overbevisning.

jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige. jeg er en pæn pige.

er skrevet uden hjælp fra copy+paste.

Bassen er høj, den pumper blodet rundt i kroppen på ham og følger hans hjertes høje banken. det hele snurrer rundt. han bruger ikke lang tid på at glemme. glemme hendes mørke hår og den måde det bevæger sig på, når de knepper, eller hendes smukke krop, bukket ned over spisestuebordet, helt perfekt. hun er allerede skyllet væk, for mere end en promille siden. skyllet ud på samme måde som afløbet, da han trækker ud efter, at han har brækket sig for første gang den aften. han har ikke planlagt noget, lavet optegnelser, bestemt det på forhånd. det er ikke fordi han vil gøre det, skal gøre det, men fordi han kan gøre det og har lyst til at gøre det. det hele er bestilt på forhånd. han behøves ikke gøre meget andet end at sige det som det er. hun har ikke glemt det mørke hår, som lige nu flagrer i københavns sneryddede gader, men håret og pigen, der bærer på det tunge hjerte fyldt med savn og glæder, betyder ingenting. det betyder ingenting, når bassen fører dem sammen og han hvisker i hendes øre, hvad der skal ske.

jeg græder ikke om søndagen. ikke efter du har ringet til mig klokken 1 natten til denne søndag, og bedt mig om at hente dig, hvilket jeg naturligvis ikke kunne. så du kom af dig selv og puttede dig ned under dynen, og jeg smilede, mens du lagde din arm rundt om mit hjerte, der har været så ensomt hele weekenden. det gør så ondt, når du ikke er der.

og selvom vi har skændtes tit

og du har grædt og lidt

og det har været slemt

så glem det nu, for jeg er din

og jeg huslet

og spillet tosset

og jeg har snydt dig ja, og skammet mig

og stjålet al din kærlighed

du ved bedsked.

split

jeg er et med det dybe vand, der stille kysser bådene på svanemøllehavn. de isflager der flyder ovenpå er dig. tårerne der triller ned ad min kind er ham. jeg blev overvældet, da jeg stod i din lejlighed, og du ikke var der, og da drengen sagde: "nårh, du skulle bare aflevere en bog." som om der var noget mere, noget andet, noget dybere, noget som han vidste, noget som drengen vidste. en hemmelighed, som var mig, men som jeg ikke var en del af. jeg har ikke kunne gøre noget i dag uden at det var dig der gjorde det. jeg har ikke kunne gøre noget i dag, uden at tænke på det der kunne have været, men som jeg ikke føler for længere, men som alligevel ligger i kortene, fra fortiden. jeg græd mig i søvn i går, jeg græd mig ikke i søvn natten før i går. der holdt du om mig, og passede på så tårerne ikke kunne nå op i mine øjne, men du ved det ikke, og det er det, der gør det smukt for mig. bagefter tog jeg derhen, hvor jeg ikke måtte komme, fordi jeg skulle kunne sove i nat, og det gjorde ondt i ryggen og i hovedet, og jeg endte med at gå derfra uden det jeg kom for, fordi jeg ikke kunne længere. vi blev lidt vrede, og jeg spyttede, du græd. hun kom. jeg husker ikke mere. sort. det burde være anderledes, men det er anderledes. jeg har ikke længere ondt i ryggen på grund af smadrede glasskår i hjertet og på benet, fra al den kærlighed vi fyldte rummene op med. med dine rum er stadig fyldt med skrig, og hævn, og chancer. jeg tog hjem. lod mig opløse i et badekar, der kun bestod af vand og af mig, og min krop, som slet ikke føltes som min egen. bagefter skyllede jeg det hele væk, følelserne, sandheden, skuffelsen, fortiden. jeg tager en revanche, mens de dør, mens du ikke svarer og tårer er der ikke mange flere af. jeg tror godt jeg kan sove i nat, fordi jeg er ligeglad med hans tjavsede brune hår, deres intelligente brune øjne og dig. jeg ved efterhånden ikke hvad jeg skal skrive om dig, derfor lader jeg være.

Jeg ville ønske, at jeg ikke kunne se igennem det.

Jeg sidder fast, har lyst til at skrive nogle ord om det, men de er allerede blevet skrevet.

derfor er der bare

stilhed.

jeg har slet ikke plads til, at du skuffer mig og giver dem ret.

for lidt plads.

jeg har haft for lidt plads i mit liv. for lidt plads til tøj i mine skabe, for lidt plads til tøj i dine skabe. du har proppet mit hjerte helt op, så det ikke kunne bære mere, og det bristede i mange stykker, til gengæld var du sød og samlede dem med mig igen. jeg har haft for lidt plads i mit liv til sandheder, som er løgne, som bliver afsløret, fordi de sandheder som er løgne altid vil fylde meget mere end den rigtige sandhed, uanset hvad den så end måtte være. jeg har hverken haft plads eller overskud til andre end dem, som er en stor del af mig, fordi de på en måde er mig. jeg har grædt mange tårer ned i din dyne om natten, mens du sov, selvom jeg sikkert har grædt flere ned i min egen, men dem har jeg nok glemt, fordi der er ikke var mere plads i min seng og i mine tanker. jeg har glemt hvordan det føles at kreere og leve og elske sig selv, og jeg glemmer mine egne behov og målsætninger og jeg glemmer hvad jeg normalt acceptere og kan kapere. men det er jo bare sådan det er.