så jeg kan glemme, at jeg aldrig glemmer dig,
og at jeg altid kan mærke dig,
selv når jeg ikke kan mærke mig selv.
og jeg vinker til dig i ruden,
kun for at opdage at du ikke er der
og at jeg vinker til et fremmede mig.
jeg sender dig en sidste tanke,
men ved at jeg får den retur,
kold og uåbnet.
det var bare ikke godt nok, undskyld.
Januar 2006
Ingen kommentarer:
Send en kommentar