"Baby, I'm all about three points."

"Jamen, jeg kan slet ikke lave en 3'er, jeg er center."

"Så må du jo finde ud af hvordan du gør."

"Du er bare altid lige to skridt foran."

ville gerne elske dig hele natten, og mærke din store muskuløse krop, når solen står op vil jeg foretrække, at vi var fremmede for hinanden, og helst lade mig elske af en som ikke er dig.

Kan du ikke bare skrive:

"Undskyld jeg ikke gav lyd på mig, men du var så smuk i dag, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige."

tror det må være meningen med livet at ligge i din seng og høre dit hjerte slå,mens du slår søm ind i væggen. gid jeg er skyld i, at det hele lyder så højt.

er ingenting uden noget.

Panodiler er gode når man har ondt i hovedet og i hjertet, men aller mest når kroppen dirrer og man ikke ved hvad man skal sige, og man er bange for at han kommer, men han ikke gør det. Alle andre kommer, alle andre puffer og skubber til min krop, som ikke står for fast allerede, både på grund af alt det han siger og på grund af så mange andre ting. Mit hjerte skælver, men jeg vender mig bare om og vandrer ud fra hans rækkevidde, selvom jeg aldrig var indenfor den. Jeg venter altid på han kommer, men han kommer aldrig og til sidst rejser jeg mig og går ud i regnen og venter i stedet på min mor. hun kommer altid. han er ikke dig, og det bliver han heller ikke. Han siger flere rigtige ting til mig, end du nogensinde har gjort, fordi det eneste pæne du nogensinde har kaldt mig var baby, og det var vidst mere af vane, en fortalelse, og du fuldte aldrig op på den. I ved begge to ikke hvad i skal sige, han fortæller det, mens du ingenting siger. Jeg ventede ikke på dig, fordi du aldrig bad mig om det. Hvis du havde bedt mig om det, havde jeg gjort det, selvfølgelig havde jeg det. Du tog engang min hånd halvt i søvne, men jeg flyttede min egen, fordi jeg frygtede, at den ville forsvinde ind i din, og at jeg aldrig fik den igen. Jeg tror jeg stoppede med at elske din afslappede gang, dine henkastede ord og den måde din ryg dansede på, når du løb. Jeg stoppede med at elske, måden du holdt om mig på, mens du grinende sagde, at jeg ikke kunne nå. Jeg tror bare det stoppede. Den blev begravet i min barndoms sandkasse sammen med andre drenge, som ligger i din kategori: Perfektionister. Jeg elsker dem længe, men kan ikke følge med dem i længden. Du viste det glimrende, da jeg stod helt fortabt, og du bare sagde, at nu skulle du fejre en masse, som jeg ikke var en del af, og jeg svarede ikke, men gik bare. Efterlod dig alene med mit hemmelighedsfulde begær, som du måske først så, da det ikke eksisterede længere. sådan er du nemlig. jeg ved alt om dig og ingeting om ham. Jeg kender dine mål, dit liv, din familie. Jeg kender dit skema, ved når jeg ringer til dine venner på arbejdet, og de ved også hvem jeg er... det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg kender ikke hans fremtidsplaner, men jeg ved at han er ligesom mig, misforstået.

Du misforstod mig, var selv engang misforstået.

Han misforstår mig ikke, jeg misforstod ham.

Han gjorde måske bare det jeg ikke kunne.

Fortalte det.

STATUS: FØLER INGENTING.

She almost lost her mind.

og vi elsker alle en eller noget. vi synger om det, fortæller om det, beretter, gestikulere, kysser, hvisker. jeg fortæller ingenting, stopper med at berette. det er helt slut med at hviske. jeg sætter batterier i min lommeregner og laver matematik, bliver væk, glemmer dig. du er i alle de tal jeg skriver, og jeg ser det ikke før nu, da dit navn står øverst på siden, i stedet for mit eget. jeg prøver at hviske dig ud af min bevidsthed, men dit navn bliver stående med store fede blokbogstaver, og jeg overvejer om du mon har skrevet det med den fine tusch, du elsker mere end mig. det er sygdom på globalt plan, og min veninde spørger hvad jeg mener, og jeg siger bare: ingenting. men jeg taler om sygdommen, om de grædende piger, der bruger timer på at få deres følelser ud og skrive dem ned, jeg taler om mig og hende, og de piger jeg kender. "jeg er ikke forelsket." "er du ikke?" "jo." og sådan er det hele tiden, og ingen må deltage eller blande sig, slet ikke blive en del af det. alle skal føle alt det man føler, på nær når man elsker nogen. vi vil bekræftes i alle andre følelser. jeg ligger mig ned og skruer højt om for min musik og tænker på alt det der ikke er der og ikke passer og "with a love like that, you know you should be glad."

The first K.

"”It ain’t about how low you can fall, but how low you can fall and keep movin’”

– måske syntes du det lyder sindssygt, men sådan ser jeg det."

Persongalleri

A = alting

B = bredrøvet

C = cykelhjelm

D = diva

E = elsket

F = fine

G = gemen

H = hiphop

I = interessant

J = ja-mentalitet

K = kærligheden (forsvandt)

L = lyspunkt

M = mangler

N = nætters eventyr

O = orgi-e

P = perle

Q = (...)

R = rar

S = smuk

T = tvetydig

U = uden værd

V = vellidt

"jeg er da smigret,

men du skal endelig ikke tro

at du kan købe mig for slik"

dumt sagt, meget dumt.

today.

du er bare endnu én, jeg er endnu én. vi er begge bare endnu én i hinanden. og du vil ikke være til, hvor jeg ser det, men jeg finder det jo altid, alligevel. der er mørkt omkring mig, og jeg fortæller dig, at jeg er træt af det hele. det er du også. heldigvis. vi taler om alt det der var og lidt af det der stadig er der griber sig fat om ordene og lader dem hænge i luften, som det hvide vasketøj, der blafrer i vinden i min ikke-længere-grønne have. efteråret får mig til at græde, mens du får mig til at grine og jeg spørger mig selv, om det ikke bare er sådan det skal være. at jeg ved en masse om global politik kan ikke redde verden, det kunne det heller ikke hvis du vidste lidt mere. en gammel veninde skriver, at hun ikke vidste, men jeg ved alt for godt, at det ikke gør mig glad, og derfor svarer jeg ikke, jeg ved jo heller ingenting. jeg drømmer lidt om sommerhede ferie romancer, der udvikler sig til stormende forelskelser, for det er jo ikke sådan det er. det var sådan det var engang. det var hverken sådan det var dengang for mig eller for ham forrige sommer. han fortæller mig ikke længere om alt det jeg holder af, men jeg holder heller ikke af ham, så det kan vel være det samme. det blev for meget, han var for meget, vi talte for meget. om ingenting. og du er ogå for meget, men på den overdrevne måde. du siger alt for meget, han sagde for lidt. det er utilfredsstillende, trættende og en smule skuffende. selvom du gemmer dig fra billederne i dit hoved og fra virkeligheden, finder jeg det altid, ser det, husker det og skriver ikke tilbage til dig, mere.

kan ikke finde på noget at skrive

jeg er tom for ord

intet er godt nok til os.

Yes it's all false love and affection

You don't want me

You just like the attention.

What took you so long?

Han spørger ikke, han spørger aldrig. Jeg undrer mig i en uendelighed. Spørger mig selv, hvorfor han ikke bare siger det igennem de bløde læber og igennem mit nu lyse hår, der er blevet bleget af solens sommerstråler. Han kigger på mig på sådan en almindelig måde, han er helt almindelig. Han trækker sin grå hættetrøje lidt frem, fordi han havde sat sig oven på den, så den strammede om halsen. Hans helt almindelige grå hættetrøje. Jeg smiler til ham, og jeg bliver væk i hans helt almindelige blå øjne, men ikke på samme måde som jeg blev væk i dem, dengang det var en anden og øjnene var brune og alt andet end almindelige. Jeg opvejer deres talenter og deres smil. Jeg sammenligner deres øjne og den måde de siger hej til mig på. Jeg tager dem op i hånden og har aller mest lyst til at slå dem mod hinanden og se hvem der splintres først. Jeg kender allerede svaret. Jeg pakker de ekstraordinære brune øjne ned i kassen nærmest min seng, kigger på dem og klistre så kassen til med gaffatape, og selvom han prøver at komme frem i mit sind igen er det umuligt. Sådan må det gerne være om en uges tid. Så bliver jeg glad.

frustrationer.

just leave. du er kedelig, godnat og god tur.

hvad mener du? ingenting. jeg er træt af dig.

jeg mener ingenting, vi skal ingenting, men måske al ting.

forvirringen er total, når du kommer hen til mig

når du kigger på mig, når du smiler og ikke siger andet

end ingenting.

det der var engang, er der stadig.

de ved det, alle ved det

jeg ved ikke om jeg ved det mere

men jeg vidste det engang

og det her er kun smukt i mine øjne,

fordi jeg ser mig selv igennem dine

og det er kun os to der forstår det,

når vi to ses uden at vi ser hinanden.

og jeg fortæller dig om det jeg elsker

du nævner det for mig,

fordi du allerede har læst mig,

selvom jeg aldrig bad dig om det.

det er min hemmelighed det her,

og du findes kun endnu,

fordi du ikke kender den.

Louisiana.

Tro, håb og kærlighed.

Jakob Holdt.

er ensom uden dig selvom du aldrig var her.

siger altid så mange ting, jeg fortryder.

Har villet turde elske dig.

resultat: 0 gange

Scared love don't make none

let's picture you and me. fail.

let's picture you and her. fail.

let's picture him and me. fail.

FAILURE

nej til normalisering. nej til fjendtlighed. nej til afleveringer. nej til fortabte drømme. nej til oprydning. nej til løgnen. nej til brudte løfter. nej til utopien. nej til omsorg. nej til dk. nej til kapitalister. nej til teorier. nej til idealer. nej til sprogfejl. nej til falske kys. nej til falske forhåbninger. nej til bedrag. nej til grøn. nej til arrogance. nej til nutids-r. nej til kolde sture. nej til sorg. nej til masker. nej til guldalderen. nej til biologisk familie. nej til danske drenge. nej til forskelsbehandling. nej til banaliteter.

ja til brune øjne. ja til drengerygge. ja til kærlighed. ja til omsorg. ja til varme vafler. ja til kærtegn. ja til tolerance. ja til skjulte kys. ja til street art. ja til slang. ja til sandheden. ja til chancer. ja til staden. ja til billeder. ja til fremtiden. ja til charme. ja til jimi. ja til tårer. ja til begær. ja til grin. ja til hygge. ja til oplysning. ja til bøger. ja til overholdte løfter. ja til erkendelser. ja til indrømmelser. ja til dagdrømmeri. ja til varme. ja til uldne strømper. ja til orkideer.

"skal vi ses?"

"nej til dig."

bare fordi du tror du er ligesom ham.

han fortæller mig om drengeryggen og basketballen.

jeg vender mig ikke om, når han fløjter.

det har jeg aldrig gjort.

han minder mig lidt om dig.

du fløjter aldrig.

About a boy.

Gangen er altid længere om mandagen. Vejen derhen er altid den sværeste, når han først er der, er det bare det der er, det der sker. Hans hoved føles tungt af alle de ord, det gør ondt indeni ham med alt det han skal bevise. Han har tusindvis af masker hængende i skabet. En til enhver lejlighed, en til enhver han kender. Der hænger både grimme og smukke, men han bærer kun de smukke. Han elsker at blive betragtet, bekræftet. Det er nemt, når man bærer smukke masker. Det har han erkendt. han er frikendt for de blikke, for de ord, for alt det de engang sagde. Han har bevidst sit værd. Han definerer masker hver dag, masker der skal dække over den usikkerhed, der nogle gange titter frem. Han elsker maskerne og laver sin egen maskerade på sit værelse. Viser sig selv, hvad han skal vise verden. Han øver sig i badet, på gaden, i sengen, ved spisebordet. Han imiterer, kontrollerer. Han er fikseret på sit udtryk. og når de andre drenge tager i byen, tager han med, ikke fordi det er ham, men fordi det er hans omdømme. Han er ikke en del af det de er, men er ellers en del af fællesskabet. Han har ændret sit renommé. Han fortæller ikke historien, om hvordan det hele var, før de smukke masker og narcissismen og erkendelsen. Det er hårdt om morgenen, mandag morgen, fordi han sidder oppe hele natten, hører den rigtige musik, læser de rigtige bøger, læser om de rigtige historiske begivenheder. Det bliver en del af ham, del af hans image, del af hans omdømme. Når han går i seng, tænker han på hende, men tanken bliver kun sjældent en realitet, fordi hun er så langt væk. hun var i hvert fald i hans tanker engang. Han kender ikke sig selv, kan ikke gennemskue usikkerheden. Han er charmerende med sine fine smukke masker.

Jeg har gennemskuet ham, en dag masken faldt. og jeg har ikke noget imod usikkerheden, men jeg har noget imod at erkende noget, han ikke selv begriber. Næste gang han kommer i mit teater, må han selv møde op til audition, jeg stopper ham ikke længere på gaden.

jeg kan se det, at du ved det.

Hun grinede da jeg præsenterede mig. jeg har ikke engang lyst til at vide, hvad du har fortalt. hendes let arrogante kæmphøje misk mask mentalitet. det lange lyse hår snyder os ikke, kun dig.

Once again the smart girl is stupid.

0.01 minut til at du er ude af mine tanker og mit liv.

Dit barnlige sind har gjort, at jeg har begravet drømmen om din kærlighed i min sandkasse.

Faktisk græd jeg ikke engang under bisættelsen.

"Jeg vil have alt der ikke er dansk."

jeg hader piller.

Min krop dirrer, ryster. mine stemme skælver, da jeg takker nej. det gør ikke ondt. hun bliver ved, skubber og jeg er alt for træt til at stå imod. jeg tager dem for hendes skyld ikke for min egen, uden at vide hvad det er. hun skal fjerne slangen, det gør ondt, det er kun slangen der gør ondt. Luk øjnene, jeg gør det. tænker på, at tænke på dig, men min krop fryser dig ude. det er koldt. jeg kaster op, kan ikke tåle morphica, men kan ikke sige det til hende, har ikke kræfterne. jeg vil bare væk fra hende, væk fra den kolde stue og den ældre damer der nærmest skriger fra den anden ende af stuen. hun siger, at min puls er for lav, at hun ikke kan fjerne slangen. Da hun går tager jeg iltmåleren af, og endelig bliver jeg kørt væk. Portøren er sød. Jeg ligger på stuen og smiler til den nye sygeplejerske, der også er sød. Jeg ligger her, det er fredag og jeg kan ikke drikke mig fuld eller glemme dig, men du glemmer sikkert dig selv på sådan en fredag som denne. Jeg vil bare danse, og det er vel egentlig det eneste jeg ikke kan.

Min hånd kører hen over hans fine blå cykel. Den har den samme fine blå farve, som den t-shirt han har på i dag, og det får mig til at smile. Vi cykler ned af Nørrebrogade. Han fortæller mig han er sulten og peger på det sted, hvor vi har siddet 100 gange før. Han går ind og bestiller, men kun til sig selv. Han kender mig, og ved at jeg ikke spiser frokost før klokken 14. Vi sætter os langt væk fra vinduet, fordi vi ikke skilter med det vi har sammen. Han sætter stille sin taske på gulvet, den klirer ikke længere, som den gjorde dengang, vi mødte hinanden. Han spiser og taler med mad i munden, og det er kun okay, fordi det er ham, og han ved, at jeg elsker ham for, at han aldrig gør, som jeg beder ham om. Han spørger til mit liv, til mit knæ og til alt det banale, men undlader dig, fordi jeg har sagt, at jeg ikke har brug for dig længere. Jeg har fortalt mig selv, at det er en utopi. De gule blade lander tungt på gaden og får muren og vejen til at gå i et. Han skutter sig lidt i sin skjorte og tager sin rygsæk på, da den hårde efterårsvind rammer ham. Blæsten får hans hår til at efterligne Dylans. Han kysser mig i håret og fortæller mig, at jeg ser ud til at havde det bedre, og han siger det kun, fordi han ved, at jeg har brug for, at han siger det. Vi cykler hjem og siger ikke et ord til hinanden. Jeg vil kun tale om dig, og det kan jeg ikke, ikke længere. Han spørger om vi ikke skal cykle ned til boldbanerne, jeg svarer ja. Vi kommer derned og den ligger stille og øde hen. vi stiller cyklerne og jeg låser omhyggeligt min. Da vi forlader dem ser jeg, at låsen står urørt hen hos ham, men jeg siger ikke noget, fordi jeg ved, at det er derfor at han har ladet den stå. For at jeg skal sige noget, der ikke handler om dig. Jeg hopper op på ryggen af ham og han bærer mig de sidste 10 meter hen til vores sted, og vi ligger os begge ned i græsset. Jeg siger til ham, at jeg ikke forstår verden, og han siger, at det heller ikke er meningen. Jeg siger at jeg ikke forstår ham, og han siger, at det heller ikke meningen. Så siger jeg, at jeg er ligeglad, men at jeg bare gerne vil forstå dig og han siger bare, at det ved han godt. Det begynder at regne, men vi bliver liggende. "Det skal gøre ondt," siger han. Og vi er begge glade for regnen, så vi kan ignorere hinandens tårer.