jeg har brug for en der lyver lidt

og siger det nok skal gå.

your kiss tastes like love.

med elastikker om håndleddet og vågne lyse øjne, danser de afsted hen over det gamle gulve med sjatter, knuste glas og knuste drømme. de smiler til fyrene, der stille står i hjørnet og glemmer at fortælle dem, hvor smukke de er, men i stedet venter på, at de selv kommer og byder op til dans. Drengen, der står ved bordet yderst til højre i rummet, har smilt til pigen med det lyse hår længe. men hun har kun øjne for fyren, der står ved det baren, og han har vidst nok i sig selv. pigen med det lyse hår tager lange bade, og bader sammen med fantasier, ideer og drømme i skum og duftende olier, mens hun gør sig smuk for at fyrene ved baren skal opdage hende. det gør de sjældent. hun lader sig selv opløse, sammen med det hele dagen efter - kun med vand. der er kun spejlblanke billeder af de drømme, der udspillede sig dagen i forvejen, og vandet er koldere. hendes forældre brokker sig over, at hun bruger for meget vand. for meget varmt vand. men halvdelen af hendes bad er kolde, og de afspejler følelsen, hun bærer godt gemt inde i sit bryst. det ene øjeblik fortæller hendes mor hende, at hun er for tyk, og det næste sekund må hun ikke tabe et enkelt kg. Drengen der står ved bordet yderst til højre i rummet, synes hun er smuk lige som hun er. han er 1.80 høj, står med sin lyseblå skjorte og kigger beundrende på alt det, der kunne være mellem dem. hun efterlader små sjatter hvor end hun går, og hun griner lidt for højlydt, når hun bliver overvældet af glæde. han har lagt mærke til hvordan ordene snubler ud af munden på hende, når hun bliver ivrig efter at fortælle en historie. særligt når den er til fyren i baren. han har lagt mærke til, hvordan hun hælder al sin værdighed ud af glasset, når hun tager med fyren i baren hjem, og han forestiller sig hvordan, hun ligger efterladt i den ene side af sengen efter alt for mange drinks og sex og mangel på det hun egentlig søgte, da hun satte sig ind i taxaen og lod fyren smage hendes mund. Drengen ved bordet tager altid alene hjem, og han går stille gennem københavns sneryddede gader, for at indse og forstå, hvad fyren i baren har, som han ikke har. den hvide kant på hans sko er ikke længere lys, og bukserne en smule hullet fra engang, han faldt på skateboard. han er en Dreng. pigen med det lyse hår elskes ikke af drenge, men foretrækker at blive efterladt og glemt af fyrene i baren, der har alt, undtagen et hjerte, der banker for pigen med det lyse hår.

"that girl you used to know? she left. just like you did."

to night i'm gonna let you be the captain

til jer.

denne besked er ikke rettet mod mine faste læsere, men mere alle de hemmelighedsfulde mennesker, der åbenbart læser min blog - og som kender mig i virkeligheden. siden i ikke selv tør spørge, men snakker om det i krogene i stedet, så er det jeg skriver fiktivt ja - jeg bruger ikke min blog som dagbog, selvom det nok ødelægger jeres motiver for at læse med lidt.

im sorry.

vi tager det i étaper. som cykelrytterne, der køre Tour De France. vi tager de hårde løb lidt efter lidt, for til sidst at gennemfører det og komme ud som unge, smukke, mennesker, der lever uden hinanden. helt alene knokler vi afsted - i få øjeblikke tager vi hensyn til gruppen, men kun vores egen gruppe. vi sletter, smider ud, realisere os selv, med ensomhed. ensomheden som et tilvalg. vi var glade, for dengang vi var flere, og bedre, og stærke. vi savner dengang, der fandtes tosomhed og tresomhed, måske endda firsomhed. men ensomhed. en som hed er ensomhed. ensom mig og dig og en som mig og dig. to som i os to og to som i os to uden hinanden, men med en anden. jeg ville aldrig være sammen med andre på grund af dig, men mest for mig selv. hemmeligheder, hemmelige beskeder, hemmelige møder med fremmede mennesker på fremmede cafeer, og vi ligger der alle sammen i fremmede menneskers senge og føler os elsket, af noget, som hverken kender til dagen eller sorgen, men som fremmedgør os fra det liv vi ellers lever. at føle os elsket, fordi vi må havde glemt hvordan det føltes i børn, og skilsmisse og hvem sagde hvad, og hvorfor sårede du mig, og du forstår dig ikke på mig, eller på andre, og alle forstår sig på dig, uden at du ved det. vi brænder dem af, og lader dem vente. jeg kan godt lide at gøre mennesker lige så ulykkelige som du er, for jeg bliver det aldrig selv.

du vil ikke have det hele, og det gjorde hende tændt.

i wanna make it worth the FIGHT

your pain is painful and its tearin me down.

dengang var hun den eneste, der endnu ikke lå i sin seng klokken 6 om morgenen, nu ligger hun i den hele tiden, og de ringer om aftenen med søde ord og spørger om hun ikke vil med ud. de fortæller hende om hans fine brune hår, der er blevet klippet. de fortæller at han er blevet clean, men at han har brug for hende. hun er ligeglad. hun er ikke clean, ikke at hun nogensinde var beskidt på den måde, han var det på, men de er ikke gode nok til hinanden. hun glemte, at fortælle ham hvor smuk, han egentlig var den aften, og at hun i virkeligheden havde brug for ham. han glemte hvor meget han elskede hende, efter alt for meget af alt det, hun ikke ville have han gjorde. de kan ødelægge hinanden, så meget og så grundigt, at det tager flere måneder for dem at restituere. hun kan ikke bruge savnet til noget. der er ingen andre, der kan få hende til at kaste alt sit tøj ud af skabet og i hovedet på ham. der ingen som hende, der kan få ham til at tage så mange stoffer, at han går ud, som et lys. det er kun hende der slæber ham ud i badekarret og prøver den kolde bruser, før hun ringer efter ambulancen - alle andre lader ham ligge. de sender hinanden ud og ind af hospitalet - i en ond cyklus. Lægerne taler med hende og siger hun skal droppe ham, hun giver dem ret og holder det i nogle måneder, derefter er hun tilbage på sporet igen. hans læger siger, at han skal holde fast i hende, at han ikke må lade hende gå. det kan han ikke. han lader hende gå og sårer hende, knalder med hendes veninde, efter et telefonopkald, hvor han sagde, at han elskede hende. og når de endelig finder noget, der fungere, med andre end hinanden - så kan de ikke. der er for mange frustrationer, gamle tårer, det fylder for meget til at noget andet kan fylde. der er andre drenge og andre piger, der er de gamle piller og de nye. hun holder sig altid til sovepiller, som hun ikke længere kan få på recept - hun kan kun få dem af ham. han referer til sangtekster, fortæller hende at hun er pillen, og det er hende, der bliver ved med at gøre ham syg. hun siger han skal søge hjælp, han siger det samme til hende, og hun går, smækker døren efter sig og smækker sig selv ude. de har brug for hinanden, for at få frustrationerne ud. eller jeg havde i hvert fald brug for dig, du ringer stadig.

A, you're just like a pill, instead of makin' me better you keep makin' me ill.

adorable

han træder ind over hendes dørtrin med to øl i hånden, et smil på læberne og masser af overskud, der lyser ud af hans fine blå øjne, der har set hende for så mange år siden, set hende i så mange år og som kender hende bedre end de fleste, andre, der ikke ser det hun gemmer, mellem linierne. han spørger hende ikke, hvornår han kommer igen, i hendes hjem, om han kommer igen. han har ingen betydning for det, der udfoldes mellem dem, og de ved begge, at der ikke er følelser tilbage i hende. han vil give hende tid, uendeligt meget tid, fordi han kender hende. ved hvad der har været, og at det stadig er der, gemt væk under overfladen, klar til at eksplodere i enhver presset situation. de griner, drikker sig fulde, han hånd der nusser hendes nakke, da hun fortæller ham historien, og han siger ikke noget. ved ikke hvad han skal sige, men det er smukt, når hun taler, så han lader hende blive ved. lader ordene strømme, og hun fortæller ham historier hun selv kreere, og han tolker dem allesammen, og ved, at det i virkeligheden er hende selv, hun fortæller ham om. han forestiller sig, hvordan han har betragtet ham og hende i så mange måneder, deres skænderier, deres tårer, men hun taler aldrig om det, som om det aldrig har fyldt noget. han bærer hende op i seng, da hun falder i søvn på sofaen. han holder om hende og tænker stille, at der aldrig er nogen eller noget, der kommer til at fylde så meget, som det der er sket.

jeg tror jeg havde glemt,

at jeg slet ikke elskede dig.

jeg lader dig trække mig længere og længere ind og jeg opgiver og spiser min følelser med dig i morgen, så kan vi altid finde ud af at spise hinanden senere.

Ægtefolk.

Du henter mig ved bussen klokken 2 om natten. står der med din fine rygsæk på ryggen og hætten trukket godt op over hovedet. du hjælper mig galant ned og smiler til mig. vi går stille ved siden af hinanden. byen sover, og jeg kan dufte dig helt herhen på den anden side af fortovet. jeg siger det som det er, at jeg har brug for ham. jeg vil hverken have kærlighed eller sex eller noget som helst. jeg har bare brug for, at han er der. men han ved det allerede - har det selvfølgelig på samme måde. vi to har det altid så nemt, måske for nemt. jeg føler mig lidt som t omvandrende værtshus, da du smiler til mig helt sober og stille rækker mig din jakke, fordi du ved jeg fryser. da jeg låser os ind bevæger du dig lydløst op af trapperne. jeg sidder nøgen i min seng ved siden af dig og spiser 5 knuste flødeboller, som jeg kastede på gulvet dagen i forvejen. jeg har ikke lyst til dig, og du ved det, for du har heller ikke lyst til mig. vi griner lidt, jeg skriver lidt. om lidt slukker jeg lyset, og du holder om mig hele natten, men mere som en bror eller en far, der beskytter noget de holder af. du fortæller mig, at der findes tre typer piger. piger du knalder, piger du elsker og piger som mig. jeg har min egen kategori. du hverken elsker eller knepper mig længere, vi er der bare.

i siger aldrig hvad i føler, det siger han selv til mig, mens han rækker mig en halv varm øl. "sådan er vi bare." han smiler på samme måde, som han har gjort altid. det er en ting, der aldrig ændre sig. lige meget hvor mange drengekys andre drenge planter på min mund og lige meget hvor mange piger, der lader ham passere deres dørtrin, så ændre smilet sig aldrig, og jeg er stadig sødest når jeg sover, siger han mens smilet er fint og velbevaret. de siger jeg er lidt langt ude, lidt skør, og jeg beder dem om at stoppe med at tale om følelser med mig. jeg er en af drengene, når vi er sammen, og de skal ikke spørge mig, hvordan jeg har det. De får altid det samme svar: fint. jeg falder sikkert i søvn på sofaen når jeg plejer. A henter et tæppe og putter mig, mens de hjælpes ad med at bære mig ind i sengen. jeg er stadig for meget pige til, at jeg sover i samme rum som dem. jeg er sur over det i morgen, når jeg vågner. så driller de mig lidt, og kalder mig pigesur. han har allerede lagt dem på bordet, hvis jeg får brug for dem. det gør jeg ikke, når der dufter af drengerøv.

u cant love me
i cant love pride.

always love the bitch.

Brooke, One Tree Hill:

"Here's my philosophy on dating. It's important to have somebody that can make you laugh, somebody you can trust, and somebody that, you know..turns you on....And it's really, really important that these three people don't know each other."

"Don't cry for a guy, let a guy cry for you. Cause girls give and forgive, but guys get and forget."

"The bad guys lie to get in your bed; the good guys lie to get in your heart."

"I wanted you to fight for me. And tell me that you would rather be alone than with anyone else!"

Blair, Gossip Girl:

"Better bored than ashamed of myself"

"Forget boys. Keep your eye on the prize, Jenny Humphrey. You can't make people love you, but you can make them fear you. For what it's worth, you're my Queen. I choose you."

"Despite what attraction my body has for you, my brain knows better, and yours should too. Gotta go! I have a disciplinary hearing."

"Vi behøves jo ikke ses."

"Jeg synes ikke vi skal ses"

"Det vidste jeg godt."

vi er for gode til hinanden, derfor er vi gode for hinanden.

Jeg havde sådan glemt at dine læber smager af solskin, og at din hånd føles som tomme ord, der bevæger sig mellem os to, når du holder om mig med den. ikke som tomme ord fyldt med tomme ord, men lidt mere som alt det du gerne ville love mig, hvis du kunne. Vi gør os ikke i den slags - løfter. vi ved de gør os kede af det, splitter os. de giver genlyd i rungende tommer hjerter, som er blevet fyldt om med løfter, så de helt glemmer at føle. jeg har glemt hvordan det var for 5 dage siden, da mit hjerte hverken besad dig eller løfter eller tomme ord og jeg håber du også har glemt det. Selvfølgelig tvivler vi nogle gange på hinanden. mest fordi vi begge to er for gode til hinanden, det er derfor vi er gode sammen. men jeg tvivler aldrig nok til at gøre noget, tvivler aldrig nok til at lade tvivlen komme dig til gode, det er både en god og dårlig ting. Fra nu er af det en god ting. vi to er ærlige overfor hinanden, og selv når de andre siger, at det er fordi jeg ikke stoler på dig, at vi ikke kender hinanden godt nok, at det er derfor. så har det intet med det at gøre. vi to lever bare ikke som alle andre, det vil vi ikke. vi ville kede os. for at være ærlig, har jeg det fint med at græde mig i søvn nogle gange. jeg har det fint nok med at være vred på dig og skændes med dig, og lade dig omfavne mig. jeg har det fint nok med at have make up sex med dig i min seng, eller på toilettet, eller hvad der nu lige er nærmest i øjeblikket, sekundet, på daværende tidspunkt. jeg er bare glad for at du kysser mig, og at vi kan blive forårsforelsket. også selvom solen ikke altid skinner i mit hjerte, såvel som i foråret.

læser du mig?

store piger græder ikke.

Jeg græder, jeg græder, jeg græder dig ud og græder følelserne ud, men uden rigtig at gøre det alligevel. jeg siger jeg har det fint, jeg har det godt, jeg har det fremragende, og jeg græder ikke lige meget hvor du er, og med hvem, og hvad du laver. jeg mærker hvordan jeg taber dig, ud af lommen, ud af hullet i lommen, som jeg har været alt for lang tid om at lappe, og som du har gjort mig opmærksom på i dage og nætter, i nætter og dage. jeg drikker mig fuld, jeg griner, jeg smiler. jeg græder ikke. jeg pakker gaver ind, pakker dem op, pakker følelserne ind, pakker dem ikke ud. måske er jeg ked af det, måske er jeg ikke. måske kan jeg bare ikke styre mig, måske er jeg hidsig og måske har jeg råbt ad dig, slået dig, men du glemmer, at jeg også har elsket dig, og trøstet dig, delt mine hemmeligheder, grædt ned i dine arme, ikke naboens, eller drengen med tartoveringen eller en helt anden fremmede, som kunne havde taget mig med hjem en af de tusinde gange, hvor du ville have forladt mig, uden du gjorde det alligevel. du glemmer, når jeg fortæller, at jeg er kompleks, og du glemmer at du har løjet for mig. man lyver ikke overfor folk man elsker. du og jeg, vi to, os to, vi føles som en sjælden utopi, men vi er en banal en af slagsen. der findes tusindvis, millioner, af vores slags, men vi føler os alene med vores problemer og med vores skænderier, og ingen er som dig, siger du. men det er dig, der gør det svært for mig, at elske. nogle gange tror jeg, jeg burde havde gjort noget på forhånd. at jeg bare skulle være stoppet, stoppet med at elske. "hvordan kan man miste noget, man aldrig har haft, hvad har jeg haft?" og jeg bebrejder mig selv tusindvis af gange ned i dynen, men uden at skrive til dig. jeg græder nu, ja, endelig. jeg græder, når jeg er alene. det gør alle mennesker.

genlyd

ekko af alt der engang var imellem hænderne på dem. han glemmer at det hele ikke bare går ud ad landevejen og ud ad hendes hjerte. glemmer at intet af det går over af sig selv. det er for nemt at lade det hele køre afsted, selvom det ikke køre på skinner. Det hele er skubbet i gang, og når det går ned ad bakke ved han, at man ikke behøves at holde gang i motoren. han glemmer, at hendes sanser er selektive og blændet af alt det, der har været, og alt det hun ser komme. Han tager chancen, opgiver, tager konsekvenserne og gør det om. men hun rammer ham i ryggen med fuld styrke. alt den kraft hun har opnået i faldet rammer ham med fuld styrke for at opnå den fulde destruktion. han forsøger ikke at gribe hende, at dæmpe sammenstødet. hans ord hjælper ikke, hendes hjælper ikke. desperationen. "HVORFOR VIL DU IK HA MIG?". der er ingen døre på klem, efterladte smil, der er sange og tårer og "jeg er helt grædefærdig over ham." ikke at være uerstattelig, ikke at være tilstrækkelig. at indse at man aldrig har kunne mætte en person, man har elsket. han skylder hende al verdens undskyldninger og skylder at fortælle hende om pigerne i hans liv, og det gør han selvom hun har ydmyget sig selv. og jeg er der bare, føler det samme, har de samme tårer i mine øjne. forskellen er bare, at det er mig han holder om og trøster ...