og når man måske stadig føler noget for en anden. og det er dårlig timing, at det hele sker samtidig med store opgaver og store spørgsmål. det hele ryger bare ind i rækken. jeg kan bare det der med dårlig timing, det kan han også. vi elsker begge to at virke bedre end hinanden, og kører en evig konkurrence som aldrig ender, lige meget hvor mange drengehjerter, der sover i min seng. konklusion. slut.

er glad. ved ikke hvad jeg skal skrive...

LOVE MAKES YOU BEAUTIFUL

"jeg gider kraftedme ikke sidde og vente ved den lorte telefon."

Mod

Jeg ønsker mig mod til at fortælle dig, hvordan jeg har det med dig, i stedet for bare at kysse det på dine læber. Jeg ønsker mig mod til at fortælle dig, hvordan jeg har det nu, og jeg ville måske gøre det, hvis du ringede. Jeg ønsker mig mod til at lade mig høre sandheden om dig, og alle de mennesker du har kendt og mod til at spørge, om det her er nok til alt det, du har prøvet og om alt det jeg gør er ok. Jeg vil have mod til at fortælle om dig til hele verden og ikke bare, hviske mine tanker ned i dynen, mens jeg betragter din ryg, der sover ved siden af mig. Jeg vil have mod til at sige alle de ting, som du tør sige til mig og til at bede dig om, at holde om mig, når det gør ondt. Jeg vil have mod til at se på mig selv og mod til at forestille mig, om jeg kan se dig ved siden af mig og ikke bare i den anden side af sengen.

Din ryg fortæller mig så mange historier,

at jeg helt taber pusten og vælger

at betragte den, når du sover,

så det hele ikke går så hurtigt.

A

du har efterladt mig i ingenting, med ikke nogen som ikke ved noget. jeg husker dengang, vi legede i det fine røde legehus. du var altid drengen, selvom din feminine udstråling dengang overskyggede alt det, jeg var. du var drengen, fordi jeg havde brug for at blive elsket af en drengefigur og ikke en pige. vi har holdt om hinanden nætter igennem, hvor dagslyset var det eneste, der gav os vished om, at der stadig var en verden udenfor vores univers. vi har elsket hinandens venner og knust deres hjerter for hinanden. Millimeterdemokrati var sgu ikke vores stil, for så ville du skylde mig et kys fra den søde dreng med det brune hår, der havde den samme frisure som en kunstner, jeg aldrig kom til at kende, og jeg ville skylde dig tusindvis af opkald og beskeder, hvor jeg intet svar fik, fordi du altid tabte dem ud af hovedet og glemte at ringe tilbage. Du ville nok også skylde mig et grin her og et smil der, mens jeg ville skylde, at fortælle dig, at han fortalte mig, at han var forelsket og at det var i dig. Jeg skylder dig 20 kr, et kram og en samvittighed, som jeg ikke har over for folk som jeg har elsket, som jeg elskede dig. Vi er stadig kun børn i hinandens øjne, og det nytter jo ikke noget, når man ikke længere kan være i det fine røde legehus, og du ikke længere vil være drengen, når vi leger.

on my own, pretending he's beside me

all alone, i walk with him till morning.

Vores forhold er som den cigaret, der langsomt forsvinder mellem dine læber. Du suger ind og puster ud, og jeg kan ane ordene der forsvinder op i luften sammen med røgen. Jeg skutter mig i den kolde november, der sidder stadig regndrys på din jakke, og jeg ville ønske, der var nok til, at det kunne vaske dine ord væk. Jeg havde kørt kortet igennem. "enkeltbillet". og hvis du nogensinde smilede, så gør du det i hvert fald ikke mere. din drøm er noget, som jeg allerede havde bestilt en returbillet til, jeg glemte bare at tage turen retur, det gør jeg så nu og må nøjes med en enkeltbillet og det har du nok hele tiden vidst. Jeg vil følge dig helt til enden, men jeg vil ikke nøjes med at sidde med skyklapper på og lade dig udleve vores passion, du må nøjes med din egen. stilheden i lufthavnen er øredøvende. vi står her ved siden af hinanden og glemmer helt at sige alt det, vi burde sige. din hånd rækker ud efter noget, der engang var mig, men du kan hverken røre mig, eller det der engang var mig og selvom den når mig, er jeg allerede flere tusinde kilometer væk. Det er ikke fordi der er en anden, og det er ikke fordi, at jeg ikke elsker dig. det prøvede jeg at forklare dig i går. Alle de almindelige sætninger, alt det, der kunne få det her til at virke normalt har jeg opbrugt min kvote på. Det er sidste udkald for os to, sidste udkald til livet, lykken og drømmen. og det er ikke banalt eller utopisk for sådan nogle som os, vi er drømmere, og først, da rulletrappen endelig gør det, som vi har ventet på i timer, går det op for mig, at din drøm er brast, men det er for sent. du er væk, ligesom den tobak, der langsomt er brændt op i din cigaret, der nok stadig ligger foran indgangen til vores lykke.

har ikke stemt på dig i aften, men derimod på Signe Færch.

Utopia.

Det er ikke længere det samme, at spise dig med fingrene og vågne op i dine arme, når vi allerede er mætte og svedige, af at fortælle hinanden alt det, vi skal nå at fortælle inden solen den står op. Det er ikke længere det samme, at betragte mennesker på vores café, at høre hvad de taler om, hvem de taler om og hvor de er på vej hen. Det betyder ikke længere noget, hvor sort min the er, eller om jeg drikker den med mælk eller sukker eller begge dele. Jeg rejser mig stadig på samme måde, trækker stadig vejret tungt, når jeg har kysset med andre drenge, selvom de ikke er dig, og selvom de aldrig bliver dig, og selvom jeg tager mig selv i at vågne op i dine arme, for blot at forveksle dig med en anden, med en, som slet ikke ligger ved siden af mig, men som jeg hører elske sin kæreste et par etager over en fremmedes lejlighed. Det er den fremmedes arme, der holder om mig og jeg finder det absurd og dybt tragisk, at jeg kan ligge i dine arme, uden at gøre det. Der er ingen der forstår hvordan mit brød skal ristes, hvornår der må komme smør på, om jeg vil have juice, the eller kaffe. udover dig, selvfølgelig. Der er ingen der ved, om jeg foretrækker sex om morgenen, aftenen eller om natten, om der skal være forspil, om jeg vil kysses på halsen, i nakken eller på munden. Men det gør du. Der er ingen, der giver mig lyst til at høre mere på deres stemme end på min egen. kun dig. du er mit helt personlige utopi, som kun findes i den ideelle verden, som vi skaber sammen og som ikke findes, når du forlader den.

real story.

jeg gemmer virkeligheden under et tyndt lag pudder og gør det til mit naturlige look ved at tillægge det en smule rouge. min sindssyge kommer kun til udtryk i de lysglimt, som man så tydeligt ser på motorvejen om natten, og ligesom lysene er den evigt tilbagevendende. jeg fortæller om det, og min smukke maske krakelere i få sekunder, når jeg beskriver, hvordan jeg i virkeligheden har det, og hvordan frygten nærmest æder alt det smukke op inden i mig. jeg har lyst til at skrige og græde lidt på samme tid, men gør det i det mindste ikke, det lader jeg andre om. jeg glemmer det i få sekunder, alt det der kan være sket, når jeg fortæller om, hvad der er sket og jeg hører sukkende pigehjerte, der bekræfter mig i, at det ikke er helt normalt, at jeg har det sådan med alt det, der bliver sagt mellem linierne. jeg fortæller mig selv, at jeg bare er en helt normal kvinde, der nægter sig selv at blive noget så almindeligt som forelsket i en helt almindelig dreng, fordi hun på almindeligvis er bange for, at han som så mange andre gør noget, der er helt almindeligt. svigter hende.

"det er som om, at der er lidt mere, der taler for end imod."

et minus ved dig er, at jeg ikke længere har det privilege, at jeg kan græde mig selv i søvn.

creme

hun smører sig med ham hver evig eneste dag, og sådan har det sgu altid været. kører ham hen over sin fine lyse krop, som altid har været så uskyldig, at man fik det helt dårligt, når man så på den. han ringer til mig og vi diskutere lidt, alt i mens jeg i baggrunden kan høre, hvordan hun presser ham ud af kroppen og stille og roligt bruger hans fine hvide sjæl op, så den kan bevare hendes fine lyse skind. jeg siger en masse ting jeg ikke mener, han siger, at han kommer forbi, hun siger at det gør han ikke og presser så det sidste af ham ud af tuben, og der bliver lagt på og jeg forstår, at jeg må købe min egen krop og smøre mig ind i den. om få måneder starter det hele forfra, når han er blevet fyldt op endnu engang, enten fordi han har reddet verden eller fordi han har taget så mange svampe, at hans sjæl igen bliver lys, men hun skal nok presse det ud af ham endnu engang, og jeg tager ikke telefonen om få måneder. Om få måneder har jeg sparet op og købt min egen håndcreme, som kan lære mig på ny at røre ved verden, uden at det gør ondt.

"she's fine too, but i want you."

Det er altid nemmere, at love mig hele verden, når du kigger ind i mine øjne, og jeg smiler til dig. det har du selv indrømmet, halvt, du kan simpelthen ikke lade være. Hvad du lover resten af verden af gyldne løfter er ikke noget jeg forstår mig på, fordi det ikke interesserer mig. og du indrømmer, at du er bange for at jeg går i stykker og jeg forstår ikke, hvilken del af mig, du er mest bange for at ødelægge. jeg beder dig ikke om noget, forlanger ikke noget, fordi det ikke gør nogen forskel med én som dig. Du er en løftebryder, særligt bryder du løfter som andre får dig til at lave, så jeg beder dig om ikke at love mig noget, jeg har ikke brug for, at du lover mig noget, men samtidig kender du spillets regler. og når de ringer er jeg ligeglad, og spørger dig kun, hvem det var og virker derefter ligeglad. der hænger mange masker i dine skabe, tror jeg, men højst sandsynligt hænger der flere kvinder. og du taler om dem alle i ligegyldige tonefald, og gør det hele ligegyldigt, får mig til at føle at de er ligegyldige. men det er noget jeg er ligeglad med og lige meget hvor mange gange du siger, at du har ændret spillet for min skyld, så skal du ikke bryde mange regler, før du bliver slået hjem.

... close your eyes and i'll kiss you

tomorrow i'll miss you

remember i'll always be true

and then while i'm away

i'll write home everyday

and i'll send all my loving to you...

Vi ses på den anden side af blod, sved og tårer. du siger, at det hele ikke er for sjov, mens jeg bare siger, at jeg ikke ved, hvad der skal blive af os. det er som om, vi flyver afsted med alt for mange km i timen, og man har ikke en chance for at springe af, ved mindre man ønsker at dø lidt, indeni. det er bare ikke godt nok for mig at sidde i flyet, det samme fly, og få dig til at sige de samme ting samtidig. du må kunne mere end det, og jeg regner med at se det på den anden side, når vi begge to springer og vores overlevelse udelukkende afhænger af hinanden.

Det er måske mere magisk at kysse dig i elevatoren, når den kører op, end når den kører ned.

og selvom du ikke dufter af sommer, eller opfører dig ædelt og majestætisk, så giver du mig stadig lyst til at gøre alle de ting, som man kun gør i tanken og på film. Du giver mig lyst til at lade dig bære mig til verdens ende og elske i en stationens elevator, hvor der intet smukt er omkring os på nær det vi kunne skabe. du kysser mig, som om vi aldrig har bestilt andet, end at kysse på andre og endelig har fundet hinanden. men drømmen eksistere kun, når vi er sammen, og der findes ingen længsel, når togdørene lukkes.

og du skriver bare:

And if you really love me won't you tell me?

Then I won't have to be
Playing around

Du kan få lov til at kysse mig og til at holde om mig. Jeg kan give dig lov til at høre på mig, lytte til mit hjerte og overhører min gråd. Jeg kan ikke give dig lov til at elske mig. Det skal du give dig selv lov til.

It's all about timing, baby.

Don't send them back.

LET THEM STAY

I dag bliver flere tvangsudsendt.

Jeg håber på at en masse er i gang med at forhindre det, der bør være til at undgå!

Har hørt at der er over 100 mennesker i blokade.

Bak op om sagen, hvis i ikke er tvangsindlagt til at være hjemme,

ligesom mig, der er på krykker.

God aften.

Soraya M.

Materialisme fremfor Mennesker

indbegrebet af global politik i dag.

Rør det dig?

græder.

du kysser mig med unge uerfarne drengelæber og din tunge smager af alle de fine ord og bløde sætninger, du fylder min krop med, når du hvisker dem, mens vi elsker. vi klamrer os kejtet ind til hinanden og du får min krop til at opføre sig akavet og gøre alle de forkerte ting på de rigtige tidspunkter og de rigtige ting på de forkerte tidspunkter. det samme gør du, men det er lige meget. dine hænder smyger sig omkring mig. dine hænder, som har rørt ved andre piger og holdt om andre piger kan ikke holde mig ordentligt fast, fordi jeg for dig ikke bare, er en helt tilfældig pige. vi er helt normale, laver banale ting, har den sædvanlige omgangskreds. vi er så bange for ikke at være tilstrækkelige over for hinanden og anstrengelsen gør det så smukt, at vi i en tid glemmer, at det ikke var tilstrækkeligt, ikke var fyldestgørende. i andre øjne er vi middelmådige, men min lejlighed forvandler sig til det store eventyr, når du træder ind. du overstiger mine forventninger og som en ung pige kan jeg bare ikke komme langt nok ud over kanten og overskride nok grænser eller overse nok behov med dig. vi falder aldrig. om aften, når du sover holder jeg mig vågen. jeg betragter og beskytter, taler og lytter. når forlader min lejlighed er alt som før. køkkenbordet er ikke længere den smukkeste scene, hvor vi natten før udfoldede os som en enhed, men står nu bare med virkeligheden spredt udover sig. breve fra banken, der fortæller mig, at han stadig betaler regningerne og breve fra ham, der fortæller mig, at han snart træder ind og betaler mig tilbage. jeg brænder det hele, invitere dig til middag, hvor jeg ikke planlægger en menu, fordi vi to allerede bliver mættet bare ved at se på hinanden. du rydder op efter dig, da du forlader mig om morgenen. tager scenen med, samt din trøje som jeg har knuget ind til mig de nætter, hvor vi ikke skabte hinandens historier sammen. jeg står i vindueskarmen, da du kører, står der i timer ind til jeg ser den sorte peugeot svinge ind og ham bag rattet, tager mig sammen og vasker det sidste tryllestøv er bordet, før nøglen klikker i låsen. og døren låses op, mens jeg stille låser mig inde.

Kan det ikke blive i dag?

din silhuet der afspejles på fronten af den dråbe, der stille triller ned af min kind, er forestillingen om den utopiske drøm, der nu ligger knust på gulvet. som dengang du smadrede mit sjælespejl og jeg bristede i tusindvis af små mikroskopiske stykker af samme størrelse, som når du knækkede et knækbrød over, fordi vi skulle dele. du spiste altid det hele selv alligevel og tænkte aldrig på de krummer, der var fortabt som følge af din gerning. på samme måde spiser du i dag mig, uden at dele, men glemmer som altid de små stykker, der forsvandt i splittelsen.

velbekomme.

du sluger min spinkle krop i en omfavnelse, og jeg føler hvordan dine arme stille tygger mig helt uformelig og usmagelig. Jeg prøver at slippe fri, men jeg forsvinder stille ind i dig og til sidst gør jeg ikke længere modstand. det er måske også alligevel dejligt og trygt at ligge her, hvor kun du kan nå mig. jeg kan mærke hvordan dine muskler spændes, for til sidst at blive slappe og iskolde.

Du ved ikke, hvor mange drenge, der har sagt at jeg er smuk, eller hvor mange gange jeg har klamret mig til en ung drengehånd. jeg ved ikke, hvor mange gange du har ladet dig forføre af unge piger eller forført dem. du ved ikke, hvor mange drengerygge jeg har haft fingrene i, og hvor mange af dem, jeg har elsket med, alt imens du ikke ved, om du mon bliver den næste.

du ringer på en dørklokke, der kun findes i mit hjerte.

den siger sådan en fin lyd, når du trykker på den.

the boy next door.

Hun ringer ikke længere på hos naboen for at spørge, om han kan låne hende noget sukker. Han er sikkert flyttet alligevel, alt i mens skiltet foran hans aflagte gamle parcelhus vokser sig større og større. Hun havde håbet, han kom og sagde farvel, men det gjorde han ikke. Hun husker cykelturene, hun husker aller mest dengang han sagde, at hun var smuk, og at hun var den eneste han ville have lige her og nu. hun troede på det, for det gør man, når man er forelsket. det er for sent i aften, at trække fortiden frem og servere den på et sølvfad til drengen, der nu sidder inde i hendes stue. hun ved ikke hvorfor han er kommet, selvom hun selv bad ham om det. hun ved ikke, hvorfor han siger alle de rigtige ting til hende, som han alligevel ikke mener i sidste ende. hun sætter sig ved siden af ham på sofaen og lader ham sige alt det, som naboen også engang sagde, og som hun ikke længere tror på. hun fortæller ham, at hun kender ham og godt ved hvad han vil. han kigger bedende på hende og hun spørger hvad han havde tænkt sig, og han spørger henkastet, om han ikke må kysse hende. det må han ikke. hun kigger på ham, og kaster lidt rundt med de følelser, som han lader som om han har. hun hvisker noget i hans ører og smiler, mens verden bliver helt stille omkring dem. hun rejser sig og siger at han hellere må gå, at maden alligevel aldrig bliver færdig, når hun ikke har noget sukker. Han tilbyder at gå over til naboen, mens hun tilbyder ham, at han bare skal gå. Han tilbyder hende, at han vil elske hende, altid. hun tilbyder ham bare, at hun lader være med at elske ham. og hun nævner de tre point, og han siger, at det ikke er muligt, at hans fejlprocent med 3 point er på 75, så siger hun, at han må satse og han kysser hende på kinden og siger, at han prøver. Imens ringer naboen på døren, men ingen åbner.

2 lost in u.

Single white female addicted to retail and well.

når det er ligemeget, skal du sige, at det er det ikke.

sådan noget er aldrig ligemeget.

Efterår.

Jeg tager lange bade og vasker alle de gule blade ud af mit hår. Lader vandet ramme mit krop og kigger ned, men kan ikke kende det, der er tilbage. Der er kun vandet der trommer, musikken der giver bassen, og så er der det, der engang var mig. Jeg bruger lang tid på at stå foran spejlet, nøgen, og tænke på alt det der ikke længere er mig. Lader hånden kører forbi alt det der engang var muskler og ser, at der nu ikke er noget tilbage. Så græder jeg lidt, mens jeg tørrer mit hår, fordi det er nemmest, at gøre det der. Så tørrer jeg tårerne væk samtidig. Jeg sætter mig på gulvet, og låser mig selv inde i igen, men det er fint nok. Når jeg ligger på gulvet får jeg lyst til at græde, mens sveden stille pibler frem, og det gør jeg også. Det hele er salt alligevel, salt i såret. Jeg lader mig selv græde, fordi jeg græder for mig selv, og det er rarere end at græde for andre. og jeg er bare glad på deres vegne, fordi de får det, de alle sammen drømmer om, selvom det ikke er det jeg drømmer om. Jeg drømmer om, at hjælpe palæstinensere i Libanon, at forstå mellemøsten, kulturen og religionen. Jeg drømmer om at rejse, og det betyder ikke noget for mig, om det er med ham eller hende, eller ingen. Det betyder ikke noget for mig, om den jeg elsker er på den anden side af jorden, for drømmen er der altid, det er du ikke.

Why live life from dream to dream
And dread the day that dreaming ends

Jeg savner at bruge timer på at tænke på alle de spørgsmål, som du aldrig besvarede af dig selv.

Hvor er du? Hvad laver du? Hvem er du sammen med? Tænker du på mig? Jeg savner at bruge timer på at elske dig i hemmelighed og drømme om, at du opdagede det og også elskede mig. Jeg savner ikke mere. Det er mærkeligt, at jeg kun kigger på dig, når jeg kommer i tanke om, at jeg ikke har gjort det og ikke længere trykker dit navn i søgefeltet mindst 5 gange dagligt. det er mærkeligt ikke at tænke på dig, når jeg vågner og når jeg sover. Det er mærkeligt, når de alle sammen smiler og spørger hvordan jeg har det med dig nu. Helt fint, tror jeg nok.