I'll go to your room, but you'll have to seduce me.

Der er sommer i luften. Sommer er strand, sol og sensualitet. Barcelona er indbegrebet af sommer. Vicky Christina Barcelona er indbegrebet af kærlighed, selvom den ikke giver svaret, men nok nærmere retningen. Og pigernes hjerter der søvnløst er blevet holdt vågen af Mr Darcy's "In vain have I struggled, it will not do. You must allow me to tell you how ardently I admire and love you." eller hvad med Moulin Rouge: "The greatest thing you'll ever learn is just to love and be loved in return." og man kunne blive ved i en uendelighed med kærlighedscitater, hvor samtlige piger har siddet og kigget forelsket på filmen, og de kender dem alle sammen. Titanic, Moulin Rouge, Pride and Prejudice, Dirty Dancing, Pretty Woman og jeg kunne blive ved, selvom jeg som en af de få kvinder i verdenshistorien ikke har set halvdelen af de film. 

Vicky Christina Barcelona er derimod en sensuel historie om to piger. Plottet næsten identisk med tusindvis af amerikanske tøse-film gennem tiderne, men så forenklet ville Woody Allen aldrig tillade at gøre det. Han giver derimod som ofte stof til eftertanke, særligt til pigens pladder romantiske forestilling - og den har vi alle sammen, næsten i hvert fald. Men man afskyes ved særligt den ene af de to roller, selvom hun ved første øjekast er alt det, som de førnævnte film indeholder. Ægte kærlighed, bryllup og for evigt du og jeg. Men man afskyer hende, enten fordi hun er alt det, man ikke vil være, eller fordi man kan kende en lille del af sig selv i hende. Hun får en til at fremstå snerpet. Hun er en tryghedsnarkoman, og tør ikke satse. Satse på det hun i grunden vil, og man bliver vred på hende, men mest af alt, fordi man er bange for, at man kigger på sig selv i spejlet, og bliver skuffet over, at den pladder romantiske skræddersyet verden måske ikke findes after all, men samtidig: tusind tak for det!!! 

Lyset går bort

himmelrummets hersker skifter nu vagt

skygger køler murene, som solen har bagt

byens fakler fremhæver templernes pragt

Luften er tavs

kun fluerne summer som en rullende hær

dagen er døende, og natten er nær

jeg kniber mine øjne sammen og ser

Den bragende fjerne horisont

som råber mit navn til mit hjerte gør ondt

hvorfor tror jeg altid, alting sker

alle andre steder, end lige netop her

Fra dette sted

har jeg siden jeg var lille tit kigget på

skibene der sejler ud herfra og blir små

væk i horisonten man aldrig kan nå

Oh gid det var mig, der skulle med

jeg gav gerne alt, blot jeg ku' ta' afsted

hvorfor tror jeg altid, alting sker

alle andre steder end lige netop her

Lige her, er der varme og fred

utålmodighed driver mig afsted

jeg ved ikke hvad der sker,

alle andre steder end lige netop her

men jeg mærker en kraft, 

som jeg altid har haft

den vil se hvad der sker,

se den verden som er

alle andre steder end her.