sandheden.

og den var der før, men forsvandt sammen med begrebet lykke. Vi prøver at genfinde den blandt de gamle billeder og hullede sko, men den er væk. måske fordi den aldrig var der. du tilgiver mig, igen - selvom jeg har smidt noget af det dyreste vi ejede væk. ligesom du tilgav mig, da tilliden forsvandt og da jeg råbte af dig, selvom jeg egentlig havde lyst til at råbe af mig selv. Selv da det hele blev væk, fordi jeg smed det i hovedet på dig, tilgav du mig. og selvom jeg vidste, at det hele kun var en enkelt opringning væk, ringede jeg ikke for at få det igen. Og da du så ringede, vidste jeg, at det hele var væk for altid, men et eller andet sted gjorde det det hele lettere. og venskabet døde lige så langsomt ud, da de vigtigste faktorer havde forladt os. du vidste det godt, men sagde ingenting. Jeg kunne som altid ikke tie stille og gjorde tabuet til en del af vores venskab. Til sidst var der intet tilbage, og vi talte om det. Det endte.