søndag den 30. august 2009

"Jeg er fra Reykjavik - rygende viking med andre ord - født på Rigshospitalets fødeafdeling d. 30. marts 1949, samme dag som Island trådte ind i NATO. 
Og dog vil jeg ikke begynde på at sammenligne NATO med mig selv, dets militære slagkræft med min egen magtesløshed, dets hovedkvarter med Kleppur eller blokkene for invalide pensionister.
Derimod kan det ikke nægtes, at godt og vel fyrre år efter min fødsel, dengang jeg tog mit gode tøj og forlod denne jordiske tilværelse, stod også NATO ved et vendepunkt.
Alt det, som denne magtfulde militæralliance havde kæmpet imod, var styrtet i grus, og der var ikke udsigt til andet end den ensomhedsfølelse, som man har, når man er parat til at slås, men ikke har nogen at slås med.
Jeg kan huske, da Berlinmuren faldt, ikke fordi jeg syntes den fald spillede nogen rolle eller vedkom mig, men fordi jeg tænkte:
Den mur kan falde, men murene mellem mig og verden, de vil aldrig falde; de står urokkeligt solide, selv om ingen ser dem med det blotte øje."

- Einar Már guðmunsson - "Universets Engle"

Det er dejligt at være forelsket 
i din drengeryg og ikke dit drengesind.


jeg elskede

Jeg elskede da du stod og betragtede mig, mens jeg sad fordybet i Huntington og Civilisationernes sammenstød. Jeg elskede, at jeg lod som om, at jeg ikke så dig, og du nærmede dig langsomt og stod pludselig foran mig og sagde: "Hej Amanda." Jeg smilede bare, gav dig et kram. og jeg gjorde det selvfølgelig på den rigtige måde. Du stod lidt og kiggede på mig uden og sige noget, og undskyldte dig med, at du skulle hen til nogle af dine venner. Det elskede jeg. Senere elskede jeg, da du igen stod og betragtede mig fra det samme sted, mens jeg pakkede mine ting sammen og sagde farvel til drengene. Da jeg vendte mig om, kunne jeg se din krop forsvinde ud af døren, og jeg fulgte dig, ikke for at følge dig, men fordi vi skulle den samme vej. Da jeg kom ud stod du og hang ved cyklerne, jeg smilede til dig og gav dig et kram til farvel. Du sagde en masse, som du alligevel ikke rigtig sagde, og jeg lod som om jeg ikke forstod de små tegn. jeg råbte vi ses, med det der tonefald, der betyder, at det gør vi jo nok ikke. Jeg gik og vendte mig om og så, at du stadig stod og betragtede mig. Jeg vinkede en sidste gang. Jeg frydede mig over, at du endelig elskede mig, som jeg havde elsket dig dengang, og at du var dig, der kunne tænke på mig, hver aften inden du faldt i søvn. farvel.

torsdag den 27. august 2009

og det er ikke fordi at jeg har noget imod at drikke, men jeg har noget imod at drikke for at glemme.

og jeg vil danse til mine fødder gør ondt, og lade samtlige fyre give mig komplimenter og smile og grine. Jeg vil danse med dem alle sammen, hver og en. Lade dem smile til mig, begære mig, få dem til at spørge om jeg vil med dem hjem. Jeg vil lade musikken fylde mit liv, mit hoved, min krop, forsvinde. jeg vil sige hej til dørmanden, og han ville kunne huske mig fra sidst og "hvilken-hånd-vil-du-have"? jeg vil møde ham, og vi vil danse og grine ligesom sidst og diskutere verdenssituationen og blive enige om, at vi ses når de vil normalisere staden. bagefter vil jeg bestille en øl og nyde den, mens jeg nyder musikken og pulten. Jeg vil nyde dub'en og dancehall'en. Jeg vil kigge mig omkring og lede efter en kendt ansigt. Til sidst vil jeg gå alene hjem, uden ham og jeg vil ikke ringe til dig - overhovedet. jeg er så træt af, at du ikke vil have mig, om jeg så var blond og havde lange tynde ben. der er bare ikke noget at gøre. jeg kan spilde endeløse timer på at beundrer din ryg og forestille mig om du ville ligne ham, når du løfter dig op af svømmehallens klare vand, men jeg ved det ikke, det gør du heller ikke, og du kan ringe, hvis du vil vide det. Imens vil jeg svinge mine ungpigekrop i takt til musikken og glemme, at jeg ikke føler dig, men kun musikken. og vi vil ikke ses, når de normalisere staden, vi vil ikke ses på støberiet eller på loppen. Vi vil ikke ses på staden eller på Nørrebro eller i NV. Du vil måske en sjælden gang sætte dine ben på vesterbro, men aldrig i mit vesterbro. Hyg dig i din hvide ghetto, den er ikke noget for mig. 

Baby.

tirsdag den 25. august 2009

kan vældig godt lide søde nørrebro drenge, der synes, det er uansvarligt, at man er visse steder sent om aften, og derfor pænt følger en til nørrebro station.

sødt.

og jeg burde virkelig sove nu og måske drømme om alt det, der er skyld i, at jeg ikke kan sove, alt det, jeg slet ikke skulle tænke på.

mandag den 24. august 2009

FML

Today, I was at the store buying some feminine products. At the cash register, the clerk said to me "Dude, you know those are for girls right?" I am a 30 year old woman. FML

Today, my over-protective mom decided to do a blacklight test on my room to make sure I wasn't doing the naughty in my bed. The bed was clean. My face wasn't. FML




Today, I was on a date with a girl I've had feelings for since I was 14 (I'm 22). I took her out to dinner, then to a movie that we both liked and had a few drinks afterwards. I thought it was going really well until I was driving her home and she asked to be dropped off at her boyfriend's house. FML


Hvis livet er lidt hårdt.


søndag den 23. august 2009

jeg hader:

  • en død telefon, når jeg håber du ringer
  • en forsvunden oplader
  • en ufærdig matematikaflevering
  • piger med kønssygdomsnavne
  • mit skadede knæ
  • at han bliver ved med at skrive
If you and I can't coexist, let's fake it 
'Cause I ain't got the energy it takes for this relationship 

past.

glæder sig inderligt til at du elsker mig så inderligt på fredag,
mens jeg drikker min gin og tonic og viser dig alt det, der kunne have været dit.
og så vil du vise mig alt det, jeg stadig kan nå og få, og jeg vil sige:
dreng, jeg ved det godt, men det' for sent nu.
og mine forældre vil håbe på, at det ikke er for sent, fordi de synes om dig
og jeg vil bare tænke på den nat, jeg gik med en anden hjem, fordi du også gjorde det.
And this house has got a lotta walls
But only very few mean anything to you

fredag den 21. august 2009

jeg vil bare gerne ligge på sofaen og diskutere verdenssituationen med dig. og så kunne jeg sige, at jeg ikke tror på alt det som Huntington har skrevet og du kunne argumentere for det og prøve på at få mig til at forstå det. Men forskellen er, at du ikke ville kalde mig naiv, når du får 1000 gang forklarer mig om civilisationernes sammenstød, for det handler ikke om, at jeg ikke forstår det, jeg synes bare ikke at verden er så sort og hvid, og du ville garanteret grine inden i dig selv, når du tænker på de tusind gange hvor jeg har kaldt en politimand for et magtliderligt svin.

jeg ville meget hellere ligge på sofaen end drikke mig fuld med en masse mennesker, og snakke med ham fyren der smiler sødt og som man kommer til at give sit nummer til ved en fejl. I morgen ville jeg hellere vågne op og læse morgenens avis og tale om det hele og gå en tur, sove længe, spise lang morgenmad. Det lyder måske som liguster og banalitet, men det er det jo egentlig ikke, når jeg siger, at jeg aller helst bare vil slappe af.

onsdag den 19. august 2009

MKL SMPSN

jeg er forelsket i din musik!

last chapter.

vi to flyver afsted. væk fra det hele, væk fra al ting, væk fra hinanden, væk fra alt det vi engang elskede. og dit hjerte banker stille denne sensommerdag. Dit forvirrede hjerter, der er så fyldt op med alt det du er og gør og jeg følger nu mest bare med. Du siger ikke ret meget, du siger alt for lidt. På den modsatte side spotter du alt det, som du troede du havde glemt og vinker til det. Det er helt mærkeligt at være ved din side, tættere på alt det du engang var end du selv er. og jeg husker hvordan din ryg plejede at løfte sig op af svømmehallens slidte bassin. jeg kunne betragte dig i timevis og for altid og for hele tiden. og når jeg langsomt kørte min hånd ned over den, gav den et venskabeligt klap og inderst inde ønskede, at det var den jeg lå og kiggede på i de sene nattetimer. og jeg indrømmer stadig, at når solen skinner som i dag og vi sidder på vores sædvanlige spot og gør alt det, som vi har gjort i så mange år, tager jeg stadig mig selv i at kigge på din ryg og betragte den, men jeg lader ikke længere mine hænder kører ned ad den. Det er vi blevet for gamle til og selvom at du ikke indrømmer det, så ved jeg, at grunden til at jeg ikke røre ved din ryg mere er, at jeg ikke kan tåle at høre dit hjerte slå. Det lyder alt for højt allerede, når jeg kigger ind i dine brune øjne.

tirsdag den 18. august 2009

walked all the way home


Took a right on Lyndale, I'm getting near 
But then the road became empty and the people disappeared.
The clouds ran away, opened up the sky 
And one by one I watched every constellation die 
And there I was frozen, standing in my backyard 
Face to face, eye to eye, staring at the last star 
I should've known, walked all the way home 
To find that she wasn't here, I'm still all alone 

No matter where I am, no matter what I do, 
I'm always coming back home to you. 
They can leave me for dead, they can take away my true, 
I'm always coming back home to you. 
Through the lies and the sins that ride the wind that blew, 
I'm always coming back home to you. 
As sure as the life in the garden that you grew, 
I'm always coming back home to you. 
No matter where I am, no matter what I do, 
I'm always coming back home to you. 
If only I had known what you already knew, 
I'm always coming back home to you. 
From the heaven I've had to the hell I been through, 
I'm always coming back home to you 

mandag den 17. august 2009

har i hørt om nana?

Nogle gange har man ikke brug for kærlighed, men mest bare et godt grin. Oftest har man lidt brug for begge dele. Det er det jeg har Nana til! Jeg har simpelthen bestilt hende på en af de der fede hjemmesider, hvor man kan finde perfekte venner, så hun er helt specielt designet til mig. desuden har hun været billig, det er hun sådan generelt. Altså ikke billig på den billige måde... whatever. så har hun det fineste lyse hår og blå øjne, som Fabio elsker meget højt. Desuden har jeg bestilt hende med ølmave, fordi det skulle dække lidt over alt mit fedt på kroppen, og så er hun lige så god som mig til at spise 2 kg slik på 20 minutter? kan man ønske sig bedre. Så er hun lidt ligesom nynne, hun citere hende i hvert fald ofte. Nynne må sådan set være mit orakel, igennem nana. hun citere hende faktisk næsten lige så ofte som jeg citere sus fra den eneste ene. Desuden burde hun ligesom mig have en værge, fordi hun ikke burde gå frit om i samfundet. Hun bruger simpelthen for lidt energi på IKKE at være sig selv - ligesom mig, og ligesom nynne og ligesom sus. Jeg er sikker på at vi 4 ville være de perfekte veninder. Min konklusion måtte være, at nana burde have et  af de der talk shows alla Operah, hvor hun guider forvirrede jeg-ved-ikke-hvem-jeg-er mennesker, som mig, til et bedre liv. Det er hun nemlig god til!! 

kærlig hilsen 
Amanda.

p.s. desuden er hun generelt lidt klam - ligesom mig. til gengæld er hun meget klog og sød og sjov og jeg kan ikke undvære hende. og jeg føler mig meget klam og slutty fordi jeg skriver sådan en klam romantisk tekst, men jeg blev lige nødt til det.

i love you girl.

søndag den 16. august 2009

lørdag den 15. august 2009

torsdag den 13. august 2009

Hvor er det mærkeligt at se dig lige der, 
lige der er du. 
Foran kirken.
 At se hvordan politiet slog på dig, 
lige i dit ansigt, hvor jeg har været. 
Mærkeligt. 
Men mest mærkeligt,
fordi det ikke var mærkeligt 
på den mærkelige måde, 
men mest mærkeligt, 
fordi jeg kendte dig en gang 
og alligevel lige i det øjeblik 
kendte jeg dig mere end jeg nogensinde har gjort. 
Fordi det var det, jeg var helt vild med. 
Jeg kunne mærke dit liv 
og din besættelse og dine visioner. 
Du minder mig om alexander
søde BZ'er Alexander
med den flotte ryg og de flotte øjne-
men det er jo ikke ham du er
du er jo bare dig
Jeg er vild med dit frisind og din stædighed
at du åbenbart ikke giver op.

Men jeg er ikke vild med dig!

P.S. er du ok?

kære...

man bliver skuffet, når man finder ud af at en person, der ellers virkede speciel og unik er kedelige og bare iscenesætter sig selv. øv. jeg er meget skuffet og endnu mere skuffet over den danske regerings behandling af de irakiske asylansøgere. lorte land. jeg blev utrolig ked af det og berørt, da jeg i morges hørte om politiets hårdhændede behandling af både irakere og demonstranter, derfor håber jeg alle i dag vil sende nogle varme tanker til irakerne, hvis man som jeg ikke har tid til at tage til demonstration.

kærligst amanda.

onsdag den 12. august 2009

helt enestående.

Er lidt træt af det banale.

 at løbe hele livet rundt efter sin eneste ene. 

Det er spild af tid og kræfter 
og man ender med en knæskade.
 
Det er helt simpelt. 

og jeg forstår ikke

Hvordan jeg nogensinde

kan havde følt noget andet!

Jeg har det skønt nu

og jeg nyder livet

dog ikke med dig

og det er helt fint


Det er helt fint!
det er okay.
er du ok?



tirsdag den 11. august 2009

den banale fase.

ja, så kom den også til mig, men dog ikke i form af ægteskab, men derimod i form af en tak til alle mine læsere. Jeg har mest denne blog for min egen skyld, men jeg elsker, at i gider følge med selvom jeg hverken har modetips eller fortæller om det sidste nye, så er det stadig mig i får, når i læser min blog!

hold jer friske!

mandag den 10. august 2009

"Det er smukt!
Hans far har en fabrik
og så tager han hen på sindssyghospitalet
og udnytter proletariatets kvinder.
Smukt."

Jeg er forelsket i steso, og det har jeg vel været lige siden jeg læste Nordkraft første gang, og selvom han er en helt igennem fuckt up junkie, så kan han noget, som alle drenge burde kunne 
- han kan formulere sig præcist og smukt og ægte og jeg elsker det og ham.


Jeg ved at du er der et eller andet sted, jeg kan se det på måden folk danser på. jeg ved at du er der, for jeg kan ane dig langt væk og tæt på og lige ved siden af mig. Jeg ved at du er der, det kan jeg høre på tempoet i musikken, jeg kan smage det i øllen. Jeg kan mærke din duft på alle menneskerne omkring mig. Jeg ved at du er der, for jeg kan mærke din berøring, hver gang et menneske strejfer min krop. Jeg ved du er der, fordi du ikke har ringet til mig, fordi du er bange for alt det vi to ikke kan sammen. alt det vi to glemmer, sammen. du er bange for tiden, for kærligheden. Du er bange for mig, selvom jeg hverken er tid eller kærlighed. Bange for alt det vi ikke kan blive. 

Jeg kan mærke at du har været her, når jeg rører ved væggene, som du har rørt ved, ser på de mennesker du har set på, hører den musik som du har hørt. Jeg kan mærke det på DeMarco og Pharfar og på den sorte fyr der henkastet spørger om jeg vil danse. Jeg ved at du har været her, når jeg ser dine venner og de ser mig, og jeg kan mærke dig i deres tanker, i mine tanker, i vores tanker. Jeg kan mærke dit kys i det par, der står foran mig og forenes til en person.

jeg kan mærke dig hele tiden.
og du forstår dig ikke på mig, når jeg tænker,
at jeg ikke vil mærke dig mere.

torsdag den 6. august 2009

minder.

det er ikke en skam, at jeg ringer til dig om natten, og siger alt det, som jeg skulle havde sagt, mens du sad og kiggede på mig den aften - i hvert fald i mine drømme. og jeg kan ikke huske det hele, og du kan nok kun huske ingenting. jeg husker dit smil, og jeg husker præcis hvor meget du røg, hvor mange øl jeg drak og hvor mange gange du tissede op ad hegnet, sådan noget husker jeg. og jeg husker dagen efter. jeg husker hvordan jeg gik alene hjem den nat og tænkte: "fandens," men ikke fordi du ikke var der, men mest fordi du ikke kunne være der. og jeg husker hvordan alt var ved at vågne, da jeg forlod dig, og jeg husker din nabo, der vidst tog lidt for mange baner. det grinede vi meget af, selvom vi måske nok bare grinede mest af hinanden.jeg husker dog ikke, hvad der skete, da jeg kom hjem eller hvad vi aftalte.
men jeg kan huske, da du ringede til mig og spurgte hvor jeg var, og jeg stod bare i mørket og betragtede din ryg, din rygsæk og din ternede skjorte, mens jeg stille hviskede: "jeg er lige bag dig." og jeg husker, da du vendte dig om og smilede. Jeg husker din nye frisure, som du snakkede om, mens du nævnte en fyr fra et band, som jeg ikke kender, og jeg smilede bare. jeg husker dine venner og veninder, jeg husker for meget, særligt da hun kom, og det hele bare var mærkeligt og akavet, og jeg husker dagen efter, da du mødte mig, mens jeg var sammen med min veninde, som vidst også er din veninde, og du så hende først, da det var for sent og der havde du allerede taget fat i mig.
og jeg husker stadig teltet og kyssene og ordene.
Jeg husker stadig dit skæve smil, dine ord, dine udtryk, din holdning.
Jeg kan kende dig, selv midt på gaden og nogle gange stopper jeg, fordi jeg tror det er dig. Jeg skælvede, da jeg så paranoid park, fordi jeg lige pludselig troede, at du var der - sammen med mig - bag ved skærmen, i det klasseværelse.
men jeg ringede ikke, og det gjorde du heller ikke.
selvom du stadig kan nå det, og mon ikke du gør det.
kom nu bare hjem.
fandens.

og han er ikke dig, men det er hans klassekammerat, næsten.

en gang til.

Jeg er tilbage hvor jeg startede.
Hvor er jeg bare træt af dig.

søndag den 2. august 2009

lørdag den 1. august 2009


mine hænder ryster for din ru overflade.
for dine 4 hjul, når vi skal køre hen ad vejen.
mit hjerte banker for suset i mit hår og under os
dig og mig - den samme, vi skal nok blive ét.
jeg kan mærke kicket når du forsvinder,
og kan ikke lade være med at smile til dig,
når jeg når hen og tager dig op.
og du minder mig om ham,
og det er helt okay,
fordi du jo er min og ikke hans.
jeg bruger lang tid på bare at kigge på dig
- beundre dig.
materialisme føles skønt, 
når det er dig jeg kigger på.
vi skal ses hele sommeren
indtil oktober.
baby