mandag den 16. marts 2009

Løgnene.

Det var løgn, dét jeg skrev i går.
Da jeg sagde at jeg savnede dig hele tiden.
men det passer det meste af tiden

jeg ser dig i alle mennesker på gaden
og vender mig om, når du afspejles i hver en rude
i hvert et vindue jeg går forbi
hvert et spejl vi går forbi.
og jeg ser dig, når jeg drømmer, at du ikke er der
i et spejl i en gåde

vores drøm om lykken, det er ikke en utopi
men i hver en mand, i hver en dreng
gemmer dit smil sig
og jeg løber væk og gemmer mig
jeg er bange,
bange for drømmen og løgnen.
bange for, at du elsker mig.

Det er svært, at være 11 år, der så meget, som man ikke forstår og hvor er livet dog enkelt, når man glemmer at komme i skole til tiden, fordi man har så travlt med at stå foran spejlet derhjemme at danse, så man ender med at møde op i skole klokken 9 med sin nattrøje og leggings på. Hvis det nogensinde sker for nogen jeg kender, skal jeg nok huske at give dem en reprimande. Men for at være ærlig, så var det, hvad der skete for mig i morges. Heldigvis havde jeg husket at proppe en kjole i tasken. For min skyld kunne jeg sagtens være blevet hjemme og hygget mig med en omgang tracy chapman, hårbørste-skråleri og henrik nordenbrandt, men sådan skulle det altså ikke være.

"You're not so young that you believe me, just because I say it's love."
- Atmosphere.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar