torsdag den 31. december 2009

Nobody said it was easy
It's such a shame for us to part
Nobody said it was easy
No one ever said it would be this hard
Aww take me back to the start.

søndag den 27. december 2009

count.

antal timer jeg har grædt: 5 plus det løse
antal beskeder jeg har skrevet til dig: 2
antal beskeder du har skrevet til mig: 4
antal opkald fra dig: 1 (ubesvaret)
antal timer jeg har sovet: 0
antal timer jeg har prøvet at blive opløst i badekarret: 2 - snart
antal timer siden din sidste besked: 3 timer og 24 min
antal minutter siden min sidste besked: 22
antal ord i din korteste besked: 2
antal ord i min korteste besked: 1
antal gange jeg har haft lyst til at gøre det jeg ikke må: 1,5
antal gange jeg rent faktisk har gjort det: 0
antal gange min mor er kommet ind: 2
antal ord hun skulle bruge for at få mig til at græde igen: 5
antal tårer: utællelige

lørdag den 26. december 2009

kulde.

mit hjerte var så koldt, da jeg gik i seng i går. selvom jeg var omgivet af varme, smil, kolde øl og kærlighed, frøs jeg. og du bar mig ind i seng, lukkede drengene ud, låste døren. da du kom op igen lå jeg og rystede, og du måtte holde om mig i noget der føltes som timer, før det stoppede. i den tid var det eneste jeg frygtede, at jeg ville gøre dit hjerte koldt. du sagde ikke godnat, vi sover alligevel aldrig rigtigt, når vi er sammen.

onsdag den 16. december 2009

Du ringer ikke mere, der er ingen af os der høre fra dig længere, vi kan ikke høre fra dig. Jeg savner at holde af dig, at blive en del af dig. Jeg finder min iPod frem. Jeg skruer op for min musik, fordi jeg håber at mindet om dig vil drukne i den. Håber at solen vil drukne i havet. Jeg ser nætterne for mit indre, ser mig selv som en junkie med abstinenser, en junkie med forstærkede følelser, jeg ser mig selv, liggende på gulvet i kramper og tårer. For det var sådan det var, det kan jeg ikke fornægte, og jeg endte med at blive sådan. Afhængig af alt hvad man kunne blive afhængig af. Afhængig af at spise, afhængig af at lade være med at spise, afhængig af stoffer, afhængig af smøger, alkohol. De var ikke dig, men de fik mig til at glemme dig. Det fjernede ikke smerten, men gjorde den usynlig. Jeg hader at se mig selv sådan, og slukker for fjernsynet, fordi jeg bare gerne vil leve med et eneste billede af mig selv. Et billede af mig selv med dig. Uden dig er der ikke noget billede. Jeg vil gerne have mit liv til at ligne de glansbilleder, jeg havde som barn. Jeg vil gerne have et glansbillede af dig. Måske endda et glansbillede af os to. Det skulle indrammes, hænges op på væggen. Hænges over det hele. mine vægge skulle tapetseres med dem alle sammen, og du måtte ikke smile på dem. Jeg ville tvinge dig til at lade være. Jeg ville forme dig. Bestemme. Men stadig ikke misbruge dig, og jeg ved, at du ikke ville føle dig misbrugt, fordi du kender mig så godt og ved, at jeg har behov for at bestemme. Mine skridt nærmer sig stedet. Stilheden er øredøvende. Jeg kan se rovdyret i det fjerne, håber på at det også er hos dig. Jeg håber på, at det ikke kun er mig det æder op indefra. Jeg håber snart den har taget det hele, også mine tårer. Måske er der slet ikke noget rovdyr, måske er det bare noget, jeg prøver at overbevise mig selv om, måske er rovdyret min egen fantasi, måske er det mig selv, der spiser mine varme følelser, fordi jeg ikke kan bære at føle dem længere. De kolde følelser er nemmere at håndtere, nemmere at slippe af med, og de skuffer dig aldrig. Jeg ankommer dertil, ser det hele omkring mig. Dufter den nyopgravede jord, dufter blomsterne, dufter fortiden. Jeg smiler mit skæve smil, fordi jeg ved, at det ville havde fået dig til at smile. Det er hvad der er tilbage af os. Jeg ligger stille blomsten, og forlader dig.

jeg har lyst til at skrive om noget sørgeligt og trist. det er svært, når man ikke føler sig sørgelig og trist. det må jeg arbejde lidt på.
du er lige gået. mit værelse dufter stadig af sex, dig, mig - toenighed. jeg spiser ikke aftensmad og forklarer, at du lige har været her til middag. ingen spørger om menuen, sådan en laver vi ikke på forhånd, og det ved de godt. vi gør det hele lidt på øjemål og føler os frem. det er ikke noget for noget, nærmere noget, for noget andet. mine hænder på din ryg, dine hænder omkring mig, læber der mødes, passere halsen. du forcerer, og det okay. der svajes og bøjes. it's just love, baby.

You're sexy, you're cute, take off the riot suit!

tirsdag den 15. december 2009


Jeg sover i lidt af dig, hver aften.


mit hår dufter af sne og drengekys.

mandag den 14. december 2009

mit hjerte dufter stadig lidt af dig, selvom det gør ondt, at du er slettet fra det, og fra så mange andre steder. til gengæld dufter mit sengetøj af ham, på mit bord ligger der en stil han skrev i starten af sin gymnasietid. det kan godt være, at han er ikke er en topkarakter ligesom dig. men mit hjerte dufter mere af den rigtige ham, end den nogensinde duftede af den dig, som slet ikke var den rigtige. du burde fortælle mig, hvad du føler. ikke fordi jeg ville føle det samme, men fordi jeg ville forstå det - muligvis anderkende det og dig igen.

søndag den 13. december 2009

Det gjorde ondt på kinden, senere lidt ondt i hjertet. til sidst gjorde det ondt alle steder, og jeg havde lyst til at kaste op. kaste mit hjerte op. jeg havde lyst til at gøre det, låse mig inde og gemme mig for dig, men det er svært, når du ikke er her. jeg har lyst til at tage fat i dit hjerte og bede det fortælle mig alt og give mig svar, men det kan jeg selvfølgelig ikke. om lidt ringer jeg til dig. vi bliver nødt til at tale sammen. jeg bliver nødt til at fortælle dig, hvordan jeg har det.
"kan jeg ringe nu?"
You will lose, if you choose, to refuse to put her first

lørdag den 12. december 2009

fredag den 11. december 2009

don't stop it.

vi kører ud af vejen med så mange kilometer i timen, at jeg ikke kan tyde de ansigter, vi passere. jeg spørger dig om de smiler, men du svarer ikke, og jeg ved stille i mig selv, at de smiler. de smiler ad os, ikke over os. jeg hører dem, når jeg smækker døren, og når din hånd køre ned over min ryg og du kysser mig i nakken. jeg beder dig sætte farten op, beder dig om at lade os fortabe os i alt det grønne, det hvide og det sorte. og jeg giver dig ikke lov til at holde om mig, før du indrømmer dine intentioner og bagtanker, og først da du står på mit trappetrin, hvor du sagde farvel til mig for bare 10 minutter siden, ved jeg, at du selv ikke ved, hvad din intention er, eller hvor vi kører hen, men du beder mig om ikke at hoppe af, selvom det bliver farligere og folk kommer til at smile mere, tale mere. jeg siger, jeg er ligeglad. du ved jeg ikke er ligeglad. vi skændes, og du ved, at det kun er fordi, mit hjerte ikke må ligge åbent og sårbart i min seng, og jeg prøver at grave det ned, og gøre det mørkt, som du har gjort så mange gange med dit eget, uden egentlig at ville det, måske. du siger, at det ikke er rigtigt, hvis jeg gør det, og jeg siger, at jeg ikke ved, hvad der er rigtigt, og at jeg ikke ved om du er oprigtig. du siger, at du ikke ville være her, hvis det ikke var rigtigt, og jeg kigger ikke på dig, men siger bare, at det ville du jo, især hvis jeg havde haft lidt mere tilfælles med Megan Fox. Jeg får dig til at smile, og du ligger dig ved siden af mig, og hvisker ind i mit ører: "hun ringede til mig i går, men jeg sagde til hende, at jeg havde mødt den mest fantastiske pige." og jeg falder i søvn med dig, og bliver hverken megan fox eller din den aften, men du bliver min.
and a real woman knows a real man ain't afraid to please her.

onsdag den 9. december 2009

Til.

det kan gøre ondt at lade arrene hele, og ondt at lade dem gro sammen. det kan gøre ondt, når man husker dem igen og prøver at glemme, hvorfor man glemte, at huske sig selv på dem. det kan gøre ondt, når man husker, hvorfor man ikke kan holde til at blive såret og endnu mere ondt, når man kan blive nødt til at fortælle det til en person, som eventuelt kunne sårer en. det gør ondt at lade folk rører, hvor det nu er næsten usynligt, og det gør stadig ondt, at gå grædende i seng, selvom du fortæller mig, at det ikke er for sjov. man kan ikke holde af mig for sjov, det er ikke sjovt, bliver ikke sjovt. det kan gøre ondt at miste, ondt at være en svigter, ondt at blive svigtet. det gør ondt at græde sig selv i søvn, at besøge dig selvom du ikke længere er her, ondt at besøge først din grav og så hendes. det gør ondt, når han falder i søvn før jeg lukker øjnene, men det føles rart, når han holder om mig, så ingen smerte, ingen svigt, intet ondt, kan nå mig. vi kan kun nå hinanden, hvis jeg fortæller sandheden.
jeg vil bare gerne elskes af dig og fortabe mig i lange nætter, jeg vil bare gerne bekræftes eller afkræftes og give mig selv plads, så der også bliver plads til dig en dag.

tirsdag den 8. december 2009

jeg saboterer det selv, når jeg glemmer at føle.

søndag den 6. december 2009

We're just ordinary people
We don't know which way to go

I know i misbehaved
And you made your mistakes
And we both still got room left to grow
And though love sometimes hurts
I still put you first
And we'll make this thing work
But I think we should take it slow

torsdag den 3. december 2009

det gør lidt ondt i hjertet, og jeg er ikke sur, heller ikke skuffet. vi går ned ad gaden og mit hår flagrer i den kolde december luft. Du smiler og nikker til pigen, der går imod os, men jeg lader være med at spørge, hvor du kender hende fra. jeg trækker jakken lidt tættere om mig, så du ikke kan nå ind til mig og ham, og alt det der skulle have været der i dag. Det er dejligt varmt, at gå her ved siden af dig og hvis det havde været for bare 3 måneder siden, ville jeg ikke havde talt om andet, og jeg ville havde ringet til mine veninder, fortalt det til alle der overhovedet gad høre på mig, men det gør jeg ikke nu. Min telefon ringer, og jeg hører hans stemme, der fortæller mig alt det, du kunne have sagt til mig engang. Han spørger om det er okay, jeg siger bare at det ikke er okay, men at jeg er sammen med en nu, og ikke kan tale. han spørger hvem jeg er sammen med, men jeg lægger bare på. Jeg spørger jo aldrig ham, og forpligter mig derfor heller ikke til at svare. Hvis det ikke betød noget, kunne jeg har kaldt dig ven, eller bekendt, sagt dit navn, hvor jeg kender dig fra, hvordan jeg har det med dig og hvordan jeg engang havde det med dig. men du er mit personlige hemmelige lille univers, og det er ikke fordi jeg længere ikke eksistere uden dig, men jeg eksisterer heller ikke med dig. Musikken breder sig fra julens musikanter, og jeg smiler til dig, siger at jeg skal denne vej. Jeg vil ikke længere følge dig til verdens ende. Jeg ringer tilbage til ham, og spørger om vi ikke kan mødes i morgen og tale om det hele, jeg kan ikke rumme ham alene mere.

onsdag den 2. december 2009


They say love ain't nothing but a sore
I don't even know what love is

tirsdag den 1. december 2009

"Lad os spille det der spil om Israel-Palæstina-konflikten. Du ved, det far har fortalt dig om."
- sagt af min historie lærer til sin 4-årige datter.